Hansen, Hansen, Hansen…

Hvis man hælder lidt lykkevand på mig, så vil jeg måske give sangen om mit efternavn til bedste. Den stammer fra en film fra 1930’erne og handler om en vicevært.

Man hører jo ellers fra diverse (og de værste) kilder, at efternavne som slutter med bogstaverne ‘s’, ‘e’ og ‘n’ – i den rækkefølge – ikke lissom lige er det man lissom skal hedde, hvis man lissom skal hedde noget som er noget. Lissom. Agtigt…’ish.

Det synes jeg er noget forbandet gastroenterologisk overskudsluft, men jeg må så også ærligt tilstå at jeg fik noget af en hjerneåbner her til formiddag.

Jeg stod udenfor kantinen på Gamle Scene, og kiggede på opslagstavlen. Der var spændende tilbud på endog stærkt nedsatte andelslejligheder og brugte tubamundstykker, for slet ikke at tale om allehånde invitationer til koncerter og begivenheder.

To sopraner lokkede med skønsang fra to forskellige plakater. De burde lave en duo og det kan kun gå for langsomt. Hvorfor? Fordi Ina og Annemette, der måske aldrig har mødt hinanden, har et sæt efternavne som ikke er til at stå for, og da slet ikke hvis man sætter dem ved siden af hinanden:

                              Kringlebotn & Pødenphandt

2 kommentarer til “Hansen, Hansen, Hansen…

  1. Det lyder lidt som lektion I hos en dyslektisk klasse eller også en korrekturlæsers mareridt. Måske har d´damer i virkeligheden fravalgt “Hansen” for at fremme deres sopran-karrierer…tja…tja. ;-).

  2. Hehe, ehu…d’damer ser selvsagt hammergodt ud, med langt hår og skarptslebne toptoner – så alt er lagt tilrette for dem. Glem Glud og Marstrand, for nu kommer Kringlephant og Pødenbotn..!

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s