Nu er der gået en uges tid siden jeg tiltrådte som leder af et lille hold af sælgere, som iført flagrende ponchoer og filthat med fjer tilbyder diverse varer til publikum i forbindelse med en sommerforestilling i en temmelig kendt skov med både dyr og have nord for København.
Det har været en glæde for mig at se mine holdkammerater gå til den udfordrende opgave med ildhu, tæft og pep. Vi råber vores tilbud til gæsterne mens vi går rundt med store sportstasker på ryggen og træbakker som hænger i en læderrem om halsen.
Resultatet har hidtil været forbavsende positivt. Det er bestemt ikke kun hjortene og spillerne som har kronede dage i dalene med ulve i.
Med masser af humor og selvironi får vi gæsterne til at opfatte os som en slags opvarmning og pauseklovneri – og det lokker dem hen til os for at bese varerne, der bl.a. består af økologisk kvalitets-slik i dåser, lommelygter og ponchoer.
Jeg må indrømme at det giver et skønt sus i maven når jeg – få sekunder efter at pausen er begyndt og publikum er helt stille – stiller mig op foran tribunerne med 3.500 mennesker og fyrer alle remserne af. F.eks. den om at lommelygterne er 100% CO2-neutrale…bare man ikke tænder dem.
Vejret har ikke været søde ved os, og jeg glæder mig til lidt mere sommerlighed. Ansvaret tynger mig, og jeg virker ind i mellem som om jeg skal bokse VM-kamp i sværvægt. Men sådan er jeg. Og når showet er i gang, så virker jeg som om jeg er verdensmester på forhånd.
I forvejen er det hele meget mystisk, for jeg bryder mig jo slet ikke om at sælge. Men sålænge det er en del af en forestilling, så kan jeg godt lide det. Der skal åbenbart være noget kultur eller kunstnerisk i kernen. Så vil jeg gerne sælge ud for at sælge økologiske vingummibamser.
Og der er altså en helt særegen stemning ude i skoven.
