svenske helte

jeg sværger på at det er sandt, for jeg så det selv, men alligevel er jeg ret sikker på at det ikke er sket i virkeligheden som sådan, heller ikke selv om det var i Malmø, hvis det var det, men i hvert fald sidder der to mænd på bagsædet af en taxi, rygende på hver deres cigaret, og den ene siger med et drømmende udtryk at han savner sin datter som han ikke har set i ti år, hvortil den anden som er langt yngre og har glatte kinder, svarer at den første måske ikke er helt så attraktiv længere, altså som far betragtet, og det ser jeg fra en position svarende til passagersædet, også selvom jeg slet ikke var der da det fandt sted og selvom de sikkert sagde det mange gange, fornemmer jeg, alt efter lyset og den slags, men så siger den gamle gubbe at hans datter altid har ønsket sig et dyr, hvorefter den unge foreslår sidekammeraten at købe en ondulat til hende, fordi det er så nemt at den bare sidder dér i sit bur og pipper, men den anden sætter straks en skeptisk mine op, især efter oplysningen om at en sådan fugl sikkert nok koster en tudse, med bur, og det hjælper ikke meget at den yngre med et skævt smil foreslår at den anden bare kan købe en brugt ondulat, hvis det er det som er problemet, og det var lige efter at han havde sagt det at jeg besluttede mig for at tage lidt tidligere afsted på arbejde, bare for at give hændelsen en eller anden form for betydning, også selvom den på sin vis ikke var der

5 kommentarer til “svenske helte

  1. Man(d) læser, man(d) fornemmer, man(d) er forpustet, man(d) skimter efter et punktum, man(d) nyder ordene og…..man(d) ser frem til futuriske øjeblikke (uden undulater) i Malmø-bydelen Hyllie en given januardag i 2011 ;-).

  2. Erik…jeg er dybt impressioneret over at du, trods din udtalte modvilje mod disse lange linjer, alligevel sejler med ned i rækken indtil det pludselig holder op. Respekt og gratuite (hvis der er noget, der hedder det)…på dansk: tak 🙂

  3. @Beologen#050310_0119:
    Som passioneret dyreelsker kan man(d) kun give Institutejeren ret i, at genbrug af dyr, hvadenten det er en ondulat eller andet fra dyreriget, er sympatisk.
    Den specielle prosa giver tanker. Glædeligvis har Institutbestyreren set sin datter i en intensiv frekvens langt mere end 10 år; Beologine bør faktisk være meget tilfreds med sin pater-frekvens og -kærlighed.

  4. Erik…da jeg hørte udtrykket, tænkte jeg straks at det var specielt. Mon der nogensinde er solgt en brugt ondulat? Det var på grund af den replik alene, at jeg gik igang med linjen.
    Vist har min datter set en del til mig, men alligevel måske noget mindre end hvis jeg ikke havde måttet flytte for mig selv i 2000. Men nu har hun jo en god base hos mig på Bjerget, så hun kan opleve hele verden udenfor i tryg forvisning om at der en god lille hjemmezone. Det kan jeg mærke på hende at hun er glad for. Og så er jeg jo glad 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s