Søndagstur til Stevns IV

  [Duuuuut…..duuuuut…skarp kvindestemme svarer]
– Må jeg be’ om cpr. nummer?
– Øhh, er det Movia?
– Ja, hvad er cpr. nummeret?
– Øhh, 150857-XXXX
– Et øjeblik.
  [pause]
– Femten-nul-otte-syvoghalvtreds?
– Ja.
– Og det er du sikker på?
– Øh, ja…
– Sig mig…er det her en ‘Åben Kørsel’-bestilling?
– Øhh, ja.
– SÅ MÅ DU JO GODT STOPPE MIG, IKK’?!
– Øhh, nu er det faktisk første gang nogensinde jeg prøver det her, så-eh…
– Hvad er telefonnummeret, så!
– Øh…2086-XXXX
– Hvad er afhentningsadressen?
– Varpelev station.
– Varpelev?!
– Ja.
– Hvor er det henne?…[suk]
– Stevns Kommune. Bækkemosevej, 4652 Hårlev.
  [lukker for mikrofonen uden varsel…lang pause]
– Du siger V-A-P-E-L-E-V?
– Nej, V-a-r-p-e-l-e-v.
– Hvilket nummer på Bækkemosevej?
– Den står ikke opført med noget nummer.
– Det skal den jo have! Alt har et matrikelnummer, ikke sandt?
   [lukker igen for mikrofonen…lang pause] 
– Vi prøver stadig at søge. Vi kan ikke finde den.
– Det er en station på Østbanen. Den yderste station i takstsystemet.
– Nå, men vi skriver så Bækkemosevej nummer nul. Er der ledsager?
– Een ledsager.
– Bruger I hjælpemidler?
– Nej, det tror jeg da ikke…
– Hvorhen til – og hvornår skal bilen hente jer?
– Stevns Gymnastik- og idrætsefterskole, Boestoftevej 58. Kl. 11.40 i dag.
– Det bliver 126 kroner. Er der nogen retur?
– Det tror jeg ikke.
– Vi kommer.
– Tak.

(fortsættes)

8 kommentarer til “Søndagstur til Stevns IV

  1. Dagens brede grin:
    ” Bruger I hjælpemidler?
    – Nej, det tror jeg da ikke…”
    Ha.ha.ha.ha.ha.ha.ha.
    Det har udviklet sig til logistisk gyser, som selv Dan Brown ville have svært ved at få hold på, med eller uden zonekort til Østbanen!

  2. Erik…ja, det var sgu en ‘mean moster’ jeg fik i røret sidste i søndags! Noget tyder på at der ikke er særligt mange bestillinger til ‘Åben Kørsel’-funktionen – og jeg tør godt komme med et gæt på hvorfor 🙂
    Dan Brown burde købe Movia :-/
    Stay Tuned…i næste afsnit kommer vi til Hanehuset! 🙂
    PS. Jeg overdriver faktisk ikke, som jeg ellers godt kan finde på. Hende her var simpelthen ‘razor sharp’, og jeg måbede så meget at jeg brændte underlæben i morgenkaffen. Jørgen Ryg ville have elsket at høre en optagelse af “samtalen”…den minder meget om hans og Preben Kaas’ gamle klassiker ‘Telegrafen’ 🙂

  3. Dan Brown købe Movia 😀
    Åhnej hvis det virkelig kan være så besværligt, så må det altså være nemmere at blaffe eller hijacke et rutefly: Land på plænen bag efterskolen 🙂

  4. Donald…jeg lover dig at vi havde hijacked en mega-jumbo, hvis den ellers kunne være på hovedgaden i Boestofte, men det ville blive noget værre rod – og blafningen er tidsmæssigt for usikkert i de små landsbyer, når man har et fast tidspunkt man skal nå til skole/hjem-samtalen.
    Plænerne på skolen? Ja, jo…men de to pedeller er vist nogle seje fyre, og den ene af dem skal sætte et spejl op på min datters værelse, så ham skal jeg jave åbne linjer til 😉
    hihi

  5. Av av, jave åbne linier? Jeg tror nu nok jeg har fattet essensen her: Man skal holde sig gode venner med dem, der kan udføre ting i den virkelige verden 🙂
    Og til mit ikke-duende trafikforslag: Nej, når jeg skal være ærlig går jeg heller ikke ind for flypirateri! Men en mega-jumbo-jet er jo også så voldsomt, måske bare et lille fly? Den ødelægger ikke græsplænen 😉

  6. Donald…hehe, mine tasteevner er for nedadgående. Måske er det noget med synet, eller er det blot finmotorikken? Måske er tasterne på min skrantende blrbare HP Pavilion slidte. Måske er det bare sjusk. Jeg vil nødigt ‘jave en skræk i livet’ på nogen :-/

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s