Lang dags rejse mod Silver Hill (3)

Den ranke hvidhårede stålbrillede togmand lytter roligt på min historie.

Han kan godt huske mig, for da han undervejs til Kristianstad fortalte mig om muligheden for at købe sodavand på stationen under opholdet, misforstod jeg hans meget kraftige skånske dialekt.

Da han tre gange havde sunget bynavnet uden at jeg forstod detvar jeg nødt til at give op. Jeg gentog derfor det svenske ord, jeg syntes han sagde: “Kroatia??” Da hans stockholmske kollega gentog ordet, forstod jeg straks og rødmede.

Nu står vi på den næsten øde perron, og der er ingen kommunikationsproblemer. Jeg taler meget tydeligt. Han beroliger mig og siger at man godt kan ringe til hans kolleger på toget, som er ude af syne. 

Rundt om stationshusets hjørne kommer en anden togperson. En lille kvinde kigger meget undersögende på mig. Hun har en mobiltelefon i hånden, og spørger om det er mig som ikke kan finde min datter? Ja, det er det, svarer jeg påtaget roligt [indvendigt skriger jeg det].

Okay, smiler hun – men hun har lige talt med sin kollega på toget…og min datter ER med. Kollegaen – som fløjtede til afgang – har talt med min datter, og har videregivet min besked om at hun skal stå af i Ronneby. Så kommer jeg med det næste tog. Om en time. Meget heldigt at der kun var en time til næste tog på en søndag.

Jeg får femhundrede følelser på een gang. Takker og smiler og må et eller andet sted hen med følelserne. Naboejendommen til stationen er ‘Heliga Trefaldighets Kyrkan’ som Chr IV lod opføre, mens han endnu var ved godt huld og styrede rundt med det hele og alting og alle.

Inde i kirken er der velsignet stille og meget stemningsroligt. Jeg køber et lille stearinlys og tænder det og sætter det i den dertil indrettede holder. I den fremlagte gæstebog, som er så stor at jeg tvivler på at jeg kunne flytte rundt med den, skriver jeg “Et lys for dig, rejsedatter…vent nu på far.” Underskrift og dato.

Nu skal jeg bare vente. Og hun skal vente. Jeg er endnu ikke tryg ved det. Slet ikke. Hvorfor var hun ikke på pladsen? Og hvor fanden var al bagagen? Tiden går meget langsomt… 

4 kommentarer til “Lang dags rejse mod Silver Hill (3)

  1. Hahaha, Donald…ja, jeg er jo udmeldt af den danske folkekirke – men man må vel gerne freelance lidt i en tidligere dansk kirke? 🙂

  2. Når en kirke har ligget der i 400 år så må det efterhånden være vores alle sammens 🙂
    I relation til kommentar (er du vores nye fodterapeut? )-: Kirkerne er annoncefri zoner, og det skal de blive ved med at være! Det har vi alle brug for.

  3. Donald…ak ja, både kirker, træer og højdedrag ligger der, og det er begyndt at gå op for mig at de kommer til at ligge der en hel del længere end jeg ligger nogensomhelst andre steder end ‘six foot under’. Det er uomgængeligt. Måske skulle man slå rødder og blive en eg?

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s