forlangt forkortet II

Nu har jeg så fået et trykt eksemplar af min nye bog ‘Jeg kan ikke sove’. Den er fin og ser blå ud, synes jeg, med striber på. Indholdet er trykt præcis som jeg kunne ønske mig.

I modsætning til den trænede, professionelle læser som mener at bogen er for lang, så tror jeg at den har en passende længde. Faktisk har jeg den ellers dygtige smagsdommer mistænkt for at han overhovedet ikke har læst så meget som fem-ti sider af bogen.

Jeg havde nemlig bogen med på arbejde i dag, og viste den til en af mine kolleger. Hun er meget interesseret i psykologi, og har en bachelor i alle mulige gode humanistiske fag. Hun nåede at læse den i en af pauserne, og sagde at hun var godt underholdt.

Den respons fra en ung kvinde i tyverne, giver mig lyst til give fanden i min stolthed og nærighed. Jeg er nok nødt til at hjælpe bogen lidt på vej. Den har fortjent en ærlig chance. Måske bør jeg ofre et eksemplar eller fem til vurdering hos diverse medier. Blandingen af eksperimenterende form og ligetil indhold er nok slet ikke så dum endda.

Jeg vil sove på det….hehe.

4 kommentarer til “forlangt forkortet II

  1. Hjerteligt tillykke med det nye barn. Jeg kan ret godt lide det enkle design, som det ses i din gengivelse her på bloggen.
    Tres siders dialog er naturligvis ikke i sig selv for langt. Det kommer jo an på andre ting: Om læseren føler sig underholdt, måske får noget at tænke over, om dialogerne kan fange/fænge.
    Ja, jeg synes også, du skal ofre nogle eksemplarer til anmeldelse i diverse medier.

  2. Tina…jeg takker ydmygeligst.
    Og ja, jeg vil ofre mindst ét eksemplar til diverse medier – og det første bliver Politiken, selvom jeg derved giver efter for avisens krav om et trykt eksemplar. Bogen er sågu for god til at den skal bremses af mine idiosynkrasier.
    Selvsagt kunne jeg også overveje Sentura, men nu begynder jeg lige med Politiken…eventuelt også WA-WA-WA tænkefjæs Tidende – men helt sikkert også et helt trdje sted, som jeg lige er kommet i tanke om, og som vil være en god ildpuster 🙂

  3. Måske har JPs kontroversielle kulturredaktør et ledigt øjeblik – mellem M-tegningerne, der fik Danmark på Verdenskortet i 2005/2006.
    Tante Berlinger er – i nogen grad takket været den trinde chefredaktør – blevet mere fleksibel i sine nyhedsfeatures og vinklinger den seneste tid.
    Men Politiken er et kvalificeret valg; si´r en kommentator, der netop har fornyet abonnementet ;-). Hvorvidt den fyenske kulturred. H. har læst fra start til slut må stå hen. Derimod krydses naturligt fingre og tæer m.m. for en velfortjent succes for Institutejeren.

  4. Ehu…jeg takker for gode tanker og fine forslag. I morgen kommer der en ny dag med nye initiativer…medsamt et nyt indlæg omhandlende samme emne, ikke mindst ansporet af knoglekrydsninger som dine 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s