Skån mig, oh dreng!

Dér står jeg midt ude i Dyrehaven en lun sommeraften.

Strømmen af forventningsfuldt publikum passerer forbi min nøje udvalgte position.

Jeg har en blafrende ponchokappe og fin sort musketér-hat med grøn fjer på. Min opgave er at faldbyde kongelige lommelygter og økologisk guf som jeg bærer rundt på en træbakke, der hænger i en læderrem om halsen.

Jeg råber alle mulige spøjse salgsremser for at lokke kunder hen til mig.

Pludselig får jeg øje på en lille dreng som skal ind og se forestillingen. I højre hånd har en et tydeligvis hjemmelavet sværd af upoleret træ. Han er vel højst 5-6 år og er omgivet af sin far og mor og søskende og andre familiemedlemmer.

Det er første gang jeg har set en gæst tage et beskyttende sværd med sig ind til den farlige forestilling, og det kan jeg ikke stå for. Jeg kalder ham tilbage. Han vender sig. Store undrende øjne.

Jeg tager min hat af og laver en overdrevet bukke- og skrabehilsen, alt imens jeg med store falbelader beder ham modtage en gave som en beskeden gestus, idet jeg ønsker at udtrykke et dybtfølt ønske om at hans og min fortsatte kontakt vil forblive karakteriseret af gensidig respekt uden at vi ser os nødsaget til at duellere om noget som helst.

Han modtager den lille æske lakrids dybt måbende. De andre tager sig til hovedet og holder sig på maven af grin og fortsætter hovedrystende ind til 1. akt. Hvis jeg husker ret (stol aldrig på mig) så kom de tilbage i pausen og købte adskillige dåser guf.

Selvom de ikke gjorde det (jeg kan helt ærligt ikke huske det) – så glemmer jeg aldrig den lille dreng. Hvor var det dog fedt at han havde det sværd med! Måske står han om 45 år i et nybygget amfiteater på Saltholm og sælger digitalsukker.

Livet er en scene. Hvilken rolle drømmer du om? 

Advertisement

4 kommentarer til “Skån mig, oh dreng!

  1. “Livet er en scene. Hvilken rolle drømmer du om? ”
    Jeg er ikke et digitalt sukkerknald i tvivl:
    = enten instruktøren eller suffløren….med eller uden (flæske-)svær(d) ;-).

  2. @BEO#040610-0012:
    Medens du griner færdig ;-), lad mig replicere: “ør” i såvel instruktør som sufflør tiltaler mig, fordi man(d) bliver nødt til at holde fokus, for ikke at blive (sk)ør 😉
    PS. Har været leder i ca. 25 år, hvilket er riiiiiiiiigeligt! 😉
    PPS…..grin du bare videre 😉

  3. Erik…ja, ja, ja…jeg er vist lidt efter-ør i hovedet efter endnu en soldruknet aften i skoven (jeg omsatte ene mand for 3.000 kr)

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s