i dag skal vi have aftener

jeg har endnu ikke prøvet at gå på aftenskole
det forekommer mig at være en overflødighed
skumringen forlanger vel ikke at se studiekort 
mørket lister sig også ind på alle de uskolede

måske skyldes min uvilje noget ganske andet
jeg kan knapt nok få dagen til at gå sin gang
min døgnviden halter fælt fra første fuglefløjt
morfædre midt på dagen gør bare ondt værre

når jeg vågner ved jeg ikke hvad der skal ske
der kan jo foregå alt muligt før solen går ned
jeg kan miste livet fem i tolv i en tæt tykning  
over for søndagsskolen hvor man lærer at dø

6 kommentarer til “i dag skal vi have aftener

  1. Kan man lære at dø, jeg troede ikke man kunne øve sig,
    jeg har en fornemmelse af at elastikspring
    skal forestille netop det, en øvelse i at dø.
    Man kan kun bruge pengene én gang.

  2. Jeg mener det retorisk eller sådan lidt sarkastisk, for jeg misunder jo de troende deres tiltro til at de får et liv efter døden. Og i søndagsskolen lærer man jo at hvile sig, og være fortrøstningsfuld på trods af det uafvendelige…

  3. Jojo. Jeg misunder dog ikke de troende. Kan du huske Shubidua-digtet Den Røde tråd? Jeg spørger også hvad der var før universet, og svaret, og hele logistikken i universet giver en anden vinkel. Måske er det os, der skaber tiden og tror at vi er slaver af den.

  4. Ja i mine øren og i min hukommelse står der
    ” … der må for fa’n ha’ været no’et!”
    Men væren og tid hænger sammen på en måde, så den der med “før universet” kræver altså en lidt anden dimension 🙂 Og bare tanken om at træerne i skoven nemt bliver 400 år og at der for 10000 år siden var is her i Vejby og på Bispebjerg og i det hele taget, det synes jeg er morsomt.
    Det er også uhyggeligt, for de olie-ressourcer, som vi fyrer af nu får vi svært ved at lave igen, selv om de snakker om alger, der kan kværnes så de bliver til olie.
    Nu nu kom vi vist på afveje igen 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s