Årets Hovedgokker 2009

Jeg rydder hylderne i det store bogskab, som jeg har arvet fra min farfar. Skabet skal rykkes en halv meter, men det er så tungt at jeg er nødt til at mindske totalvægten for at kunne rokke det.

På en af hylderne ligger der bunker af gamle VHS-bånd med alt muligt indhold. Film, udsendelser, portrætter, musik og selvfølgelig en hel del fra min tid på TV 3 Sporten i halvfemserne.

Bag på ét af båndene står der, at her kan man se mit indslag, hvor Kenneth Carlsen udnævnes til Årets Talent 1991. Jeg kan stadig huske turen gennem det halve af Portugal i en lejet bil sammen med den svenske fotograf Bo. Vi måtte køre fra Lissabon til Algarve-kysten for at finde den unge blonde dansker som spillede Challenger-turnering.

Carlsen fik en fin tid som voksen spiller. Men…nu er han jo gået på pension. Hans tenniskarriere er forbi. Det giver mig en pludselig følelse af at være hundrede år gammel og får mig impulsivt til at rette ryggen.

Bevægelsen opad gør at jeg gokker hovedet op i hjørnekanten af den åbentstående dør i skabets vitrineoverdel. Talent er mange ting. 

Men okay. En sportskarriere på topplan varer ikke længere end ti-femten, max. tyve år. Et almindeligt hyggeliv som mit kan vare noget længere. Det satser vi på. Og der findes plaster. Og der findes kaffe. Og sommerfugle og dale. I Italien. 

Men det er en anden historie. 

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s