otto på amerikas plads

skulle du ikke tro mig, så kan du jo bare selv tage derind, for jeg har ikke i alle mine livspændte dage set noget lignende, jeg mener, der må da være grænser for hvad et hus må sige til dem, der går forbi, og havde det så endda været ham hesteslagterens hus, som jeg passerede på den første del af turen, et blødt bøjet og smukt svunget byggeri som kæler med fundamentet og hvor det ser ud som om taget er på syre, men det hus var det ikke, og jeg ved ikke andet om det omtalende hus end at der stod Gylfe på det, højt og tydeligt, med guldbogstaver, og lige meget hvor hårdt jeg skruede oversætterøreklapperne fast blev det ikke anderledes, hvilket er grov gumlekost når man kort forinden har været i øjenhøjde med en libysk ambassade og et opbevaringsværdigt offentligt mågodtland, og så gælder det sandt for dyden at sige om at mande sig op når målet er et vekselmøde med Fru X iført gult kædebrev, hvis du ellers er med på at jeg lige tager mig en lille frihed der til sidst, inden jeg tjekkede menukortet på min egen restaurant som jeg ikke engang kendte eksistensen af, og sådan kan man jo hurtigt komme til at stikke piben ind i det døve øre, ikke sandt

2 kommentarer til “otto på amerikas plads

  1. Det københavnske postdistrikt DK-2100 Ø rummer et væld af forskelligartede matrikler. Man(d) forstår, at blogejeren måske har brugt en bankudskrift som serviet i restauranten, der omtales som “varm atmosfære og gode vibrationer”.
    Sidstnævnte kompetencer er unægtelig værdifulde, når X´en skal i øjenkontakt.

  2. Erik…hahahahahaah, hvor superskønt. I forvejen er jeg rystet over at du har kæmpet dig gennem denne kommatøse tekst, helt uden punktum. For det andet er det imponerende at du prøver at tyde indholdet, der kommer tordnende som et Duncan-hovedstød.
    Bankudskriften gav jeg til Fru X, så hun kan sende den til forsikringsselskabet. Vores datter har jo fået stjålet den pc’er, som jeg købte til hende for et par år siden, og nu håber vi at bankudskriften er bevis nok for ejerskabet.
    Jeg fik så den lyskæde, som min datter har haft på sit værelse, og så spadserede jeg, på vej til Nordhavn Station, forbi Amerikas Plads og fik øje på Otto’s Restaurant. Jeg var ikke derinde, men det skal jeg på et tidspunkt 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s