Pizza Story III

Det var en kold og kedelig novemberaften, og ingen gad spille bordtennis. “Jeg er dødtræt af at der bliver spillet ping-pong med mine følelser”, lød et råb. Personen råbte til alle at de var nogle halvhjernede pikhoveder med mayo på toppen. Alle var nu smerteligt bevidste om, at der manglede en filosofisk forlængerledning. Sådan én blev personen nødt til at have, for at alle kunne høre fornærmelserne. “Pis mig i øjet”, udbrød en blind stork, der tilfældigvis forstod sig på moralske dilemmaer. Personen havde flere fornærmelser i ærmet, og var derfor i et kæmpe dilemma med sig selv igen. Aldrig har en brandmand været så tæt på at skjule sin kærlighed til farven rød. Jordbær er røde, og roser er det, og postkasser og hjerter, og blod, og alt muligt andet er det. Det sidste man hørte var en spæd og sprukken stemme, der sagde: “Tivoli er åben, Arne!”

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s