København-Hvalsø-Tølløse

På søndag skal jeg en tur hjem til rødderne. Tølløse. Hvor min far blev født og min farfar var postmester. Man hører næsten violinerne, ikke sandt? Faktum er, at jeg vistnok aldrig har været der, sådan rent fysisk. 

Min farfar døde da jeg var fem og min far da jeg var sytten, så er det begrænset hvor dybt min finger når ned, hvis jeg stikker den i mulden lige udenfor den sjællandske stationsby. Også efter pløjning.

Men afsted skal jeg. Stol på det. Min datter skal tjekke Sejergaardsskolen ud, og den skal undersøge om forhåndstilsagnet til hende holder helt til næste sommer, hvor hun måske skal begynde i 10. klasse på musikefterskolen.

Men det er ikke helt nemt at komme til Tølløse. Godt nok tøffer Kalundborgtoget pænt og nydeligt derudaf, og man burde kunne smide stængerne op og nyde turen hele vejen fra Hovedbanegården. Men trafikselskabet Movia er ikke i humør til fællessang.

Jeg kan klippe én gang på mit City Pas klippekort, som for 15 kroner fører mig fra København H til Hvalsø, som er den sidste station før Tølløse. Så mangler jeg bare en tillægsbillet fra Hvalsø til Tølløse, ikke sandt? Sådan en koster 25 kroner, ialt 40 kr.

Nej.

Nej?

Nej!

Problemet er, at Hovedstadens zone-system ophører mellem Hvalsø og Tølløse. Og Movia påstår at jeg ikke kan bruge mit klippekort til at transportere mig til Hvalsø, og på forhånd købe en tillægsbillet til strækningen Hvalsø-Tølløse. Nixen bixen, Hansen..!

Jeg skal købe en almindelig togbillet fra København-Tølløse, siger Movia. Pris 60 kroner, tror jeg det var. Sådan må det være når der er to trafiksystemer, som skal spille den samme melodi på samme tid, og det koster mig åbenbart en dummebøde på 20 kroner.

Åbenbart er trafikselskabet på Vestsjælland meget svært at have med at gøre. Jeg slog op på nettet hvad det er for ét:

Movia Vest…

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s