Endelig en at være på

Der er visse episoder fra ens liv man kan huske.

Første skoledag, første kys, første brandert, første smøg, første gensidige oralsex, første flytning hjemmefra. Den første lønseddel, første bil, første rodbehandling, første gang man prøver at snyde i skat, første gang det bliver opdaget. Første huslån, første bryllup, første barn, første skilsmisse.

Alt det kan jeg, måske med enkelte forbehold, skrive små tjektegn ud for. Men nu har jeg, i mit tre-og-halvtredsindstyvende år haft en førstegangsoplevelse som jeg slet ikke kan komme mig over.

Det er stadig ikke helt gået op for mig at det virkelig er sket. Men jeg oplevede en meget stærk impuls. Og jeg mener…for tyve kroner er det da festligt at kunne gå stolt op ad Frederiksborgvej med den sædvanlige slidte mulepose i den ene hånd – og den helt nye ting i den anden.

Nu har den allerede fået en fast plads i min nye lejlighed, og jeg glæder mig til at kunne tage den i brug. Jeg tror ikke at mit liv bliver helt det samme nogensinde igen. Fra nu af skal jeg aldrig mere vrissende og bjæffende få spindelvæv i hovedet mens jeg roder rundt i krybekælderen eller på loftet for at finde en, jeg kan låne.

For nu har jeg jo min helt egen. For ever.

Og jeg fatter ikke hvordan jeg har klaret mig uden i alle de år. Men nu har jeg den. Plasticoverfladen er fin og blank. Skinner næsten. Den er så fin. Min nye flotte ti liters spand. Med sort hank. Uh, hvor skal jeg vaske køkkengulv inden min søster kommer til kaffe om få dage. Stol på det. 

8 kommentarer til “Endelig en at være på

  1. HA xD
    Du er altså spøjs nogen gange daaaaaaaad 😀
    en spand-mand ;D
    jaja. man skal jo starte et eller andet sted xD

  2. Jeg ville være på spanden, hvis jeg skulle erindre alle de mange oplevelser – nævnt i første afsnit. Et af fremmedordene kender jeg knap nok ;-).
    Måske er det gyldne øjeblik kommet, hvor den slidte mulemose skal pensioneres og afløses af en indkøbsvogn. Ja…jeg kender svaret, men nu er du mentalt forberedt på nye tider sådan cirka om 10-15 år, når bunden går ud af muleposen.
    Til lykke med den – spanden altså ;-!

  3. Erik…du har da haft en bil engang? Eller? Hehe, ja der er mange kontrapunkter i et langt liv og mange varianter af temaet. Men mon ikke erhvervelsen af den første plasticspand hører til højdepunkterne? Det mener jeg. Nu 🙂
    Men det siger jeg dig, min kære fynske blogven. Den dag nogen ser mig med en indkøbstrækvogn på to små knirkehylende hjul – så har de min tilladelse til at ringe til nogle dyrlæger og høre på priser på aflivning.
    For mig er der kun en indkøbsgadget: muleposen. Havre er en dejlig ting.
    Pruuuuh..!
    🙂

  4. Capac…ja, ikke sandt!?
    Og jeg gav nemlig OGSÅ tyve kroner…godt nok i SuperBest.
    ( – men en plasticspand kan da vel ikke bestå af fordærvet materiale, som man har snydt med, ved at give en ny sidste salgsdato og ompakket?)

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s