Afsat lykkelig

I dag skulle jeg tilbage og frem i tiden på samme tur.

Tilbage til byen hvor min far blev født og min farfar var postmester, og hvor min datter til august – endda på min fødselsdag – skal begynde på Sejergårdens Musikefterskole i 10. klasse.

Hun ankom til Tølløse i bil fra Køge sammen med Fru X, mens jeg havde kørt i futtog fra hovedstaden.

Det kommende elevhold og forældrene skulle hilse på lærerne, høre en herlig koncert med det nuværende hold med alt lige fra headbanging psykotrashrock (tror jeg det hed) til smukt sangkor med svenske klange og gospelgyngning.

Og min datter mødte sin kommende ‘roomie’, en pige fra Rødovre…pudsigt nok samme by som Fru X blev født i. Jeg tror at vores datter kan få et mindst lisså vellykket efterskoleophold som det, hun er i gang med i øjeblikket i 9. klasse på Stevns Gymnastik- og Idrætsefterskole.

Da seancen var overstået kunne jeg have taget regionaltoget tilbage til København, men min Fru X tilbød (stærkt opfordret af sin eksmand) at køre mig ind i Movias område, så jeg kunne nøjes med at bruge mit søndagsekstrazoneklippekort, som for kun femten kroner kan køre mig rundt i alle zoner i to timer. På den måde ville jeg spare samfulde syv-og-tyve kroner!

Vi kørte nordpå, idet Fru X skulle samle sin numand op i Kirke-et-eller-andet, og jeg ville bare fange en-eller-anden bus. Vi forfulgte en 239’er længe, og da vi endelig fik overhalet og kørte ind foran den, kunne vi se at dens slutsted var Frederikssund station. Glimrende. Yarissen blev gasset op, og jeg blev sat af to-tre stoppesteder fremme. Farveeeeeeel…!

Bussen lod vente på. Længe. Meget længe. For længe. Jeg anerkender at tid er en til rådighed stående ressource på landet, især om søndagen, men det her var lige i overkanten. Ved nærmere eftersyn på standerens skilte så jeg til min skræk, at Bus 239 ikke standsede dér hvor jeg stod. Jeg kiggede på skiltene for de to-tre andre linjer, og af dem kørte alt i alt nul af dem om søndagen. Ups.

Nå.

Jeg gik tilbage. God spadseretur i Fjordlandet, med udsigt til Lejre Vig. Det viste sig at bussen var drejet fra ved Lyndby Kirke. Det viste sig også at den næste 239’er ville komme om en halv time. Fino vino. Jeg gik ned i Lyndby landsby, hvor det gamle rådhus fra Bramsnæs Kommune-tiden ligger og ser ud som om det ærgrer sig over sammenlægningen med Lejre i 2007.

Dybt nede i landsbyen gik jeg ad en offentlig sti ud på en lang sivomkranset bådebro. Der var meget naturligt ind i mellem alle de svirrende myg(?). Et blisgokkepar plaskede væk i panik.

Det var tildels overskyet og truede med finregn. I det fjerne var der en smuk bræmme af opklaring, og laaaangt ude i horisonten sås tvillingtårnene på domkirken i den by som også indtager en vigtig plads i min erindring. Det var jo til Roskilde jeg måtte flytte ind fra Tune, ovenpå skilsmissen i 1999.

På kirkegården var der det mest fornemme opvarmede og ikke-låste gæstetoilet. En luksus, som virker helt ubegribelig for en københavner. Ikke engang på Flintholm station er der så meget som et pissoir. Jo, der ER faktisk et toilet med herre/dame-logo på – men det er altid låst, og kan kun lånes hvis man spørger om lov indenfor pizzarestaurantens åbningstider. Morgen og formiddag? Glem det.

Jeg nød stemningen i Lyndby, som engang hed Lyngby, men i 30’erne fik man lov til at hedde Lyndby igen, efter at en ambulance med udrykning var kørt forgæves til Lyngby-Tårbæk. Tre mand fra Voldborg Sogn fik foretræde hos statsminister Stauning, og så hed byen Lyndby påny.

Hov…Voldborg?!

Pludselig så jeg på en gravsten. Bent Hansen. Lidt for tæt på, når man i en uges tid har haft en ubestemmelig trykken i nederste venstre side af maven. Fortrængning, tak. Men på den næste helt nye sten stod der Hans Pilegaard! What the ÆF, som min datter ville have sagt. 

Lyndby, Lyndby…nå ja..! Det fik mig til at mindes Polyp-Jørgen med kartoffelhåret, som i alle sine år på DR aldrig fik sagt Lyngby, selvom han ved gud gjorde omkring 1000 ærlige forsøg. Det blev aldrig til mere end Lømby. Og Manchefter. Senere kom i han fængsel for at tage af kassen. Det var vist også ham der fyrede mig på TV3 samme år som skilsmissen. Altså min skilsmisse. Tja. Shit happens.

Jeg vadede op til bussen, som kørte ad den mest pittoreske rute gennem  Skibby og Jægerspris – og ikke mindst Lyngerup, hvor MIN is-fabrik ligger – til Frederikssund station. Her købte jeg to hjemmestegte burgere i en herlig lille kyllingegrill, og bumlede med S-tog C til Flintholm (jeg holdt mig) og S-tog F og bus 66 på Nørrebro højbanestation hjem på Bjerget = Reumertsk prisuddeling på DR2. Tårer og grin. Abildstrøm og Änglamark.

En lykkelig dag. Indtryksfuld. Løfterig. Musisk. Højhimmelsk. Harmonisk.

Reklamer

9 thoughts on “Afsat lykkelig

  1. Centrum for dette blogindlæg er ikke Lyndby eller Lyngby. Sidstnævnte kunne godt retfærdiggøre et “helle”, eftersom det er efternavnet på Danmarks bedste bamsekunstner Maj-Britt Lyngby =
    http://kronvaerkerne.dk/index.php?ption=com_content&view=article&id=16&Itemid=14
    Centrum er heller ej DK-2610 Rødovre, som kommentatoren har beboet en kort periode vis-a-vis Damhussøen. Centrum er heller ikke den toilet-aflåste, 3die travleste togstation i DK – Flintholm, hvor metroen kører øverst. Centrum er heller ej en given gravsten i Hornsherred mrk. “Bent Hansen”. Ej heller Frederikssund station med eller uden hjemmestegte (usunde?) burgere.
    Centrum er Sejergårdens Musikefterskole, hvor blogejerens elskede datter alias Beologine forventes at addere nogle kompetencer og feminine oplevelser i skoleåret 2010/2011. Centrum er en ung pige, der om 3 dage runder de 16 år. Centrum for hende er fremtiden, med sin elskede far lige i nærheden lidt endnu!

  2. Ja, 239 kører en smuk sightseeing- tur i Hornsherred, som man kan nyde – når man har tid til den slags ;-). Men du fik da en oplevelsesrig dag, bl.a. i mit ‘nabolag’.
    I øvrigt tror jeg, at de ville blive ret kede af det henne hos Hansen Is, hvis de læste, at du kalder dem en “isfabrik”. Fabrik er netop, hvad de ikke er 😉

  3. Bente…herligt at høre fra dig. Tænk at det ovenikøbet var på C.V. Jørgensens 60-års dag at jeg tog hyggeturen med bus.
    Spændende anke over mit valg af ordet “fabrik” om MIN is. Vi er selvfølgelig enige om at Hansen laver kvalitets-is med enhver form for respekt for de allermest ædle håndværksmæssige traditioner.
    Men de producerer trods alt dagligt tusinder af is, i mange forskellige udgaver. Kan man så ikke tale om at ANTALLET og MÆNGDEN af daglig produktion retfærdiggør at man kan kalde stedet for en isfabrik? Især hvis der er flere end 2-3 medarbejdere?
    Måske ville ordet ‘mejeri’ have været bedst…
    Jeg har allerede mailet til dem og spurgt om de har en kølende kasket, så jeg kan gå rundt med HANSEN på hovedet. Nu tror jeg at jeg vil spørge dem om de opfatter “fabrik” som nedsættende.
    Tak for en fin kommentar 🙂

  4. Velbekomme, Beo 😉
    For et par år siden var jeg i Lyngerup for at lave et interview med gamle Hansens ene barnebarn, som er med til at drive firmaet i dag. Ud fra hvad han fortalte samt en rundtur, vælger jeg at påstå, at ‘fabrik’ ikke lige er det rette ord om firmaet. Nok er der mere end to-tre medarbejdere (men ikke mange), og nok produceres der meget is, meeen … der er sgi ikke meget fabrik over stedet.
    Måske skulle du drage på nok en udflugt til Hornsherred og få syn for sagn ;-). Der er faktisk åbent i det gamle ismejeri på Turismens dag d. 29. maj – bare til orientering. Så kan du jo også hente din kølende kasket ved samme lejlighed :o).

  5. Bente…beklager min blogservers manglende tekniske formåen. Den er meget gammel og drives nærmest ved håndkraft – men indholdet og råvarerne er førsteklasses…lissom hos min navnebror i Lyngerup.
    Hvis man kaldte mit institut for en kvalitetsfabrik, så ville jeg ikke protestere. Ville du? Er “isfirma” et bedre ord?
    Som jeg ser det er det en smagssag – lissom med…stedets vare.
    Alt for ofte kaldes sekundavarer for “hjemmelavede”.
    For mig er ordet “ismejeri” for gammeldags til at dække en så stor produktion af kvalitetsis. Og hey…let’s face it: det er Nestlé, der ejer det…ikke sandt? Og så kan man vel godt tillade sig at kalde det for en koncern-filial…eller?
    😉
    PS. Aftenens økologiske Stracciatella fra Änglamark smagte himmelsk.

  6. Bente…du har ret. Undskyld!
    Jeg har helt misforstået. Det var navnet ‘Frederiksborg Is’ som blev frasolgt, og familien skabte så det nye kvalitets-mærke med base i det fine gamle mejeri.
    Undskyld til mig selv. Man skal ikke isse i egen frostboks.
    “Hansen, Hansen, Hansen…hedder jeg efter min mor/hun gav mig smæk/nu er hun væk/hun tog billetten i fjor” 🙂

  7. PS. På hjemmesiden kalder virksomheden flere gange sig selv for en fabrik, i hvert fald indirekte:
    “Hansens ismejeri var en af de 1200 isfabrikker og mejerier, der dengang fandtes.”
    “På de store isfabrikker bruges et såkaldt pladeapparat til pasteuriseringen, hvorfor processen kun tager få sekunder. Hos Hansen tager den tilsvarende opvarmning af iskremen en hel time, hvilket betyder, at isens naturlige struktur bevares.”
    http://www.hansens-is.dk/www/historien.html

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s