Lang dags rejse mod Silver Hill (4)

Jeg nærmer mig Ronneby station.

I en time har min datter ventet på mig dér. Håber jeg da. Da toget sagtner farten kan jeg se hende. Hun har gjort sig det behageligt i en lille bænkniche på perronen. Det ser bestemt ikke ud som om hun har været mentalt overbelastet.

Dørene går op og jeg går hen mod hende med armene ud til siden. Hun smiler og ryster på hovedet. Kæmpekram. Hun forklarer at hun ikke havde flyttet sig fra vores plads i toget. Hun sad præcis dér hvor vi havde siddet hele vejen fra København H.

– Hvorfor skulle jeg have flyttet mig?, spørger hun med øjenbrynene højt hævet og skeptisk sammenblik. Nej, hvorfor i alverden skulle hun dog det, spørger jeg mig selv. Samme logik som gjorde mig så forvirret, i de få øjeblikke hvor jeg skulle træffe valget om at blive på perronen – eller køre med. 

Hun så mig endda udenfor toget, da jeg gik forbi hendes vindue! Det må have været da jeg i sidste øjeblik gik hen til den afgangsfløjtende togdame i den eneste tilbageværende åbne dobbeltdør. Min datter regnede med at jeg bare havde gang i et eller andet – som jeg jo ofte har – og at jeg ville komme gående ned ad gangen stille og roligt på et eller andet tidspunkt.

Det gjorde jeg jo så ikke. I stedet kom der en togdame og spurgte om hun hed det navn, hun hedder. Ja, det gør hun jo. Nå, jamen så var der en hilsen fra hendes far, som var blevet i Kristianstad. At hun skulle stå af i Ronneby og vente på ham.

Det havde min datter stille og roligt sagt okay til, og havde tilbragt ekstratiden med at læse og høre musik. Hun havde ikke været bange, men hun syntes godt nok at jeg er lidt af et tågehorn.

– Du er jo helt væk, mand!, griner hun. Og jeg griner med, og glæder mig over at jeg har så cool en datter. Vi fjoller løs, og kalder hinanden hundeansigt. Så går vi ned til badehotellet. Jeg er så lettet at jeg kunne have svævet hele vejen.

Tilbage er forundringen. Hvordan fanden kan jeg have misset hende? Gik jeg da ikke ned gennem hele toget? Var det de to unge mennesker, som jeg genkendte og som havde siddet lige over for os på den anden side af gangen på hele turen som havde flyttet sig? Jeg spurgte dem jo hvor min datter var gået hen, og de slog bare ud med armene og rystede på hovedet.

Var det måske slet ikke de unge mennesker? Er jeg på vej ind i vækfasen? Ja, det er jeg måske. Det får så være sådan. Jeg glæder mig i stedet over at have en datter, som kan mestre det uklare – en vigtig del af at leve i vores verden. Til hverdag, på ferie, til fest.

Da jeg fortalte hende om de to unge mennesker, som bare slog ud med armene, så trak hun på skuldrene og sagde: – Alle svenskere ligner hinanden. Jeg var lige ved at råbe “Gør de DET?!”, som om jeg var registreret revisor og hed Flemming. Men det er jeg jo ikke. – Du er bare SÅ blank, siger min datter. Tænk hvis hun har ret?!

Anyway, Hemingway…

Det blev en typisk far/datter-ferietur. Vi gik ture ned til byens varehuse Willy’s og ICA Max og købte billige colaer til minibaren. Jeg købte to BBC tv-serier i DVD-udgave på tilbud til kun 300 svenske kroner. Singin’ Detective + Brideshead Revisited. Guf! 

Vi plopsede også en del rundt i hotellets nye badeland, der åbnede i mandags. Jeg lavede mit Anders And-hop fra 3-meteren, hvor jeg nærmest nikker vandet en skalle med hænderne samlet ind til brystet og benene ud til siden i skovskider-stilling.

Ellers lavede vi nøjagtigt det samme som når vi hygger hjemme hos mig. Læser, ser film, spiser, daser, dovner, surfer. Men det er sjovere at rejse ud og gøre det dér. Lære nye ord på et andet sprog.

Filmjölk. Handdukar. Snöröjas. Grädde. Kossor. Korv med mos.

Minneslap.

5 kommentarer til “Lang dags rejse mod Silver Hill (4)

  1. Naj altså – du var gået helt forkert – og opdagede at datteren var blevet voksen! Fantastisk opdagelse, men den forpligter også lidt, enten må du holde op med Anders And spring eller også må du fortsætte slankekuren og lære at strække benene og armene op inden du gør dig i den slags farlige spring. Ja, nu docerer jeg, og det står jeg ved. Hvis du overhovedet tager blog-skriveri alvorligt, så er det det, som “Silver Hill” betyder, og jeg svinger bare med på betydningen 🙂

  2. Donald…touché! jeg bøjer mig (det kan jeg stadig!) – og strækker mig så langt jeg kan for at komme dig i møde. Hvilken docent-station, det så bliver på, må vi se hen ad sporet 🙂
    Jeg var jo stået af for at købe sodavand til hende. Sukkerfri, javist…men alligevel. Ting er jo mærkelige. På svensk hedder et togspor: ræls. Det finder nogle træls. Jeg er ikke imellem dem.
    Tak, Donald. Min datter er ved at være voksen, og jeg er ved at blive…blive…nå, den smuttede sgu 🙂

  3. *Ryster på hovedet med den seje rejsedatter*
    Tak for gyseren – Vi må erkende det-der hvad-er-det-nu?

  4. Lupo…ja, hun er dejligt sej. Vores fælles blogven fra det fynske har spurgt mig hvorfor jeg ikke bare ringede til hende fra stationen. Nu havde jeg jo ikke min mobiltelefon – den lå på bordet i toget – men han har da ret i at jeg kunne ringe fra stationen, også selvom der vel dårligt nok findes mønttelefoner mere, og at jeg vistnok ikke havde skillemønt på, men kun mit Visa-kort.
    I hvert fald en hård omgang for en far, der holder meget af sin datter 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s