Monthly Archives: september 2009

Nyt om lyt og mere om flere

* Man kunne høre Vita-udsendelsen på P1 flere gange i mandags. Både om formiddagen og om aftenen. Jeg undlod bevidst at nævne genudsendelsen tirsdag morgen ved 05-tiden – men-men…to af mine allerkæreste kontakter mailede senere til mig, at de havde hørt mig på det tidspunkt, og at det havde været ganske så lytbart. Og så er det, man spørger sig selv: hvem ville man selv kunne hold ud at høre på klokken fem om morgenen? Jeg er mere end stolt over, at de ikke flygtede ned under dynen igen. Mange tak for den respons, Oluf og Marianne.

* Svar fra DR Drama, at de ikke kan bruge mine dialogtekster ‘Møder’, angiveligt fordi de ikke kan sende så korte episoder. Øv, øv og 117 gange øv. Jeg troede netop, at man var begyndt at sende små stykker dramatik i radioen, fordi alting skal hakkes op i små hapsere, nu om stunder. Æv, hvor er det afslag syreudløsende. Grrhh…!

* På min caférunde med programmer i Operaen, møder jeg et venligt ansigt som virker behageligt bekendt. Og jo, det er den gamle glade guitarist Mogens fra højskoledagene i 1979 på Ærø. Han er i Operaen til West Side Story Suite sammen med sin smukke kone Inge. Det er hans 50 års fødselsdagsgave. Jeg sælger dem et program, og synes det er så skønt at møde ham igen. Den tid var blandt det mest bevidsthedsudvidende jeg har oplevet i mit liv.

* For nylig indlæste jeg DR-podde-bogen ‘Revolutionary Road’ på så kort tid, at jeg frygtede at jeg ville vågne om natten og skændes med mig selv i søvne og true min hovedpude med skilsmisse. I disse dage skal jeg på rekordtid gøre Nesbø-gyser-thrilleren ‘Panserhjerte’ på ialt 632 sider færdig. De sidste 110 sider på to dage. Det gør indlæsningen lisså spændende som selve mordgåden i teksten. Hmm…måske gi’r det element min stemme en ekstra spændingstone? Spoooky stuff…

* Jeg kan kun fnise over hele processen med udgivelsen af min seneste digtsamling. Tirsdag 3. september bestilte jeg ‘Nogens’ via Bogguide.dk til afhentning hos Harders boghandel på Nørrebrogade. Straks fik jeg en mail om at bestillingen var modtaget. Og siden da? Ingenting. Andre har bestilt bogen via Bogpriser.dk (hvor man stadig påstår at bogen er udsolgt fra forlaget) og bestillerne har vistnok indtil videre ikke fået andet ud af investeringen på ca. 50 kroner end et trøstegavekort på 100 kroner.

* I mellemtiden venter jeg på, om forlaget vil acceptere min aflysning af deltagelsen på Bogmessen med den grimme bog. De har mailet at de ikke vil modtage min aflysning, som kom på den femtende dag efter bestillingen via nettet, men de har omvendt ikke sendt nogen regning endnu. Alle andre regninger for trykning etc har jeg betalt. Vi må se ad…

* Lidt sjovt, forresten, at Saxo.com på den ene side skriver at de skal have 19 kroner i fragt for at sende ‘Nogens’…men når man så bestiller den, er der ikke noget fragtgebyr alligevel. Javel, så. Men mange tak, siger forfatteren da. Hihi. 

* I morgen: de sidste 60 siders norsk uhygge + IOC-tjans på Holmen. En lang og vigtig dag, må jeg sige.

Reklamer

“De hører os i 19 Meter Båndet”

Jeg hørte radio i dag. Der var noget på P1, som jeg tænkte at jeg hellere måtte låne øren til. Klokken halv tolv sad jeg på gulvet i Boks B i lydstudiet med min lille Sony-lommeradio og hørte ‘Vita’.

Det handlede om at indlæse lydbøger, og jeg må sige at tilrettelæggeren, Irene Manteufel, havde fået en både fiberrig og alligevel nedsynkelig smoothie ud af den lange snak vi havde forrige fredag i DR Byen.

Hun valgte de passager ud som har mest interesse for en bredere skare af lydbogslyttere, synes jeg. Og jeg grinede højt ved genhøret med de to skøre forbrydere i Reijo Mäki’s krimi ‘Den Gule Enke’.

En af de ting som ikke kom med, var at jeg ikke tør høre andres indlæsninger, fordi jeg frygter at de gør det så godt at jeg ikke kan sige en lyd næste gang jeg skal åbne munden. Og det kom heller ikke med at jeg stadig undrer mig over at B.S. Christiansen – af alle de mange mulige supermachomumlende  indlæsere – valgte mig til at indtale hans selvbiografi.

Måske burde jeg også have nævnt den helt særegne og småt groteske roman, jeg for nylig indlæste for Lindhardt & Ringhof: “Lejemorders guide til et smukt hjem” af Hallgrimur Helgason (udkommer snart) – men sådan er det altid. Man kommer i tanke om en masse ting bagefter som man måske burde skulle kunne have taget med, hvis bare…

Jeg er godt tilfreds med de 25 minutter Irene driblede sammen. I øjeblikket indlæser jeg ‘Panserhjerte’ – den spritnye og intenst dramatiske Harry Hole-krimi, som snart udkommer på Modtryk. Hele den serie har jeg været meget glad for at lave.

Så skal jeg færdiggøre den helt anderledes lavmælte og meget udfordrende Haruki Murakami-roman ‘Efter Midnat’ – og så gælder det jo ellers…[gulp]…en vis Dan Brown-bog.  

(PS. Vita genudsendes i aften kl. 21.30)

Køb min indtaling af ‘Nogens’ og ‘Beologi’

I stedet for måske at skulle vente i lang tid på at få tilsendt den trykte bogudgave af min nye digtsamling, kan du i stedet købe en CD med min indtaling af ‘Nogens’. Og du kan få 2008-digtsamlingen ‘Beologi’ med. 

Prisen er 50 kr. inkl. forsendelse – og hvis du også vil have ‘Beologi’ med er prisen 75 kr.

Fremgangsmåden er, at du sender mig en mail om hvad du vil købe. Husk navn og adresse. Samtidigt indsætter du beløbet på min bankkonto, reg. nr. 3134, kontonummer 3134160233 (Danske Bank).

Når jeg kan se at beløbet er indsat sender jeg dig CD’en med posten. Jeg lover at levere lynhurtigt.

Mailadressen er: lydbog[snabela]mail[punktum]dk

PS. Man kan selvfølgelig stadigvæk købe de trykte udgaver af bøgerne. ‘Nogens’ via linket i øverste højre hjørne af bloggen – og ‘Beologi’ via Forlaget Frother 

Gu’ er der penge i poesi..!

Jeg har fået en mail fra min gode ven Knudsen. Han har bestilt ‘Nogens’ via Saxo.com, men et eller andet er gået i koks med bestillingen.

I hvert fald har Saxo bedt ham om at genbestille bogen, og som et plaster på såret for ulejligheden får han en gavecheck til fremtidige bogkøb på 100 kroner.

Ikke dårligt når bogen koster 49 kroner inkl. forsendelse. Som Knudsen selv siger: “Det her ender med at blive en god forretning..!”

Til det kan jeg kun sige: “Ja.”

Interview på P1 på mandag

På mandag 28. september kl. 11.30 sender P1-programmet ‘Vita’ et interview med mig om mit arbejde som lydbogsindlæser.

I 25 minutter stiller journalist Irene Manteufel spørgsmål og jeg prøver at svare. Der vil også være klip fra forskellige lydbøger.

Optagelsen til udsendelsen fandt sted i fredags. Jeg håber virkelig, virkelig, virkelig at hun har brugt den store klippesaks og tændt for det fintmaskede ups-filter.

Nervøs?….neeeeeej da…!

12:29

Goddag.

Jeg skal køre bil og tage en blå polotrøje på. Så smiler jeg, også hvis jeg ikke er glad, men det gør ikke noget, og man kan ikke mærke forskel. Kan man?

Til venstre for mig kan jeg lige nu høre en ung mand synge. Jeg mødte engang ham og hans krøllede kæreste på et jobsøgningskursus på et kunstlaboratorium, og kort tid efter slog de igennem, hvilket er temmelig godt gået, for de går rundt og hysser på alt og alle hele tiden.

Jeg går rundt og venter på svar på om mine fiktive samtaler vil blive dramatiseret, og på den måde blive til en slags virkelighed som i givet fald vil påvirke min virkelige virkelighed. En skøn form for venten. Tro mig.

I morgen sker der også noget spændende og om en uges tid bliver det endnu mere tydeligt. Jeg ved godt at det måske kan opfattes som værende lidt vagt og upræcist formuleret, men sådan er det med os lyrikere…vi udtrykker os poetisk, men det er ikke altid ensbetydende med at det er til at forstå.

Men det må man bare lære: du er nødt til at være tynd som en flækket lian og se småfornærmet og enormt betydningsfuld ud, hvis du skal med i logen og have nogle legater. Det dér med at se betydningsfuld ud, må jeg nok opgive een gang for alle. Men jeg ryger jo heller ikke. 

En anden vigtig ting i dag, er at jeg gerne ville købe en seng til 200 kroner i Køge, men noget tyder på at den allerede er solgt. Og jeg er stadig forelsket. Men det er en anden historie.

God søndag.  

En god dag

Dette er et gladt indlæg uden ironi eller sarkasme mellem linjerne.

Du kan godt allerede nu droppe enhver formodning om, at der pludselig popper en eller anden perfiditet op eller at jeg lige med ét fyrer en forgiftet stikling afsted.

Og hvis du hører til dem, der kan have det svært når andre praler af at være smertefrie efter en god lang nats søvn, og som straks skal fylde på og fylde på med gode tidener og små søde ingentinger – så er det nu du skal løfte blikket og vende det mod større ting end min lille verden.

[sig mig lige engang, er der ikke alligevel en næsten vredladen tone i indlægget?]

Nå, men jeg mener det! Jeg nyder det. Lige nu. Min datter ligger inde på mit lille kammer og sover. I aftes tog hun med mig til en tre timer lang Shakespeare-forestilling, og kunne lide den. Så skal man da være en glad far.

Jeg har lige drukket en ordentlig spand kaffe og har spist en rugfel (rugfle?) som smagte så godt, at jeg seriøst overvejer at daske endnu en ind i miniovnen, som jeg har lånt af min eks-svigermor. Kan det blive mere lørdagslækkert? Hvad…smoothie? Okay, den æder jeg.

På komfuret står min BUSH DAB’er, og jeg hører et lommefilosofisk radioprogram med humor og Sugar Babes. Vejret er lyst og klart udenfor. Trafiklarmen på et tåleligt niveau. Politiken er begyndt at anmelde lydbøger. Jeg har fået den lille fladskærm her på køkkenbordet til at vise HDMI-billeder, og er ovenikøbet så kålhøgen at jeg har bestilt HD-kvalitet fra om lige lidt.

Jeg kunne sagtens finde på noget at brokke mig over. Ork. Not to worry. Men ikke denne gang. Nixen von bixen. Det har i dag ikke fortjent. Jeg er 52 år og denne lørdag er en god dag.

Vist kan det blive en mismods vinter og måske kommer jeg til at råbe forgæves efter en hest som straf for denne hybris, og så kommer der kun en kæphest som siger den hedder Nemesis.

Pyt med det. So be it. Nu skal jeg have mere kaffe. Sgu.

Bogstatus

Bogpriser.dk påstår stadig at min nyudgivne digtsamling ‘Nogens’ er udsolgt fra forlaget. Trods mange opfordringer vil de ikke fjerne den forkerte oplysning. Sørgeligt.

Forlaget Books-on-Demand har endnu ikke besvaret min åbne mail fra forleden, hvor jeg opfordrer til at vi dropper aftalen om at bogen kommer med på BogForum midt i november. Jeg vil ikke give 700 kroner for at få så dårligt trykt en bog med.

Det interessante i den sidste sag er dog, at jeg ikke har betalt beløbet endnu. Forlaget sender fakturaer ud, og jeg har ikke fået én for messedeltagelsen endnu. Jeg har betalt for de 100 perfekt trykte postkort, jeg har bestilt, og for de fem bøger jeg har bestilt og modtaget.

Kan man håbe på at der aldrig kommer en regning for messen? 

UPDATE: Pudsigt nok kom der i et brev netop i dag, fredag, en faktura for selve den ulyksaligt grimme trykning – og lyksalige udgivelse – af bogen. Regningen er dateret 25/8 og skal betales inden 8. september, hvilket ikke er helt så enkelt på nuværende tidspunkt. Men jeg har da skyndsomst overført de 449 kr. for nogens digte…nu med rødmen.

Svært at vælge

Jeg sad i aftes og funderede.

Hvad nu, hvis jeg fik tilbudt at DR ville afspille et af mine digte, så alle lyttere på P1 kunne høre det?

Skal det være et af pudsige? Kantede? Kække? Eksperimenterende?

Jeg tror, at jeg ville vælge ét med en let forståelig form og rytme. Faktisk ville jeg vælge et fra min debutdigtsamling ‘Blindforsøg’. Endda et rimet ét. Det her:

jeg rørte dig næsten ikke
hverken før eller siden
vi lod det begge ligge
og overlod det til tiden

du vidste det ikke i starten
hvor intet endnu var som før
vi glemte det begge i farten
hvor livet som sådan dør

til sidst var der intet tilbage
kun gåden om dig og mig
og jeg husker det sidste du sagde
verdens allermindste nej

Jeg elsker det, fordi det er så hemmelighedsfuldt. Da jeg skrev det i 2001, kom det til mig som om jeg var et slags medie. Jeg aner ikke hvad der sker mellem dem som er med i teksten. Det er ikke mig, men det lyder som mig når jeg læser det op.

At linjerne rimer, får relationen mellem personerne til at lyde meget tvangspræget, som om det kan gå galt hvis rytmen brydes. Der er et urovækkende misforhold mellem den trygge musik og det hændelsesforløb, man ikke får noget at vide om.

Det lyder så pænt og tilforladeligt, men kan dække over noget langt mere dramatisk og tragisk. Ellers også skete der aldrig noget. Måske handler det om en relation, som aldrig kom videre end tanken om den.

En ny genre: gyserlyrik (bedre end gyselig lyrik…hihi).