stivstikkeren

han var en rigtig stivstikker om dagen, når han på arbejdet reagerede vrissent på små afvigelser fra de vedtagne normer og aftalte regler for hvordan så godt som hvert eneste minut skulle forløbe, så hans kolleger frygtede ham fordi de vidste at han med sin skarpe iagttagelsesevne ville kunne afsløre selv de mindste fejl og mangler, og ikke på vilkår ville dy sig for at indberette eventuelle overtrædelser uden at det på nogen måde påvirkede hans egen indsats, som havde været plet- og dadelfri i samfulde seks-og-tyve år han havde været ansat, og de undrede sig over hans mangel på personlig ambition i forhold til at hans målbare resultater gang på gang løftede sig til nye højder, hvilket fik ledelsen til igen og igen at tilbyde ham forfremmelse på baggrund af de bemærkelsesværdige præstationer, men selv var han ligeglad og afslog altid de unge chefers tilbud

han var en rigtig stivstikker om natten, når han betjente den kvinde han havde udvalgt sig og udsatte hende for den mest udsøgte form for elskovskunst en mand er i stand til at levere, så fra det sekund han fastholdt hendes blik på det etablissement han frekventerede til hun næste morgen med et bælgøjet babysmil vaklede ind i den taxi han på forhånd havde bestilt og betalt, havde han givet hende en seksuel oplevelse hun aldrig havde oplevet før og aldrig ville kunne komme i nærheden af siden hen, på grund af hans evne til at sanse hendes behov og sætte sig ind i netop hendes krops måde at bygge rytme efter rytme op på som fuldendtes i en flodbølge af frydefuld nydelse, der så blev gentaget og blev stærkere gang for gang, men selv følte han ikke noget særligt under sin udløsning

8 kommentarer til “stivstikkeren

  1. Kjeldsen…jeg får for mig at jeg læste den op, engang ved et eller andet offentligt sludremøde, hvor du var tilstede? Jeg havde selv helt glemt den, men da jeg snublede over den sent i aftes, syntes jeg at den kunne have godt af en tur til 🙂

  2. Kommer i øvrigt til at tænke på et gammelt kassettebånd, jeg havde som stor dreng i slutningen af halvfjerdserne netop med titlen “Oldies but Goodies” med en storsmilende Karen Carpenter udenpå og udelukkende soft rock numre med Donovan, Shane Fenton, Arlo Guthrie etc. Så vidt jeg husker blev det offer for mine eksperimenter som lydkunstner, hvor jeg klippede båndene i stykker og limede dem tilfældigt sammen med små stykker tape. Udkommet blev hvad i bakspejlet kan kaldes “tidligt cut-up” og altså søndersmadrede amerikanske pop-klassikkere.

  3. Faktisk er der flere og flere af de unge musik-kunstnere, som tager de helt primitive metoder op igen. Min egen søn er een af dem. Hver gang vi kommer forbi en legetøjsforretning skal han lige ind og kigge for at se, om der skulle være een eller anden tingest som kan give en spændende lyd fra sig. Hans computer er stopfyldt af mærkelige lyde. Hører vi (aprospo) en gammel plade, for eksempel Beatles med “Strawberryfields Forever” kan han i detaljer redegøre for, hvilke elektroniske hjælpemidler der er anvendt og enddog hvordan disse har været programmerede, og han kan selv gøre lydende efter på sit udstyr. Mærkeligt som kulturen af og til bider sig selv i halen.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s