Pizza Story

I går skulle min datter og jeg slå tre timer ihjel i Køge.

Vi fandt et sted at sidde over en let cola og en smule hurtigmad, og efter at have overstået spisningen foreslog jeg at vi kunne skrive en historie, hvor vi skiftedes til at skrive en linje – uden at vide hvad den anden havde skrevet.

Det eneste vi vidste var at historien var i datid, og vi fik at vide hvad det sidste ord var i den sætning vi skulle følge op på. Først når siden var fyldt op med linjer fandt vi ud af hvad den anden havde skrevet.

Her er den første historie. Min datter begynder. Mine linjer står i kursiv:

‘For mange år siden boede der en lille gris i en hytte langt mod nord. Det var ikke til at vide om det var den rigtige retning, men grisen kørte ikke i bil. Det hele virkede på samme tid som om alt var forbi og noget nyt begyndt. Grisen var begyndt at blive rigtig, rigtig bange for udstødningen. Luftforandring skal der til. Livet kan ikke altid fås med indbygget filter. Det var ret genialt med sådan et filter, men det gik desværre i stykker efter meget kort tid, og derfor købte grisen i stedet en cykel. Det hele virkede mere og mere grotesk, og spørgsmålet var om der var brug for en læge. Grisen gik til læge alt for mange gange, fordi den rent faktisk ikke anede hvordan man kørte på cykel. Så derfor går den altid fremover.’

Advertisement

Søndagstur til Stevns V

Det er en fin søndag morgen. Grå, ja…men ikke rå. 

Min datter og jeg kører med bus til S-toget på Flintholm og skal skifte på Ny Ellebjerg, som vi kalder ‘Den Glade Station’ – på grund af den måde speakerdamen i toget udtaler navnet på.

Jeg klipper mit City Pas rabat-kort på den højt svævende perron, og må måbende konstatere at maskinen mener at klokken er 20.00 om aftenen. Mon en revisor vil acceptere at jeg er forud for min tid? Min datter har fra bussen korrekt tidsangivelse på sine tre gule børneklip.

I Køge når jeg i Kort & Godt-kiosken at få refunderet gårsdagens fejlkøbte Rødvig-billet, inden vi tager Østbane-grisen mod Rødvig. Toget er lyst og moderne med lavgulvs-indgang. Højt til loftet og meget behageligt at køre med.

Vi når til Varpelev station, som ikke er en station, men et trinbræt midt på en mark. Der er dog et rødt træskur med to rum til hhv cykler og mennesker. På gavlen sidder en hanefigur, og huset hedder faktisk noget: Hanehuset.

I det fjerne ser vi en hvid minibus køre først den ene vej og så den anden. Det er vores bestilte flextur. Falster Taxi, hedder firmaet. Vi er de eneste passagerer. Min datter synes det er lidt småpinligt, mens jeg begynder at synes at systemet ikke er så tosset endda.

126 kroner for at blive hentet på klokkeslet på en søndag i en varm bil, som kører 12 kilometer? Det er ikke dyrt. Faktisk slet ikke. Vi når frem til frokosten på efterskolen i god tid, og kan endda nå en kop kaffe før skole/hjem-samtalen.

Ikke dårligt.

Søndagstur til Stevns IV

  [Duuuuut…..duuuuut…skarp kvindestemme svarer]
– Må jeg be’ om cpr. nummer?
– Øhh, er det Movia?
– Ja, hvad er cpr. nummeret?
– Øhh, 150857-XXXX
– Et øjeblik.
  [pause]
– Femten-nul-otte-syvoghalvtreds?
– Ja.
– Og det er du sikker på?
– Øh, ja…
– Sig mig…er det her en ‘Åben Kørsel’-bestilling?
– Øhh, ja.
– SÅ MÅ DU JO GODT STOPPE MIG, IKK’?!
– Øhh, nu er det faktisk første gang nogensinde jeg prøver det her, så-eh…
– Hvad er telefonnummeret, så!
– Øh…2086-XXXX
– Hvad er afhentningsadressen?
– Varpelev station.
– Varpelev?!
– Ja.
– Hvor er det henne?…[suk]
– Stevns Kommune. Bækkemosevej, 4652 Hårlev.
  [lukker for mikrofonen uden varsel…lang pause]
– Du siger V-A-P-E-L-E-V?
– Nej, V-a-r-p-e-l-e-v.
– Hvilket nummer på Bækkemosevej?
– Den står ikke opført med noget nummer.
– Det skal den jo have! Alt har et matrikelnummer, ikke sandt?
   [lukker igen for mikrofonen…lang pause] 
– Vi prøver stadig at søge. Vi kan ikke finde den.
– Det er en station på Østbanen. Den yderste station i takstsystemet.
– Nå, men vi skriver så Bækkemosevej nummer nul. Er der ledsager?
– Een ledsager.
– Bruger I hjælpemidler?
– Nej, det tror jeg da ikke…
– Hvorhen til – og hvornår skal bilen hente jer?
– Stevns Gymnastik- og idrætsefterskole, Boestoftevej 58. Kl. 11.40 i dag.
– Det bliver 126 kroner. Er der nogen retur?
– Det tror jeg ikke.
– Vi kommer.
– Tak.

(fortsættes)

To citater om alkoholisme

1) “An alcoholic is someone who can violate his standards faster than he can lower them.”

2) “Poor me, poor me — pour me another drink”.

         (Komiker Robin Williams – nyskilt, nyligt hjerteopereret – til NY Times)

Søndagstur til Stevns III

Med en reprimande som straf fik jeg af DSB i telefonen løfte om at jeg måtte få pengene tilbage for lørdagsbilletten til Rødvig. Jeg havde i mellemtiden opdaget at MOVIA tilbyder en service netop til de yderområder, hvor der er få eller ingen busforbindelser:

Flextrafik. Man kan ringe og bestille en mellemting mellem en bus og en taxi. Prisen er 35 kr. for de første 5 km, og et par kroner for de efterfølgende. Systemet bruges meget af handicappede kunder, men alle kan bestille en tur.

Planen var nu at køre på vores københavnske klippeklip til den yderste udpost, Varpelev – som ligger ca. 12 km fra efterskolen i Boestofte – og derfra få en Flextrafikbus til at hente os på stationen…eller rettere: trinbrættet.

Jeg fandt nummeret på Flextrafik, og fik kontakt til en ubehageligt barsk og bekymrende bogstavudfordret moster i MOVIA.

(fortsættes)

Søndagstur til Stevns II

Man skal have den store regnemaskine frem, hvis man vil skifte mellem MOVIA’s to takstsystemer i Hovedstaden og på Sydsjælland. Det kan ikke uden videre betale sig at bruge sine klippekort fra København, og så prøve at liste nogle ekstrazoner ud af det næste system.

Det kan være smartere og billigere at købe en DSB-billet hele vejen, og det satsede jeg på. Men Rejseplanen og DSB’s hjemmeside nægtede kategorisk at udstede en selvprinter-billet fra København til Rødvig. Lørdag aften måtte jeg prøve med lidt eye-to-eye action.

På Nørreport var billetkontoret dog lukket, og jeg havde ikke tid til at besøge Hovedbanegården. Så jeg tog chancen og købte en billet i en af maskinerne på stationen. Desværre var det ikke det klippekort til en enkelt tur som jeg havde håbet på, men i stedet en dateret billet som kun kunne bruges resten af lørdagen…ikke søndag formiddag.

Ny plan. Vi må bruge de københavnske klippekort – og så må vi finde en eller anden løsning fra den sidste station, de gælder til:

Lille Linde og Varpelev.

(fortsættes) 

Søndagstur til Stevns

Min datters efterskole har inviteret til Forældredag, og jeg har meldt mig. Dog ikke fra kl 09.00, hvor der ellers både er kaffe og gymnastik.

Jeg plejer ikke at være bange for vækkeuret, men når man ikke ejer et automobil, så har man en spændende transportudfordring på sådan en regnfuld søndag.

Der kører i forvejen ikke mange tog og busser på søndage, og skal man til Boestofte på Stevns er køreplanen ikke-eksisterende. Ingen bus nærmer sig. Okay. Så må man gribe til de muligheder man har.

Min datter er på weekend hjemme hos mig, så hun skal også med på rejsen fra bjerg til klint. Der er en vigtig forældre/hjem-samtale på skolen kl. 14, så mon ikke vi kan finde dernedad på en eller anden måde?

Ruten går via s-tog til Køge, derpå med Regionstoget (Østbanen) til en station i nærheden af skolen, og derfra…mja, der er måske en mulighed aligevel.

Men bare det at købe en togbillet, der går hen over de to takstsystemer som skifter fra MOVIA’s område i hovedstaden til det sydsjællandske ret tæt på efterskolen, viser sig at være alt andet end en gåtur i Fælledparken.

(fortsættes)

Fordi jeg si’r det..!

Hvor meget bestemmer man inden man fylder 18 år? Har man noget at skulle have sagt hvis man er uenig med sine forældre? Hvor begynder og slutter forældres ret?

Jeg tænker meget over det i øjeblikket – og hvis man spørger en familieadvokat, så får man det svar som gælder ifølge dansk lov og ret:

“Indehaveren af forældremyndigheden – for nu at sige det med lovens tekst – kan blandt meget andet bestemme:

1. Hvad du skal hedde.
   
2. Hvordan du skal gå klædt.
   
3. Om du skal gå i folkeskolen eller i en privat skole.
   
4. Hvem du må lege eller komme sammen med.
   
5. Hvor du skal bo.
   
6. Om du må have job i fritiden.
   
7. Og hvad du – indtil dit 18. år – skal læse eller uddannes til.

Skulle du være utilfreds med dine forældres valg, er det bare ærgerligt – for dig. Der er ingen steder, du kan klage, så længe dine forældre træffer valgene ud fra, hvad de anser for at være det bedste for dig.”

For mig ser svaret fuldstændig barokt og absurd ud. Forestiller man sig, at det er godt for et ungt menneske at dets forældre benhårdt styrer de aspekter af livet…og så VUPTI, når 18-års dagen oprinder, slår de ud med armene og siger: – Det må du sgu selv ligge og rode rundt med?

Det, der får mig til at undre mig er hvad man egentlig har tænkt sig at gøre, hvis den unge person er uenig med sine forældre. Disse livskloge og erfarne voksne, som altså har magten over den unge…i lovens forstand.

Skal den voksne forælder spærre ungen inde? Binde dem? Tugte dem?

Jeg har intet imod at man viser vejen og at man blander sig en hel masse. Og at man tager fejl. Mennesker over 18 år kvajer sig jo konstant, lissom de sikkert også gjorde før de kom til skelsår og alder.

Skal man stå og vifte med Karnovs Lovsamling, hvis en 17-årig ikke vil have strikhue på? Skal forældre godkende hvem den unge skal elske og ikke elske? Tror man at man kan tvinge en 16-årig til at bo i Stenløse eller i Mørke, bare fordi det står i loven? Eller hedde Berit, hvis de hellere vil hedde Twitt eller Kamma?

Og hvem gavner det dybest set, at forældreren/forældrene har magten på papiret, hvis magten kun bruges til at vise at man har den?

NOGENS er lånbar

Tilfældigt slår jeg noget helt femte op på bibliotekernes hjemmeside, og pludselig popser min nyeste digtsamling frem på skærmen.

Hele fire biblioteker har købt min lille rødmende poesibog: København, Gentofte, Statsbiblioteket i Århus og Det Kongelige…du ved, det med Diamanten ved Havnen.

Det er da et godt resultat! Og flot kæmpet af lånehajerne, når nu bogen konstant bliver angivet som værende udsolgt fra forlaget.

Jeg vil hermed erklære mig glad.

Tihi.

En bedre København

Så er der valg.

Jeg bor i hovedstaden, og skal satse på at en mand eller kvinde kan finde hoved og hale i Borgerrepræsentationen (BR) og i de lidt for uafhængige og gensidigt bekrigende afdelinger og systemer på rådhuset.

Regionsvalget siger mig ikke noget, men jeg så på en plakat på Chr. Torv forleden (mens jeg ventede på Bus 66 til Operaen) at Christianskirkens læspende læderjakkepræst Flemming Pless stiller op til netop det råd.

Ham har jeg altid lyttet efter når han har flashet skaldepanden på tv – så han får min stemme. Måske kan jeg få ham som hospitalspræst på den yderste dag? Det gad jeg sgu godt. Bortset fra at han og jeg er lige gamle…

Jeg stemmer nok ikke på Liste D til BR, fordi de på en plakat skriver “- for en bedre København”. Exclude me…men i min verden er København et t-ord. Er der en Liste T? Sikkert. Jeg ved faktisk endnu ikke hvad jeg vil stemme til BR, men…der er områder på spisesedlen, hvor jeg ikke kommer.

Vi må se ad.

God valgdag!