Morten Olsen og Dan Brown og mig

Man sætter sig et mål og på et tidspunkt når man det. Måske. Kineserne er mere interesserede i vejen til målet, men de er jo også så kloge. De er i hvert fald mange.

Lørdag aften nåede en gruppe af unge idrætsudøvere et meget stort mål, da de vandt en fodboldkamp over en tilsvarende gruppe med trøjer og bukser i andre farver. Glæde og skuffelse.

I morgen formiddag fortsætter jeg min helt egen personlige kamp for at nå et på forhånd defineret og afgrænset mål. Foran mig vil der være nogle hvide papirark med ord og linjer på, og på en måde vil arbejdet være præcis det samme som med de 125 forudgående bøger.

Og så alligevel ikke. Den her opgave er der mere vægt bag. Større affyringsrampe. Kraftigere krudt. Højere oktan. Denne lydbog vil kunne komme ud til så mange ører, at det er bedst jeg ikke tænker på det nu.

Dan Browns forsvundne tegn er jeg i gang med. Jeg har allerede indlæst 100 sider. Det er en skøn omgang ramasjang. Underholdende som bare det. Fuld fart over stepperne. Hvert kapitels slutning lokker som pokker.

Bogen udkommer 16. november. Dagen efter at den københavnske bogmesse slutter. Jeg mangler bare lige 4-500 sider, så-eh…godnat nu. Søde drømme om varme sommeraftener med gode scoringer. Både i Sydafrika og i nabolaget.

Livet kan jo være noget så dejligt livligt. Både på, udenfor og mellem linjerne. 

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s