Svært at vælge

Jeg sad i aftes og funderede.

Hvad nu, hvis jeg fik tilbudt at DR ville afspille et af mine digte, så alle lyttere på P1 kunne høre det?

Skal det være et af pudsige? Kantede? Kække? Eksperimenterende?

Jeg tror, at jeg ville vælge ét med en let forståelig form og rytme. Faktisk ville jeg vælge et fra min debutdigtsamling ‘Blindforsøg’. Endda et rimet ét. Det her:

jeg rørte dig næsten ikke
hverken før eller siden
vi lod det begge ligge
og overlod det til tiden

du vidste det ikke i starten
hvor intet endnu var som før
vi glemte det begge i farten
hvor livet som sådan dør

til sidst var der intet tilbage
kun gåden om dig og mig
og jeg husker det sidste du sagde
verdens allermindste nej

Jeg elsker det, fordi det er så hemmelighedsfuldt. Da jeg skrev det i 2001, kom det til mig som om jeg var et slags medie. Jeg aner ikke hvad der sker mellem dem som er med i teksten. Det er ikke mig, men det lyder som mig når jeg læser det op.

At linjerne rimer, får relationen mellem personerne til at lyde meget tvangspræget, som om det kan gå galt hvis rytmen brydes. Der er et urovækkende misforhold mellem den trygge musik og det hændelsesforløb, man ikke får noget at vide om.

Det lyder så pænt og tilforladeligt, men kan dække over noget langt mere dramatisk og tragisk. Ellers også skete der aldrig noget. Måske handler det om en relation, som aldrig kom videre end tanken om den.

En ny genre: gyserlyrik (bedre end gyselig lyrik…hihi).

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s