101

Det er digitider. Det analoge er anormalt. Anno dazumal.

Min bærbare virker som om den kan alt, bortset fra at lave kaffe. Måske. Alligevel ved jeg at den dybest set kun forstår to ting: tallene ‘1’ og ‘0’.

I dag er det den 9. februar. Vandmandens Tegn. Min fars fødselsdag. Han ville have fyldt 101 år, men nåede kun til tallet 65. Jeg var med ham på den sidste køretur mens hans hjerte slog.

For at huske ham godt har jeg sat dagen i dag som officiel udgivelsesdato for min pyjamasstribede sovebog. Også fordi jeg tydeligt kan huske hans nattøj og hans tykke varme slåbrok. Jeg bruger ingen af delene.

Tænk, hvis jeg kun har tretten år tilbage at leve i. Tanken er helt mærkelig. Tre VM-slutrunder. Tretten forår. Tretten årsopgørelser. Tretten fødselsdage for min datter og tolv for min drengs lille nyfødte pige.

År efter år. One on one. År der gør knuder. År der giver knuder. Årvågenhed.

Tillykke, deroppe…gamle dreng 🙂

4 kommentarer til “101

  1. Til lykke med udgivelsen af den herlige og anderledes pyjamasstribede sovebog, der fortæller om “årets sælger” i tretten plus et kapitler.
    Nu skal slutningen på en bog ikke røbes. Blot kan med reflekterende glød konkluderes, at ordene passer meget godt til en given dag i 1974.
    Blogejerens digitale sluttidspunkt kendes ikke. Et sted mellem Knirkes alder og faderens nu 101 år er mest sandsynligt. At overleve tre eller flere slutrunder – uden at det er slut – er jo også en præstation ;-).
    Vigtigst er det imidlertid, at blogejeren får noget ud af sit liv, herunder får sin søvn ;-).

  2. Erik…hjertelig tak for det. Jeg er meget glad for at du kalder bogen herlig og anderledes. Mon du havde vovet ansætte så ekcentrisk en terapeut? Han minder lidt om House M.D…?
    Jeg sover faktisk godt om natten, eller rettere: jeg kan godt lide at sove, også selvom man vågner ind i mellem. Intet er så lyksomfuldt som at se på klokken ig konstatere at der er laaaaaang tid til man skal op.
    Slutrundeantallet…tja, det vigtigste er vel at kvalificere sig først? 🙂
    PS: Hov…eftertanke: måske er min ulyst mht paginering en slags angst for at tælle? Sider…og år…og den slags :-/

  3. Jam, … du lægger os ord i munden.
    Jeg tæller åreknuder.
    En pyjamasstribet sælger forhåbentlig godt til knudemænd.
    Jeg har overlevet en hel del slutrunder, både dem med fjernsyn på og dem på hospitalet. Det er ikke så slemt. Vigtigheden af universet skrumper, når du kan se om på den anden side. Meningen med livet er som lysbilleder i solskin.
    Det er godt at hjælpe hinanden, i min optik er det værre at have et forskrækket barn på samvittigheden end ikke at have prøvet ballon-gyngerne. Børn kan heldigvis trøstes, de kan endda trøste hinanden og sig selv.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s