Monthly Archives: februar 2010

Pizza Story V

En grævling og en hund er jo ikke det samme som når man stirrer nogen direkte i øjet, men det er jo ikke noget for hverken fugl eller fisk. For man skal jo passe på når fuglene kommer og luften fyldes af flapsende vinger og små snebygeskyer, men det går nok ‘alt sammet’ når vinteren vender. En dreng der hedder Per står tidligt op uden at forstå hvorfor. Det er det helt store spørgsmål man må stille sig selv mindst to gange i kvartalet. Dagens ret i kantinen er stuvet grævling med ristede kastanjer, en god ting, især når man vil lave falske edderkoppespind af garn og tændstikker. Hvis man er en hund efter tandstikkere skal man være på stikkerne. Pasta med kødsovs kan jo også sætte skub i tingene, hvis man be’r om det. Brandalarmen lyder, men i pølsevognen er vandet stadig lunkent. Temperaturforskelle forårsager tit ufrivillige aborter med pynt. – Snemasser, råbte den tilkaldte Rigsantikvar, – Altid snemasser! Men sne er jo i bund og grund krystalliseret lort.

not only for pleasure

jeg skriver til dig nu uden at gøre det
lissom bombay hotel ikke er et hotel
langt fra virkeligheden og så alligevel
 
jeg har allerede fortrudt at jeg skriver
gud ske tak og lov for at jeg kan det
han tror nok mere på sig selv end jeg 
 
jeg tror jo du ønsker dig det gode liv
fravær af smerte er godt det samme
enten/eller på pæn visit hos både/og
 
jeg sender dig mine kærligste tanker
du mærker intet fordi det sker i smug
så kommer jeg ikke galt afsted igen

forlangt forkortet VI

Jeg ved nu at min nye bog ikke vil blive anmeldt i Politiken. Spørg mig ikke hvordan jeg ved det, men hvis du partout skal have vished, så ring til din præst eller forsvarsministerens spindoktor.

Politiken nåede at have det trykte eksemplar som de krævede for at kunne vurdere bogens egnethed til anmeldelse, i samfulde 48 timer. Og jeg indrømmer, at man i det tidsrum kan læse de tres sider mindst tres gange.

Der har været masser af tid for litteraturredaktøren til at vurdere om form og indhold i ‘Jeg kan ikke sove’ er af en beskaffenhed, der gør en anmeldelse interessant for avisens læsere.

At jeg alligevel er så fræk at forestille mig, at bogen ikke er blevet så meget om som taget ud af det plasticomslag, jeg havde lagt den i (sammen med pressemeddelelsen) er måske fordomsfuldt.

Jeg vil påstå, at i det sekund redaktøren så at det var en selvudgivelse efter print-on-demand princippet, så var bogen lisså langt væk fra at blive anmeldt som tålte flygtninge er fra en opholdstilladelse.

Selvudgivere er litteraturens naivister. Forlagenes redaktører er et nødvendigt kvalitetsfilter. Der udkommer i forvejen alt for mange bøger. 

Men var der ikke noget med at en vis engelsk forfatterinde måtte løbe mange forlag på døren, inden hun fik sin bog om en trylledreng med runde briller udgivet? Var der ikke noget om at Beatles gik forgæves til adskillige pladeselskaber inden de vist klarede sig nogenlunde godt? At en anmelder ved urpremieren på Carmen kritiserede operaen for at “mangle melodier”? At Politikens anmelder kaldte Tom Kristensens ‘Hærværk’ for “en skuffelse”?

Jeg har én eneste grund til at udgive min lille pyjamasstribede sovebog: den fortjener sgu en ærlig chance for, at jeg en dag kan sige til diverse (og de værste) smagsdommere: – Ja, godmorgen!

Anmeldereksemplaret fra Politiken er allerede hentet og sendt på nye eventyr. Stol på det.

Samtaler med indhold, tak

Jeg troede ikke min egen clockradio. Mit smil var så bredt at mundvigene mødtes i nakkefolden. Så sød kan en vækning alligevel være.

I P1 Morgen kl. 08.20 var der et indslag om et meget dansk fænomen på bogmarkedet: samtalebøgerne. Vores nabolande kender ikke til den bogtype. De har jo så heller ikke Johannes Møllehave, kunne man tilføje.

Ikke alle samtalebøger sælger. Det er ikke nok at de to partnere er kendte. De skal også have gode historier at tale sammmen om. Ellers gider læserne ikke købe eller låne bogen.

En redaktør fra Lindhardt & Ringhoff sagde, at hvis bare indholdet i samtalen er interessant og spændende nok, så har bogen en god chance. Han efterlyste sågar ukendte menneskers manus til vurdering med henblik på eventuel udgivelse.

Hellige vejsalt!

Hvis indhold er den afgørende præmis for en en samtalebogs muligheder i 2010, så må min fiktive dialog-bog ‘Jeg kan ikke sove’ have alle muligheder for at få en god skæbne.