bogen springer ud

I dag er det ‘Verdens Bogdag’ – og det burde jo få en orddribler som mig til at løbe rundt om mig selv, som en hund efter egen hale.

Men i stedet vil jeg sætte mig stille ned og læse en meget smuk og smertefuld historie højt, om en AIDS-syg ung mands sidste dage i god pleje hos en ældre sort pebermø, i en provinsby i sydstaterne.

Desuden vil jeg spekulere over hvad jeg ville kunne sige til en gymnasieklasse, som måske er tvangsindlagt til at forholde sig til noget så indviklet og sammenkogt noget som lyrik.

Jeg læser jo ikke selv lyrik! Jeg skriver det kun.

Måske ville dette digt fra ‘Beologi’ være en god start:

 

hvorfor læser du egentlig denne linje
hvilke ord regner du med at få øje på
hvad får du ud af at lade øjnene løbe

dit blik er her stadig kan jeg fornemme
en ukuelig optimist ser det vist ud til
måske et uforbederligt godt menneske

nu skal du gøre som jeg beder dig om
flyt øjeblikkeligt dit fokus væk herfra
find på noget andet og bedre at se på

jeg tror simpelthen ikke mine egne ord
du er så sandelig ikke nem at skuffe
den slags læsning må og skal ophøre

11 kommentarer til “bogen springer ud

  1. (….) læsning må og skal ophøre. Det vidunderlige ved læsning er, at det ofte først ophører i forbindelse med livets ophør.
    I de kommende år vil mærkedagen måske skifte til (e-)bogens dag ;-).

  2. At stille et spørgsmål er det vigtigste punkt reelt at få svar på hvad der giver en selv værdi. Men at stille et spørgsmål du allerede kende svaret på er jo blot flabet. Og hvad definerer nutiden bedre end x generationens provokerende væremåde. Ganske simpelt og smuk redefenetion af et yderst brugt medie/holdning.

  3. Hej Anglicismo…jeg forstår ikke rigtigt din kommentar. Mit digt er et forsøg på at se om man kan få en læser til at standse sin læsning ved at bede vedkommende om det. Jeg eksperimenter med den nysgerrighed man kan have som læser = hvad ender det her med? Og jo længere ned i teksten øjnene løber, desto mere “skælder” digtets ‘jeg’ ud på læseren, hvilket måske gør det endnu mere tillokkende at se hvad slutningen bliver?
    Det er et forsøg på at vende tingene på hovedet. At se, om man kan lukke et digt fra starten af, i modsætning til den almindelige metode = at lokke læseren til at læse videre, fordi teksten er god på en positiv måde. Men hvad hvis teksten siger: LÆS MIG IKKE!
    Lidt lissom: tænk IKKE på farven blå.
    Noget tyder på at digtets provokation virkede på dig?

  4. Lupo…jeg er jo inviteret af ‘Bechs Forlag/Viatone’ i min rolle som indlæser af lydbøger – bl.a. dette forlags klassikere – og jeg har ikke selv nogen salgsstand som forfatter på festivalen.
    Desuden har jeg ikke selv noget lager af bøger (bortset fra en hel del af ‘Opløselige’). Var der nogen bestemt bog du tænkte på?

  5. Nej, Beo.
    Bare sådan… dem allesammen 🙂
    Jeg kan se, at du allerede er på plads i Århus nu.
    Hav nu en go’ søndag med din datter 🙂

  6. Nåååååh, Lupo….dem allesammen!
    Jamen, det sku’ da ikk’ være’ no’e problem med de to-tre tynde små pamfletter dér….men…som sagt er jeg inviteret med på festivalen i rollen som indlæser, så mine hænder er letter fastbundne 🙂

  7. Hehe, så må jeg nøjs’ me’ å’ lytt’ – denne gang 🙂
    “letter fastbundne” – tja “bogstav”eligt talt! Var det med vilje?

  8. HAHAHAHAAAH…Lupo, nej den fejl var ikke med vilje – men den var søøøød. Nå, så du møder ligfrem op!?…gulp, så må jeg vist finde en sele frem, som jeg kan lægge mig i. SES! 🙂

  9. Sele eller ej, det gik rigtig fint i dag!
    TAK for underholdning med kant og grin – og tak for kaffe og godt selskab af din datter ved min side 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s