I forgårs rullede jeg en tur ud på Dokøen. Jeg havde nogle effekter, der var blevet brugt i Ulvedalene og som skulle tilbage hvor de hører hjemme.
Jeg tog Bus 66, og da vi nærmede os Arsenaløen kom jeg pludselig i tanke om den gamle sag om den syntetiske kvinde, der siger stoppestedernes navne i bussens højttalerne.
Og nej…hun er endnu ikke blevet programmeret om. Hun siger stadigvæk med smil og klang i stemmen: Galli–ongs–vej.
Hehe…
