en af gangen, snaphaner

og hver gang jeg kommer ud blandt andre er det lidt af en prøvelse, specielt hvis de allesammen har badetøj på, for så er det næsten umuligt at aflæse hvem de er og hvad de i det hele taget indeholder, især mændene, bortset fra at det selvfølgelig betyder en hel del hvor jeg møder dem, for der er trods alt stadig forskel på en belgisk bøssebar og et svensk badehotel, selvom jeg har den her upraktiske tendens til at komme frygteligt i tvivl når jeg møder lange rækker af halvnøgne mænd i en lang overdækket underføring mellem hovedbygning og anneks og der oven i købet er en lokkende lille sidegang på halvvejen – lidt lissom en afkørsel i en rundkørsel som man aldrig har taget på vej hjem fra arbejde selv om man hver gang har mærket hvor fristende det kunne være – hvorfra der hele tiden kommer mænd som skubber rullende raslende burvogne med blændende hvide håndklæder foran sig, så de nærmest spærrer vejen, men de var jo så heller ikke på ferie, på trods af deres nypressede klapbukser, og det var heller ikke fordi jeg havde nogen særlige forhåbninger om at der hastigt og lystigt skulle kunne ske noget fristende for enden af denne lille blindgyde eller hvad den nu var, slet ikke, dertil var håndklæderne lagt alt for pænt sammen i pæne svenske rækker, nej det var mere måden de sagde hej til mig på hver eneste gang, som om det ikke var noget de var blevet bedt om at sige til alle gæster på hotellet, men nu havde jeg også fået en hel del sol i netop de dage, så jeg var ikke helt mig selv når jeg gennemgik denne ferietunnel forklædt som snydesnaphane hvilket kan have været grunden til at de hilste så venligt, hvad ved jeg, og her gik jeg ellers rundt og jeg troede at svenskere er så forbeholdne, i det mindste hvad det angår, eller også handler det om at jeg – uden at vide det – har langt pænere ben end jeg er klar over 

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s