Ikke altid lige NemID

Debatten om det nye identifikationssystem er godt i gang. Jeg har allerede tilmeldt mig og brugt det en hel del gange. Det funker fint, synes jeg.

I disse dage vises oplysende tv-spots, som skal få danskerne til at tage positivt imod NemID. Jeg måbede, da jeg så en af dem.

En kvinde i fyrrerne med viltert krøllet hår logger på og af både hjemme og ude, Til sidst smiler hun.

Jeg kender den kvinde, der spiller den kvinde. Hun er tv-tilrettelægger, og jeg arbejdede sammen med hende i en kort periode sidst i firserne på en københavnsk lokal-tv station. Vi var reportere/programmedarbejdere.

Hun var en type, som jeg har det svært med. Meget direkte, meget sikker på egne kvaliteter. Ultraseriøs, dvs. kritisk holdning til mange samfundsforhold. Højlydt, Mere maskulin i sin kommunikationsform end summen af mænd i redaktionen.

Sidste år skrev jeg til hende og fortalte hvor meget jeg hadede og frygtede hende dengang. Hvordan hun efter min erindring altid reagerede med et uforstående surt fjæs på mine skæve og humoristisk vinklede forslag.

Hun svarede, at hun var ked af at jeg havde opfattet hende sådan. At det ikke havde været hendes mening at være efter mig. At jeg har ret i, at hun altid har været en type, der ikke er bleg for at gå foran.

Nu skal hun så være den, der skal få alle danskere til at tro på at man kan være sikker på hvem man er, når man logger sig ind på vigtige hjemmesider via NemID.

På NemID’s hjemmeside sidder hun oppe i øverste højre hjørne. Hun har et sødt smil. Faktisk.  

2 kommentarer til “Ikke altid lige NemID

  1. I den vestlige verdens forskellige fora, typisk business, advokatsamfund, helse eller f.eks. kommunikation findes typer som nævnte kvinde. De signalerer overskud, selvsikkerhed, topuddannelse, strategi-fokusering, profitmaximering og resultatorienteret performance i stort og småt. Deres id personificerer alt andet end NEM. Derimod begrebet “skråsikkerhed” til topkarakter.
    Det er nærmest som en menneskelig panservogn. Stortset alt, der ikke bevæger sig i samme retning, bliver tromlet ned. Der savnes varme, selvironi og vigtigst: ydmyghed (ikke at forveksle med svaghed!!!) overfor hverdagens tildragelser. Deres ego´er trods størrelse ofte mere sart, end man(d) umiddelbart tiltror dem.
    Som blogejeren, har denne kommentator mødt en del af slagsen i forskellige sammenhænge. Nogle – måske flere end man(d) anede – viste sig sårbare, når panseret blev passeret og det lille rum, hvorfra panservognen og skydefeltet blive kontrolleret, blev invaderet.
    For nogle var det umuligt…..lige indtil en dag, hvor de pludselig stod (eller står!) foran en side af livet, de ikke kunne “skyde sig ud af” og “Daddy” eller “universitetsuddannelsen” ikke kender facit på; ikke engang subtotalerne.
    ….som nævnt, ydmyghed skal ikke forveksles med svaghed og manglende handlekraft. Med et individuelt tilpas stænk af selvironi repræsenterer denne kombination en af de allermest spændende menneskelige cocktails, uanset oestrogen- eller testosteronsammensætning.

  2. Erik…tak for en god analyse. Det, som irriterede mig mest ved netop hende her, var at de indslag hun så selv lavede, ikke hævede sig over gennemsnittet eller udmærkede sig særligt i forhold til så mange andre. Hun var en god håndværker og en ærlig stræber. De emner, hun gik op i, var uangribelige. Journalistik med streg under konfliktbehandling og nyhedsformidling.
    Jeg gik, både dengang og nu, meget store omveje for at kunne stille spørgsmål. Ved alting. Ved at stille spørgsmål. Stille spørgsmål ved spørgeren. Ved mediet. Ved det hele og alting.
    Var det – og er det – bare for indirekte at sige at JEG personligt er en usikker type? Ja, det tror jeg faktisk.
    Men netop ved åbent at erklære min tvivl og bævelse, og bruge den offensivt, kan jeg måske være heldig at stille nogle spørgsmål, som åbner for refleksion og revurdering af ellers fasttømrede værdinormer og dogmer.
    Jeg var vred på hende, fordi hun var så skråsikker. Fordi hun ikke kunne se på sager fra ret mange andre vinkler. Hendes personlige selvfølelse gjorde at hun havde bastante holdninger. Og jeg mener at der i mange sager og i mange emneområder er nuancer. Mange nuancer.
    Nå.
    I dag er hun redaktionschef. Jeg er kunstner.
    Det er nok bedst for både hende og mig.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s