Søndagstur til Stevns

Min datters efterskole har inviteret til Forældredag, og jeg har meldt mig. Dog ikke fra kl 09.00, hvor der ellers både er kaffe og gymnastik.

Jeg plejer ikke at være bange for vækkeuret, men når man ikke ejer et automobil, så har man en spændende transportudfordring på sådan en regnfuld søndag.

Der kører i forvejen ikke mange tog og busser på søndage, og skal man til Boestofte på Stevns er køreplanen ikke-eksisterende. Ingen bus nærmer sig. Okay. Så må man gribe til de muligheder man har.

Min datter er på weekend hjemme hos mig, så hun skal også med på rejsen fra bjerg til klint. Der er en vigtig forældre/hjem-samtale på skolen kl. 14, så mon ikke vi kan finde dernedad på en eller anden måde?

Ruten går via s-tog til Køge, derpå med Regionstoget (Østbanen) til en station i nærheden af skolen, og derfra…mja, der er måske en mulighed aligevel.

Men bare det at købe en togbillet, der går hen over de to takstsystemer som skifter fra MOVIA’s område i hovedstaden til det sydsjællandske ret tæt på efterskolen, viser sig at være alt andet end en gåtur i Fælledparken.

(fortsættes)

2 kommentarer til “Søndagstur til Stevns

  1. Umiddelbart forekommer det vildt, at offentlige transportmidler ikke tager hensyn til en efterskoles placering. Alene det faktum, at en stor del af eleverne er afhængige af bus/tog, nødvendiggører hensynet.
    Selvfølgelig kører nogle forældre deres børn fra A og B og retur næsten ved enhver lejlighe, men alligevel!
    PS. Har omsider nydt dr. Gregory House nr. 1 (smiler)

  2. Enig, erik…men måske kan det også have sin charme at begive sig ud i tykningerne. Jeg tror du vil more dig over fortsætningen af historien, hvor min datter og jeg opnår tålt ophold i intet mindre end Hanehuset.
    Nå, men den tid, den bus.
    Og omvendt: hvis man skulle tage for meget hensyn til forældres transport, så ville der ligge 100 efterskoler rundt om Frihedsstøtten. Men at der ikke kører en eneste bus hele dagen, er måske lige at stramme provinsromantikken én gang for meget.
    GLÆDER MIG, at du har fået set House M.D. Spændt på om du kan lide ham.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s