
På et fortov i Oslo centrum fandt min datter og jeg et glasløst ‘RealD 3D’-plasticbrillestel. Billedet er taget med hendes telefon lidt senere ved Rådhusets havnefacade, hvor lyset fra den nedgående sol over fjorden var meget brugbart til fotografering. Det var endnu en hyggelig jule-sejltur til en norsk hovedstad, der havde store mængder af nynedfalden sne i gaderne. Inden vi gik ombord igen skød vi med min telefon en lille skør film om tre stole. Den kan man glæde sig til at se på Facebook.
det billede er så godt, at jeg næsten ikke kan holde ud at se på det … i min egen lille begrebsverden kalder jeg det for eksistentielt …
Iriss…lige inden vi tog billedet sagde jeg til min datter, at hun skulle kigge ind i kameraet som om der var noget meget spændende at se på derinde. Jeg er også meget glad for det billede, må jeg indrømme. Mest fordi det som billede betragtet er så…hmm…balanceret? Og fordi de dér briller er helt vildt fede 🙂
Hvor er I bare soede! Jeg elsker jeres juletur, ja, jeg naermest glaeder mig til den naar vi naermer os jul. Jeg er glad for den var en succes endnu engang. Glaedelig bagjul Beo.
London-Tina…taaaaak.
Ja, det er en hyggelig tradition, og jeg var helt nervøs for at Josefine slet ikke gad mere – for hun havde ymtet noget om at hun ikke kunne lide at sejle mere – men da DFDS’ julekalender tilbød gratis tur, så slog hun til…og vi fik endnu en skæg tur. Har du set den lille film ovre på fjæsbogen?
– og gud bagjul til dig og dine 🙂
Det var et dejligt billede 🙂 God efterjul ønskes herfra.
Donald…glæder mig at du også synes det. Glædelig bagjul til dig også 🙂