Hvor meget er penge værd?

Dyb respekt for den 44-årige enlige mor, som stillede op til almen beskuelse i TV 3’s ‘Luksus Fælden’. At udstille sin mangel på økonomisk sans på den måde er det første skridt på vejen til at få styr på tingene, og jeg håber meget at det lykkedes for hende. 

Jeg så nemlig ikke programmet til ende. Som afdelingsradiograf på et hospital fik kvinden 21.000 kr. udbetalt om måneden – altså efter skat. Dertil kom 4-5.000 kr om måneden i underholdsbidrag, plus børnebidrag og børnecheck til hendes 13-årige søn. De boede i en lille lejelejlighed. 

At man ikke kan få økonomien til at hænge sammen med så mange penge at gøre godt med, kunne jeg ikke holde ud at se på. Igen: jeg tager hatten af for den kvinde. Det er mere end mandsmod at melde sig til programmet. Godt moderskab. Hun ville netop også have råd til den kommende konfirmation.

Jeg gik tidligt i seng. Man skal stå tidligt op for at kunne nærme sig sådan en indtægt. Et af hendes problemer var, at hun havde svært ved at stå op om morgenen, så hun tog et par taxier om ugen til arbejdet. Hun havde ikke bil.

Jeg slukkede, da den kvindelige rådgiver stod og nedgjorde take away-mad. Hun var simpelthen for selvgod til min smag. Go away.

Man skal have penge til at leve for. Og man skal ikke bruge flere penge end man har råd til. Heldigvis har det vist sig, at jeg er ret god til at sætte læring efter blæring…eller hvad det hedder.

Men alligevel…21.000 kr udbetalt hver måned…plus det løse..! Det var sandt for dyden at sige et provokerende program, må jeg sige.

Gys(ser).

3 kommentarer til “Hvor meget er penge værd?

  1. Min Anders bliver fuldstændig balstyrisk, når han ser det program. Så vi har droppet det. Selv får jeg også dårligt mundvand. Og hvilken nederen reklame for hjælp til den enlige mor. Yrdrk.

  2. Jeg kan slet heller ikke klare det. Og det handler om, at jeg ikke vil sidde og blive sur på mennesker, der så åbenlyst ønsker at lave om på deres uheldige vaner, og ikke er blege for at vise deres fejl og mangler frem. Det er da prisværdigt og rosværdigt.
    Jeg bliver som nævnt mere vred på de hellige rådgivere, som er ÅH, så kloge på andres vegne. Som rygende læger. Eller lidt for fingernemme præster. Den slags.
    Hils Anders og sig at jeg er med ham, hele vejen hen i banken 🙂

  3. Ja, man tager sig til hovedet og finder fluks noget andet i TV – inden man falder besvimet om – eller gør noget grimt. Tænk at udsætte sagesløse seere for den slags bavl. Som om….
    KH Gittemay

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s