Jeg tier ikke om nullerne

Nullerne.

Jeg står i Bus 69, da jeg hører i min øresneglende radio at et eller andet fly er braget ind i tvillingtårnet i den store æbleby. Klemt sammen med andre i midtergangen lyder beskrivelsen som en slettet scene i en dårlig b-film. Jeg når hjem og ser på tv det andet tårn blive ramt. Direkte. Uvirkeligt. Ubehageligt.

2001: A Space Odyssey? Nej, virkelighed på Bispebjerg. Fortsat god dag.  

Samme år udkom min debutdigtsamling, mens jeg var i gang med bestillingsopgaven fra forlaget Forum: skriv en fodboldkrimi og brug de kendte stjerner som bipersoner. Bogen blev ikke det springbræt jeg havde håbet på, men udgivelsen blev mit indre korkbælte til udspringet som forfatter.

I 2000 skulle jeg samle mig selv op efter en grim fyring fra TV 3 Sporten og en grum skilsmisse som jeg ikke ønskede. Selv om jeg nok burde have ageret og reageret anderledes i begge sager. Men sådan er det jo med det bakspejl. Det er meget klogt, tror det selv.

Der var masser af gode dage i nullerne. Møder med dejlige kvinder. Da min datter sang ‘Imagine’ solo på efterskolen. Da jeg fik førsteudgaven af romanen med posten. Da jeg mirakuløst fik lydbogsjobbet i sidste øjeblik inden fattigdomsdjævlen bankede på min dør i 2003 (jeg kan ikke takke nok for den chance). 

At min søster og jeg samme år holdt hinanden og vores mor i hånden på sygehuset, da sidstnævnte endelig fik fred for sygdom og smerte. Tænk, at sådan en dag kan blive kaldt en god dag. Det var en tidlig morgenstund at min mor sagde livet ret farvel. Da jeg ringede til min datter og stedsøn for at fortælle at deres farmor ikke længere levede, kunne jeg pludselig ikke sige ordene. Min hals snørede sig sammen. Det var en meget mærkelig oplevelse. Jeg vidste, at hvis jeg sagde det lige ud, så ville jeg bryde sammen. Måske havde det været godt, hvis det var sket?  

I morgen begynder så et nyt årti. Tierne.

Nej, man skal endelig ikke sige for meget – heller ikke selvom man lever af at tale, som jeg gør. Tildels. Lydbogsindlæserjobbet (meget lidt sexet titel…) er den ene halvdel af min indkomstkilde. Den anden udspringer på Dokøen, kræver uniformering og næsten daglig indtagelse af forskellige kamelretter.

Der er så meget jeg ikke kan skrive om. Som først skal omsættes og forvandles. Hvis man var ord eller nogens. Den slags. Mit liv er ikke det samme som i går. Det kunne man skrive hver dag, men rent faktisk er mit ændret siden tidligt i morges. Big Time. En stor, men slet ikke ualmindelig forandring.  

Som jeg sidder her i mit køkken kl. 13:37 og hører ‘Hjerteløv’ med Julie Maria, og ser på min herlige datter som surfer på min reservebærbare på den anden side af bordet, er jeg nødt til at erklære mig mig lykkelig trods alle fejl, mangler og problemer.

Jeg har fået liv og jeg har givet liv.

Så er man sgu mere end et nul og behøver ikke tie. Snart udkommer min sjette bog, og i den er der ikke andet end netop snak!

Godt Nyt År…Ti…hi.

19 kommentarer til “Jeg tier ikke om nullerne

  1. Der skulle jo nødig gå for meget “Nuller(mand)” i stemningen på årtiets sidste dag. Derfor er det godt, at dette sidste indlæg er balanceret med gode highlights fra blogejerens årti, hvoraf den største aktuelt befinder sig i BEOs nærvær i skikkelse af Josefine.
    Det er helt rigtigt vurderet, at der ikke er meget sex over titlen “lydbogsindlæser”. Derfor kunne det i vores (stadig lidt endnu) ) anglisaksiske tidsalder være en god idé, hvis denne titel på BEOs visitkort blev udskiftet med f.eks. “Audio Book Reader” eller “Voice Manager” eller “Vox Audio Consultant” eller tilsv. ?
    Når BEO skriver (eller snarere indtaler til computeren 😉 )sin nytårsklumme d. 31.12.2019, skal den måske oversættes til kinesisk eller hindi for at “følge med tiden”, så hvorfor ikke nyde en flot anglisaksisk titel, medens tiden er moden…ja, ik´ sandt ;-).
    Som et mangeårigt medlem af Beologisk Institut (Beological Institute) ser man(d) frem til nye spændende indlæg på denne digitale adresse – foreløbig – i 2010.
    Happy New Year 2010 to a true Word Artist!

  2. Kære Ehu…tusind tak for endnu en dejlig kommentar.
    Jeg burde selvfølgelig have nævnt noget om, at nullerne blev årtiet hvor jeg begyndte at blogge – faktisk skrev jeg jo et dagligt indlæg på den gamle bloggehoved-blog, og er nu på den tredje platform – efter at et fucking støvlefirma spammede den forrige ihjel.
    Tusind tak for dine mange opbyggelige kommentarer og kammeratlige skideballer…jeg har virkelig brug for at der findes mennesker med pondus og portefølje, som holder øje med mig – og lidi i ørerne 🙂
    Hedder det for øvrtigt ikke ‘angelsaksiske’?
    Aj, kom nu Hansen…videre!
    🙂

  3. @BEO: Det går for stærkt eller også er mit tastatur allerede ved at indstille sig på kinesisk/hindi i stedet for angelsaksisk – tak for korrektionen kære Word Artist 😉 !
    PS “lidi” – hedder det for øvrigt ikke “lidt” og “øvrtigt” – hedder det forøvrigt ikke “øvrigt”. Det var aaaaaaaaaaaldrig sket, hvis BEO havde haft det fine lakridsagtige norske brillestel på ti hi :-)) !

  4. Nul putte! (Det har ingen mening, men kunne ikke lade være) Man gør, som man gør og hvorfor dyrke fortidens spøgelser?!
    Godt nytårti, Beo.

  5. Susling….hahahahaha….”nul putte”…genialt.
    Tak for at du findes derude. Jeg tænker på dig hver gang jeg kører forbi i 66’eren 🙂
    Fortidens spøgelser…ja, jo…måske kan man netop despookificere dem ved at holde dem op i lyset, tale til dem og med dem, så de bliver en del af ens entourage – i stedet for at ligge og lægge onde æg i sjælen?
    Faktum er, at jeg har det som om jeg kan krakelere lige på stedet – både hvis nogen siger BØH til mig og/eller hvis nogen siger noget kærligt. Det kan skyldes det pres, jeg har været udsat for i de sidste par uger (og har udsat mig selv for) – men det kan vel også være opsparet spøgelses-energi?

  6. Rigtig godt nyt år. Nye år. For dig og dine og dit.
    Jeg har kke så mange ord længere, siden jeg bev Nogens og dermed ikke bare Noget men Èn.
    Men jeg elsker dem, ordene. Og du gør det godt. Med ord. Og ved at give ordene lyd.
    Du er alt andet end et nul, Beo.
    (Og jeg tror (og håber), at du ved det)

  7. BONUS-INFO: Jeg nåede lige at blive bedstefar inden nullerne nixede ud. Klokken 06.56 på Roskilde Sygehus i morges blev min prægtige papdreng Martin og hans dejlige forlovede Christina forældre til en pige på 48 cm og 3080 gram. Hun skal hedde Emilie og jeg skal hedde Double Pops. Godt gået af et par i starten af tyverne. Hatten af for dem og den lille ny CO2-udleder 🙂

  8. Hvert et år såvel som hvert et årti bærer ikke kun positive minder med sig videre frem – hvis, ja da ville jeg personligt føle mig snydt for noget 😉
    Du ønskes alt bedst i år 2010, og den planlagte bogudgivelse giver da et flot (bold)spark starteligt 😀

  9. Det er altid interessant, hvad der dukke op i erindringen, når man gør status ved nytårstide.
    Ting, som man ikke tillagde stor betydning, springer alligevel frem fra rygsækken, og store begivenheder fortaber sig i tågerne.
    Og omvendt.
    Godt nytår 🙂

  10. Ah! Ehu har talent for sexede titler, det må jeg sige. Jeg skal vist en tur over til Ehu for at få et råd 🙂
    Nej, dagen idag er ikke af samme slags som dagen igår.
    Gamle nyheder er bedst.
    De laver ikke om på noget i forbifarten.
    Pap forekommer i forskellige kvaliteter.
    Du burde kalde dig syrefri karton-bedstefar.
    Jeg er fri fordi jeg kan tænke baglæns.
    🙂
    Godt Nyttår!

  11. Donald…skøøøøn kommentar! ‘Syrefri kartonbedstefar’…ja, det siger mit vitstit-kort tak for. Stol på det. Godt Nytår til dig 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s