Monthly Archives: maj 2010

Skaldefar i Skoven (3)

Nu er der gået en uges tid siden jeg tiltrådte som leder af et lille hold af sælgere, som iført flagrende ponchoer og filthat med fjer tilbyder diverse varer til publikum i forbindelse med en sommerforestilling i en temmelig kendt skov med både dyr og have nord for København.

Det har været en glæde for mig at se mine holdkammerater gå til den udfordrende opgave med ildhu, tæft og pep. Vi råber vores tilbud til gæsterne mens vi går rundt med store sportstasker på ryggen og træbakker som hænger i en læderrem om halsen.

Resultatet har hidtil været forbavsende positivt. Det er bestemt ikke kun hjortene og spillerne som har kronede dage i dalene med ulve i.

Med masser af humor og selvironi får vi gæsterne til at opfatte os som en slags opvarmning og pauseklovneri – og det lokker dem hen til os for at bese varerne, der bl.a. består af økologisk kvalitets-slik i dåser, lommelygter og ponchoer.

Jeg må indrømme at det giver et skønt sus i maven når jeg – få sekunder efter at pausen er begyndt og publikum er helt stille – stiller mig op foran tribunerne med 3.500 mennesker og fyrer alle remserne af. F.eks. den om at lommelygterne er 100% CO2-neutrale…bare man ikke tænder dem.

Vejret har ikke været søde ved os, og jeg glæder mig til lidt mere sommerlighed. Ansvaret tynger mig, og jeg virker ind i mellem som om jeg skal bokse VM-kamp i sværvægt. Men sådan er jeg. Og når showet er i gang, så virker jeg som om jeg er verdensmester på forhånd.

I forvejen er det hele meget mystisk, for jeg bryder mig jo slet ikke om at sælge. Men sålænge det er en del af en forestilling, så kan jeg godt lide det. Der skal åbenbart være noget kultur eller kunstnerisk i kernen. Så vil jeg gerne sælge ud for at sælge økologiske vingummibamser.

Og der er altså en helt særegen stemning ude i skoven.

Reklamer

Sprogblomst fra Nord

I et indslag på TV2 News i forgårs kom journalist Jens Hansen fra TV2 Nord med en nyskabelse indenfor bøjning af danske ord.

I en telefonrapport om en bankskandale ville Hansen nævne noget som han havde hæftet sig ved: “Det, jeg især behæftigede mig ved, var…(osv)”.

Det er muligt at han kun sagde ‘hæftigede mig ved’ – men bøjningen er vel lige heftig nok, uanset hvilken en af dem, han brugte?

Problemet kendes fra bekræftelse/bekræftigelse og forpligtelse/forpligtigelse.

Den danske sproget…

Ivrige Yves i skovlunden

P1 Orientering havde onsdag et i øvrigt glimrende indslag om europæiske museer produceret af Marianne Skovlund, der normalt fører en høvisk og sikkert nydelig tunge.

Men da hun skulle udtale den go’e gamle franske chanson-charmeur Yves Montands fornavn måtte jeg godt nok overtrække vekslerne på FM-smilebåndet. Hun sagde ‘yvs’ med ‘y’ som i ‘by’ og tydeligt ‘v’ og ‘s’.

Så morer vi os på instituttet. Meget.

Landsbytosserance

Folk gloede på mig, idet jeg satte i et hylende grin på vej ned i dybet til Lergravparkens Metro-station. I ørerne havde jeg P1, som lige var begyndt på genudsendelsen af en spændende feature: Landsbytossens Død.

Endnu har jeg kun hørt de første 5-10 minutter og de lokkede rent indholdsmæssigt til mere. Tilrettelæggeren Lasse Lauridsen virker som om han er god til at lave radio. Behagelig stemmeføring.

Men jeg måtte simpelthen overgive mig, da han sagde ordet tolereres. Han udtalte det som om det staves med to l’er. Tålle-reres. Tollundmanden. Tår over tørsten.

Måske er det en ulyksalig udtalemæssig afsmitning fra det engelske tolerate. Måske er han dialekt-plaget. Kort efter kalder han sexologen Sten Hegeler for Sten Heliger. Og lidt senere siger han fremmars, i stedet for fremmarch. 

Jeg glæder mig allerede til at høre resten.

Tihi

100.000

Statens Kunstfond har tildelt mig et legat på 100.000 kr. til fortsat kunstnerisk virke. Beløbet er skattepligtigt.

Selvom jeg vel egentlig godt vidste at der var en afgørelse på min ansøgning undervejs, så kom nyheden om udfaldet nærmest som et chok. Det er første gang jeg modtager et arbejdslegat af den størrelsesorden, og jeg vil selvsagt gøre meget for at glæden på længere sigt kan overstråle den umiddelbare følelse af forbløffelse, frygt og skam.

Pengene skal gå til gældsposter, men bestemt også til tant og fjas (som f.eks. tandlægebesøg) og derudover henstå som back up kapital i tilfælde af at jeg skulle blive syg eller gammel. Jeg har ikke udsigt til ret meget andet end folkepension og en slat ATP, når jeg nærmer mig støvets år. 

Tak til Kunstfondens Litteraturudvalg.