Monthly Archives: september 2010

Kurts nedbrydningsfirma og Ib’s citat

for pokker da også, snerrede jeg med ryggen til solen, selv om han slet ikke var der, hvilket der var flere grunde til, og den måske mest tungtvejende var den viden, jeg mente at have med mig hele vejen på turen lige ud, om at han både var død og begravet og tidligere borgmester, og ikke indehaver af et nedbrydningsfirma, selv om skiltet påstod det modsatte, men sådan kan man komme i tvivl på en lunefuld sensommerdag, og med man mener jeg mig, men det er du jo udmærket godt klar over, for ellers ville du ikke være med stadigvæk, hvilket er rart at vide, altså at du er her, for der skete en hel del på den tur og noget af det tør jeg næsten ikke skrive om, for eksempel den døde fugl på fortovet ved skolen som blev bygget for at gøre noget ved arbejdsløsheden, stod der på et skilt, i de to sidste år af verdenskrigen, hvilket kan undre i betragtning af at vi slet ikke var med, i den første altså, for det var den der blev hentydet til, selvom jeg tvivler på at det var en skole dengang, lige der ved kildevældet, men pudsigt nok blev jeg endnu mere forskrækket på halvvejen, i sort joggingtøj, da jeg pludselig mente at have set min kollega fra domkirkebyen hvor jeg engang fik asyl, men selvfølgelig var det ikke ham, eller rettere, det tror jeg ikke det var, selvom jeg aldrig glemmer dengang han sagde at tiden ikke læger alle sår, men tiden går, og det kan han jo have ret i, bortset fra at det kan han jo sagtens sige med den kone og de tænder

Reklamer

Slægt skal følge slægt

Jeg læser på forsiden af ØSTROGEN…dette fængslende hjemsted for alle former for livsindhold, der enten kan smøres ud på en håndryg, omsluttes af en flakon eller omfattes af en hvilken som helst fortolkning sålænge den er alternativ, økologisk eller bare indbringende, at Bettina Aller fik hjælp til at blive gravid.

Efter en hurtig rundringning til alle mine venner med børn kan jeg afsløre, at så vidt de kan huske hjalp de også deres koner/kærester med at blive gravide.

Vel er det statistiske materiale ikke ganske bedækkende for alle landets interkønnede konstellationer, men Bjarne er ret sikker på at han på en eller anden måde var indblandet. Han lovede at ringe tilbage. Noget med at han lige ville dobbelttjekke med svigermor.

Lad mig være helt ærlig. Jeg er klarseer. Før var jeg sortseer, indtil nogle mænd med fedtede plasticskilte om halsen ringede på en torsdag aften. Lige midt i makrelsalaten. Eller en drøm. Jeg åbnede i hvert fald ikke. Det ændrede dog min måde at se på. Og lytte.

I stedet for at høre stemmer begyndte jeg at bruge min egen. Mod betaling. Min mor ville have hadet mig for at tjene penge på at tale. Hun kunne være blevet mangemillionær.

Hvorom ingenting dog er, så tror jeg det er ret almindeligt, faktisk, at kvinder får hjælp til at blive gravide. Det er en sag som kan klares i en ruf. Hvis man har husket at bestille den. Det skulle jo nødigt ende i det rene rufferi. Det ser jeg nu. Meget klart.

Male intuition in High Definition, som vi altid siger på hjemmet når vi skåler i frisk lemonade.

Fortsat godt liv.

Der er så meget mænd ikke forstår

Først en tilståelse: det er og bliver spild af liv at bruge time efter time på at se andre spille fodbold. Jeg elsker det dog, og kan ikke komme med andre undskyldninger end at sådan har jeg valgt at sublimere hovedparten af mine dybeste længsler og behov.

I gamle dage gik man til henrettelser på torvet (husk strikketøj) eller til ulige opgør mellem slaver og løver på stadion. I demokratiets fødeland hyggede gammelfædrene sig med en yndlingsyngling eller to, måske en tidlig forløber for og/eller udløser af olympiske mestres scoreliga.

Rytmiske sammentrækninger. Fodboldengle. Alt det jazz….

Anyway. I min frivillige isolation skulle jeg i aftes vælge mellem mange dejlige erstatninger for opbyggelige relationer og brombærsyltning. Eneste bevægelse ville være at ryste på hovedet over dårlige afleveringer fra favoritholdets yndlingsyngling. Og zappe.

FCK spillede direkte på 3+ og hanekyllingerne på en eller anden netbåren ‘on demand’-betalingskanal, som jeg blev nødt til at melde mig til. Endelig var der det britiske lokalopgør mellem United og Rangers på TV2 Sport.

Hvad gør man så, når man ikke samtidigt kan se en kamp på Home Trio digi-kassen og optage en anden på den? Normalt ville man bare vælge en af godbidderne og så ellers bare smovse løs. Genudsendelser er jo opfundet og bruges meget af sportskanalerne.

Men hvis man nu er lisså kræsen med sin tv-oplevelse som visse kvinder er med pastelfarvesammensætninger?

For en sportsidiot som mig er det irriterende at tv-kanalerne hele tiden afslører hvad stillingen er i andre kampe i samme turnering som spilles på samme tid. Enten på små grafiske pling-skilte eller ved at dele skærmen op i to ruder og vise mål fra de andre opgør mens bolden er ude af spil i hovedkampen. For at oplyse og orientere. Fuldt forståeligt set ud fra et journalistisk synspunkt..

Det ødelægger bare min mulighed for at bevare spændingen når jeg skal se de genudsendelser, der kommer lige efter hovedkampen. Men heldigvis er der fikse analoge løsninger på den slags.

Jeg optog FCK og United-kampene på digi-kassen og så hanekyllingerne ‘Live fra Bremen’ på netkanalen. I den transmission sagde de svenske  kommentatorer heldigvis ikke noget om mål i de andre kampe, men der kom et lille info-skilt op med dem i øverste venstre hjørne, lige ved siden af det faste skilt med uret og stillingen i hovedkampen.

Så klippede jeg simpelthen bare et lille papskilt ud af folderen om organdonation fra Sundhedsstyrelsen, og hængte den på kanten af den lille bærbare skærm. Tihi. Det ødelagde ikke ret meget af overblikket i den direkte kamp, og jeg kunne bagefter hygge mig med både United og FCK.

Ved at se United-kampen fra TV2 Sport HD først, undgik jeg info-skilte i hjørnet. Kanalen viser godt nok mål fra andre kampe, men ikke på HD-kanalen. Og når kommentatoren sagde at nu skulle vi se et mål fra en anden kamp, så lukkede jeg bare for lyden.

Fikst, ikke sandt?

Men til de få kvinder som stadig læser med: svar mig så lige på noget: når jeg kan finde ud af det dér, ved at klippe og klistre…hvorfor kan jeg så ikke finde ud af at montere rullegardinet på børnekammeret? Profilskinne, liftbånd, tyngdeliste, trådøje, snorlås, liftringe, ståhjul…gys og suk.

Der er nye kampe i aften på tv. De kommer samtidigt. Det er ikke altid af det gode…

Method counting II

Det må jeg godt nok nok sige..!

På en eller anden måde, og spørg mig ikke hvordan, er det lykkedes mig at lave en helt ubegribelig brøler under indlæsningen af lydbogsudgaven af ‘Tænk på et tal‘ af John Verdon.

Som jeg skrev forleden var der en besynderlighed ved Diskette 2 af de i alt tolv som bogen kom til at fylde. En diskette svarer til en CD på ca. 78 minutter.

De elleve øvrige disketter indeholdt ca. 40 bogsider hver, men på Diskette 2 var der 25 sider ekstra. Nu ved jeg hvorfor uden at fatte hvordan. Ved nærlytningen i dag opdagede jeg at der midt på disketten sker noget dybt mystisk.

Kapitel 7 slutter – og til min bestyrtelse hører jeg mig selv sige at nu kommer Kapitel 12..! Kapitel 8, 9, 10 og 11 findes ikke på Diskette 2. Om jeg fatter hvordan det er lykkedes mig at springe dem over? Jeg kan næsten høre morderen more sig med sin syge og til ukendelighed forvrængede stemme.

Heldigvis har lydbogsforlaget AVF i Odense nogle skarpe medarbejdere i produktionsteamet, og jeg ved at de vil kunne filtre det hele ud og flikke det sammen igen på nydeligste vis – som om intet var hændt.

Det er held i uheld at den sidste diskette kun var på ganske få minutter, for så er der er plads til at fylde de 25 manglende sider fra Diskette 2 på. Det passer faktisk ganske pænt, rent tidsmæssigt.

Cd’erne kommer dog til at begynde og slutte på helt nye steder i bogen, og det er noget redigeringsmæssigt rod. Men det kan fikses. Det er ikke nemt, men heller ikke svært. Bare arbejdsomt og unødigt.

Og hvad i alverden har jeg gang i? Det var da et held at jeg selv opdagede fejlen inden jeg sendte de færdigindlæste disketter afsted. At jeg så kun faldt over denne fejl fordi jeg var nødt til at rette en helt tredje fejl, beviser bare det her med minus gange minus. Kunne man sige. Jeg.

Tænk på et tal. Et antal. 

Singin’ in the…train?

Kontrast er et effektivt værktøj i fiktionens verden. Jeg holder selv meget af at lade tilsyneladende inkommensurable sprogdele knalde sammen for at se hvad der sker.

Ude i virkeligheden skal man måske være lidt mere kontrastfølsom. På en stille og rolig søndagstur tværs over Sundet for at høre god musik og sang og se på dygtige dansere, så har man ikke brug for andre dramatiske kunstgreb end instruktørens.

Begynder en forestilling i Malmø Opera kl. 16.00, så burde det være tidsnok at tage et Øresundstog kl. 14.06 fra København. Men nej. Ikke hvis DSB First skal bestemme det. Sporskifteproblemer – eller var det stofskifteproblemer?

Citat fra Kystbanefirmaets hjemmeside: Vi kan ikke køre som normalt, mens vi laver. Måske lidt mere information end nødvendigt. I hvert fald var toggangen mod Sverige forstoppet. Så tog vi køkkenvejen med et S-tog i modsat retning til Nørreport og Metroen til Lufthavnen. Smart, ikke sandt?

Nej. I Lufthavnen gik der heller ingen tog vestpå. Så savner man den forlængst nedlagte luftpudebådsforbindelse. Eller propelflyveren, som jeg foretog min første flyvning med i 1969. Ti minutters flyvetid….suk.

Ikke før kl. 15.14 kom der et tog. Tyve minutter i fire nåede vi til Malmø.

 At to ud af tre tilfældige malmøboere ikke kender forskel på byens konserthus og Opera kostede syv minutters ekstra og forsinkende kapgang. Der blev ikke nynnet mens dråberne begyndte at falde.

Min datter og jeg nåede dog frem til vores gode siddepladser i samme sekund som orkestrets sidste opadgående tonerække i ouverturen til den fortjent succesforfulgte opsætning af musicalen ‘Singin’ in the rain’. 

Kontrasten mellem at stresse afsted i sundbyens støvregn og følelsen af at sidde blødt i en magelig stol i et særdeles behageligt og stærkt udsolgt teaterlokale er til at tage og føle på. Stol på det.

Forestillingen er én lang nydelse. Scenerne med regnvejr er en imponerende teknisk bedrift. Vandet pisker ned. Orkestret er velstemt. Solisterne fremragende. Koret lækkert medklingende. Totaloplevelsen afhængighedsskabende.

Forstår man ikke svensk gør det ingenting i dette tilfælde. Opsætningen følger filmudgaven nærmest ord til andet. At ‘Gretha fra Kreta fandt Feta’en tæt nok til at blive mæt af’ er jo bare endnu et bevis på hvordan alverdens køkkener blandes på kryds og tværs af grænserne.    

Tak til Malmø Opera og Musikteater for invitationen. Musicalen spiller til og med 17. oktober.

PS. At man så hører at et efterfølgende tog fra Sverige er kollideret med en kran gør jo ikke længslen efter virkelige kontraster større…

Method counting

Ja, undskyld mit franske, men et af skuespil-fagets værktøjer er method acting, hvor man investerer meget af sig selv i rollen. Det er bestemt muligt at jeg har været på ufrivilligt besøg i den rodebutik.

Der er i hvert fald en roman som laver fiffige numre med mig. En bog fyldt med tal. Forleden lagde jeg sidste mund på indlæsningen af den intenst tankeomtumlende krimi ‘Tænk på et tal’ af John Verdon.

Bogen indeholder nogle imponerende gåder med tal, cifre, rækkefølge, antal og numre. Måske var det at gøre 2 og 5 lige at lade en mand med matematik-karaktererne 00 og 05 på HF-eksamensbeviset stå for den mundtlige version? 

Men jeg er jo god til at lade som om. Så jeg gav den hele regnestokken – og da jeg var færdig med de tolv disketter regnede jeg med at regnskabet balancerede. Min indre revisor havde dog et par kritiske anmærkninger.

Først måtte jeg pænt rette de atten gange hvor jeg udtaler det engelske ord for ‘pæon’ forkert. Fint nok, Fair nok. Pyt nu med det. Videre! Men så var der lige en sidste hilsen fra den hyperintelligente morder.

Alle tolv disketter á 78 minutter var på ca. 40-45 bogsider. Undtagen diskette nummer to…den er på 66 sider! Jeg lynlyttede begyndelsen og slutningen. Første og sidste sætning er med.

Mystisk. Nu må jeg sætte mig til at høre hele Diskette nr. 2 fra ende til anden. Jeg fatter ikke hvad der kan være sket. Har jeg fået et anfald af ordrablen? Har Pause-knappen på indspilningsmaskinen sat sig fast midt i? Selvkør er uden selvrisiko. Man er all inn.

Vi må høre ad.

Lommeuldiversets skabelse

Har fysikere egentlig analyseret lommeuld?

Jeg spørger, fordi verdens måske kendteste fysiker, Stephen Hawking, angiveligt har lukket døren for at universet skulle kunne være blevet skabt af vagthavende gud.

Englænderen udgiver en bog i dag om emnet, hvori han skriver at universet er opstået af sig selv ud af ingenting. For en lyriker som mig er det sproglig verdensklasse. Man kunne udgive en digtsamling med den ene sætning.

I en tidligere bog havde Hawking ellers ment at der måske var en gud med til at kickstarte det hele, men nu har han trukket sig ind i sit eget tyngdekraftsfelt igen.

Emnet er et af mine yndlingsområder. Er det virkelig muligt at skabe noget ud af ingenting? Hvis det er, så vil jeg omgående ringe til min bankrådgiver og brække den nyhed. Stol på det.

Jeg er udmeldt af folkekirken og tror ikke på Gud, men det ta’r Hun normalt stille og roligt. Travl kalender i forvejen, fornemmer jeg. 

Det, som får mig til at tænde helt vildt på universets skabelse, er det store brag som opstår når fysikken møder lyrikken. Rent sprogligt gi’r det jo ingen mening at sige at noget er opstået af ingenting. Det må selv verdens klogeste mand kunne sætte op på en formel. 

Jeg ved ikke hvad der var, lige dér hvor der ingenting var, i sekundet før ulden begyndte at ulme for alvor. Men jeg synes ikke man kan pege fingre af dem, der forestiller sig, at der skal lidt mere end lommeuld til for at løbe et helt univers igang.

Der skal i hvert fald en god fysik til. Formel 1-fysik?

Bent Light renser ud

Cleansing Day! 

Jeg kom til at købe light-sodavand som jeg plejer, men ville det virke lisså effektivt som sukkerudgaven?

Spændt åbnede jeg to liters flasken med discountbrus og angreb afløbet med en gevaldig salve lige i øjet. Det sydede og boblede lystigt dernede. Skum rejste sig og en brusrensende lyd udgjorde den dramatiske filmmusik.

Da roen havde lagt sig hen over og under jerngitteret, lagde jeg mærke til at vandstanden dalede stille og roligt. Der kom nogle blørps og blups, som et tydeligt tegn på at syren angreb fedtklumpen midtskibs.

Jeg besluttede derpå at inddrage synssansen og flåede det grovmaskede topgitter af. Derunder lå der et mindre dæksel, som var omfattet af et fluidum som jeg vægrer mig ved at gå i nærmere detaljer om. Men husker du det dér legetøjs-gyser-slim, man kan købe på dåse?

Området har nok ikke haft besøg hver anden uge af min forgænger. Ergo gik jeg igang med Mutter Skrap-børsten og en bister mine. Det hjalp unægtelig.

Efter at have hældt sidste halvdel af flaskens indhold sydpå kan mit afløb herefterdags klare en halv syndflod. Måske mere.

Der er totalt hul igennem. Cola Bent er et geni og jeg kommer ind som en pæn nummer to.

Skål for Bent..!

Cola Bent renser ud

Jeg har en navnebror i huset jeg bor i.

Han er en rolig type. Jeg får ind i mellem øje på ham, når han sidder på lur i et hjørne af haven med afsikret fotolinse. Han er en fremragende naturfotograf. Bare i de sidste par dage har han taget nogle ubegribeligt smukke nærbilleder af et guldsmedepar på besøg.

Fra tid til anden får vi os en god snak om forskellige emner af fælles interesse. Han er for eksempel ikke bleg for at bruge sine hænder, hvis der skal laves en lille reparation. Det eneste jeg ved om det fænomen, er hvordan man staver til ordet.

Forleden står vi der så igen. Han synes det er ufornuftigt at tilkalde en VVS-mand fordi en vandhane drypper lidt. En pakning kan jo indkøbes. Inklusive brugsanvisning. Han har ret, men den selvfølgelighed han ser i den sag svarer til at jeg siger, at når man har lært at skrive så kan man også skrive et velfungerende digt. Der findes jo bøger med skrivetips?

Så kommer han med en skøn fortsættelse. Han siger, at det burde være almen viden at man kan rense et stoppet afløb med cola. Syren vil opløse fedtet. Jeg måber. Men tror på ham. Han smiler sit lune smil og siger at man også kan bruge andre sodavandstyper.

I morges lagde jeg så mærke til at af løbet på badeværelset i min nye benthouselejlighed ikke just drikker som en vildfaren ørkenvandrer. Det kunne godt trænge til noget afløbsrens. Og det får det. I morgen. Men skal det være originalmærket, eller kan det nøjes med en halv liter discountbrus?

Og det skal da ikke være cola light. Vel?