Hvordan er det dagen er i dag

Jeg har lidt tid til overs i dag, selvom det kan være svært at udmåle på en søndag, hvor man i forvejen skal hvile sig.

Lidt lissom i den franske film, hvor en tigger på et fortov meget blidt purres vågen af den kvieøjede hovedperson, der hjertensgerne vil give ham nogle penge. Han plirrer lidt med øjnene, og afslår derpå meget høfligt og belevent hendes tilbud med et charmerende smil. Fordi, som han forklarer hende: det er hans fridag.

Min hviledag er godt i gang, og jeg hviler mig dér hvor jeg plejer at opholde mig, også på hverdage. Ved køkkenbordet på en af de fire spisestuestole, jeg arvede fra mit barndomshjem. Jeg skal ikke noget før i aften. Skovtur med en fjer på. Spejderhagl. Underholdning. Arbejde.

Hov. Jeg skal forresten også noget lige om lidt. Jeg skal have kaffe, og mens den lige står og falder de fire-fem grader som gør den drikbar, vil jeg tænke på nogle kvinder, tror jeg. Det er vist meget normalt, men hvem skal jeg så først se for mig og iklæde nogle refleksioner? Mon?

Skal det være hende med de smukke hænder og den spidse næse?Hende som gik i rette med mig og forlangte at jeg værsgo havde at opføre mig ordentligt, hvis jeg da ellers gik med tanker om at opføre mig i forhold til en fælles bekendt? Jo, hende kunne det godt være. Faktisk begge to som sådan og hver for sig. 

Det kunne også være amerikanske Dominique i Boca Chica. Hende så jeg i går på et foto, og hun har egentlig et frækt blik i øjnene. Hun venter på et fly som skal transportere hende hjem. Medsamt hendes samfulde 226 kg. Hun har en datter, lissom jeg. Hvilke andre forskelle er der i hendes og mit liv? Måske ikke så mange som jeg skynder mig at opliste.

Og hvad med Majbritt, som jeg læste om i går. Hun er så allergisk at hun må forlade et rum, hvis nogen så meget som sætter tænderne i det emne som hun ikke kan tåle. Kinakål. Et potent stof, åbenbart. Det er jo bizart og absurd, men hvad så når jeg løber hundrede meter på ti sekunder, bare fordi en lille honningbi synes at farverne på min trøje ser sjove ud?

Eller skal det være de to veninder jeg har lært at kende for nylig og som er lige lebendige og gesvindige og proppet med livsforlængende pep, pop, pjat og pure power? Og som så alligevel er så tankevækkende forskellige hver for sig? 

Nej, jeg tror alligevel ikke jeg gider tænke på kvinder i dag.

I dag vil jeg tænke på noget andet. Det er min fridag.

Jeg skal bare lige spekulere lidt over hvad det så ellers kunne være. 

4 kommentarer til “Hvordan er det dagen er i dag

  1. “her er jeg, her er jeg, goddag-goddag-goddag” (Ringefinger) 😉
    Quinder er umulige, og kun det umulige er værd at gøre………….

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s