Singin’ in the…train?

Kontrast er et effektivt værktøj i fiktionens verden. Jeg holder selv meget af at lade tilsyneladende inkommensurable sprogdele knalde sammen for at se hvad der sker.

Ude i virkeligheden skal man måske være lidt mere kontrastfølsom. På en stille og rolig søndagstur tværs over Sundet for at høre god musik og sang og se på dygtige dansere, så har man ikke brug for andre dramatiske kunstgreb end instruktørens.

Begynder en forestilling i Malmø Opera kl. 16.00, så burde det være tidsnok at tage et Øresundstog kl. 14.06 fra København. Men nej. Ikke hvis DSB First skal bestemme det. Sporskifteproblemer – eller var det stofskifteproblemer?

Citat fra Kystbanefirmaets hjemmeside: Vi kan ikke køre som normalt, mens vi laver. Måske lidt mere information end nødvendigt. I hvert fald var toggangen mod Sverige forstoppet. Så tog vi køkkenvejen med et S-tog i modsat retning til Nørreport og Metroen til Lufthavnen. Smart, ikke sandt?

Nej. I Lufthavnen gik der heller ingen tog vestpå. Så savner man den forlængst nedlagte luftpudebådsforbindelse. Eller propelflyveren, som jeg foretog min første flyvning med i 1969. Ti minutters flyvetid….suk.

Ikke før kl. 15.14 kom der et tog. Tyve minutter i fire nåede vi til Malmø.

 At to ud af tre tilfældige malmøboere ikke kender forskel på byens konserthus og Opera kostede syv minutters ekstra og forsinkende kapgang. Der blev ikke nynnet mens dråberne begyndte at falde.

Min datter og jeg nåede dog frem til vores gode siddepladser i samme sekund som orkestrets sidste opadgående tonerække i ouverturen til den fortjent succesforfulgte opsætning af musicalen ‘Singin’ in the rain’. 

Kontrasten mellem at stresse afsted i sundbyens støvregn og følelsen af at sidde blødt i en magelig stol i et særdeles behageligt og stærkt udsolgt teaterlokale er til at tage og føle på. Stol på det.

Forestillingen er én lang nydelse. Scenerne med regnvejr er en imponerende teknisk bedrift. Vandet pisker ned. Orkestret er velstemt. Solisterne fremragende. Koret lækkert medklingende. Totaloplevelsen afhængighedsskabende.

Forstår man ikke svensk gør det ingenting i dette tilfælde. Opsætningen følger filmudgaven nærmest ord til andet. At ‘Gretha fra Kreta fandt Feta’en tæt nok til at blive mæt af’ er jo bare endnu et bevis på hvordan alverdens køkkener blandes på kryds og tværs af grænserne.    

Tak til Malmø Opera og Musikteater for invitationen. Musicalen spiller til og med 17. oktober.

PS. At man så hører at et efterfølgende tog fra Sverige er kollideret med en kran gør jo ikke længslen efter virkelige kontraster større…

2 kommentarer til “Singin’ in the…train?

  1. Når det kunstregner på svenske solister, smådrypper det på Beologens datter – eller noget…
    Hvor er det dejligt, at I har natur(!)- og kulturoplevelser sammen.
    Godt I ikke havde været i Stockholm, dér – Phew…

  2. Lupo…hehe. Ja, jeg lover dig for at de regn-scener er flotte. I programmet spøges der også med at publikum på forreste række bør tage paraply med. Og der er en længere teknisk forklaring på hvordan det kan lade sig gøre.
    Jeg nyder meget mine stunder med min datter, som jeg jo kun ser med mellemrum. Hurra for moderne teknik. Jeg ville ikke have kunnet tåle det, hvis der ikke fandtes mobiltelefoner og internet.
    Uha ja….min datter og jeg HAR kørt med X2000-lyntoget til og fra Stockholm, for et par år siden :-/

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s