Lang dags rejse mod Silver Hill

Panik.

Jeg kan ikke finde min datter. Hun er ikke i toget og ikke på perronen. Om 10 sekunder skal toget køre videre fra Kristianstad station i Sverige, og jeg fatter ikke hvorfor hun ikke sidder på den plads som vi har siddet ved lige siden toget afgik fra Malmø.

Den kvindelige togdame blæser i fløjten og nu skal jeg vælge: blive på perronen eller køre videre med Øresundtoget, som har haft et ophold på stationen inden det skal videre mod Karlskrona. 

Det er som om afrejsen til den lille ferie på et badehotel i Ronneby insisterer på at være dramatisk. Der er ikke meget hviledag over denne søndag. Vi kørte fra København til Malmø, men så var det også slut. Vi havde ellers lige sat os godt til rette. Toget skulle efter planen køre direkte til Ronneby med stop i Hässleholm, Höör, Eslöv og Karlshamn.

Men signalproblemer mellem Malmö Syd/Svågertorp gjorde at vi måtte med Malmø’s Buslinje 7 på sightseing i forstæderne. Efter planen skulle vi ankomme til Ronneby kl. 14, men det kunne vi glemme.

På Centralen i Malmø stod jeg først i kø i 20 minutter i Informationen, blot for at få at vide at jeg skulle hen til Skånetrafikkens kontor i modsatte ende af stationsbygningen…taaaak for det.

Nye billetter blev udfærdiget og vi rullede mod Karlskrona. En mandlig konduktør siger venligt at jeg sagtens kan nå at købe “läsk” i kiosken på Kristianstad station, for toget har dér et ti minutters ophold. God idé!

Jeg siger til min datter at jeg skal ind og købe sodavand. I kiosken er der for lang kø, og jeg går tilbage til vores plads…blot for at finde et tomt säde. Ingen datter. Ingen bagage. Jeg spørger de to unge, der har siddet på sæderne modsat vores på hele turen, om de har set hvor hun er gået hen – men de slår bare ud med armene.

I panik løber jeg ud på perronen og hen til den kvindelige togdame, der i det samme fløjter til afgang. Nu skal jeg vælge mellem pest og kolera.

[fortsættes]

5 kommentarer til “Lang dags rejse mod Silver Hill

  1. Forstår dig godt, Donald. Kan det tröste dig at historien ender godt? Det vil jeg godt afslöre, hvis det bliver mellem os 🙂

  2. Pyha, det glæder mig! En kollega skrev engang et lille hørespil om hvordan tyske børn kom væk fra deres familier i de sidste måneder af WWII, og hvordan man samlede forældreløse børn op i børnehjem og prøvede at finde deres familie. Et barn på ca.15 er heldigvis ikke fortabt på samme måde, men alligevel 🙂

  3. Og så har vi jo heldigvis mobiltelefoner og personnumre og pålidelige politibetjente og rare togkonduktører og … jaja, nu skal jeg nok slappe af …

  4. Donald… ja, der er venlige mennesker og smarte systemer. Ved gud, hvis mobiltelefonen ikke fandtes…så havde min skilsmisse ramt mig mangefold hårdere.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s