hus forbi

holdt hun for rødt ud for mosehuset, lagenloppen med afsikrede solbriller i sin sammenpressede citroën, mens jeg på afstand missede med øjnene i jagten på endnu en hvidløgsskinkesteg, og jeg er sikker på at den lille røde og jeg kunne være blevet mere end lykkelige, endda sammen, men det eneste signal jeg fik var grøn mand gå, og sådan sagde jeg farvel til animalsk og humant udbytte af dagens udskridning, som dog havde givet det klareste fodboldfix med dobbeltdragesyn og søsyge baner, også selv om jeg stod stille, men det gør vi ellers nødigt, vi hvide blege fredelige mænd som ved at vi er lidt for fede, ikke sandt, men vi var fede på den fede måde i halvfjerdserne, som vi ikke kan huske og som vi nærmer os påny, bare omvendt og hver for sig i direkte oktobersol, og på en lidt anden måde end den som kan kaldes rock and roll en formiddag på brønshøj torv, uden dankort

5 kommentarer til “hus forbi

  1. P(rægtig) U(nderfundig) N(ærende) K(omisk) T(alentfuld) U(trolig) M(agi) !!!!
    PS. Ovennævnte kommentar dækker såvel retrospektive som prospektive indlæg på Instituttet i denne genre ;-).

  2. … på Brønshøj Torv, uden Dankort? Er det noget man skal vide i forvejen? Ellers kører den af sig selv, ja hun kører væk af sig selv, endda alt for hurtigt. En genbo spurgte mig engang vi sad i en stald over en øl “er du tyk bag ørerne?” man kan jo ikke undgå at reagere på livets mening, når den pludselig viser sig for én.

  3. Donald…rækkefølgen var, at jeg først stod i Brugsen på Brønshøj Torv og troede at jeg skulle købe den dér steg, men opdagede så at jeg var kommet hjemmefra uden dankort og penge og buskort, og så måtte jeg gå hele vejen hjem igen, i stedet for at tage bussen med stegen (altså maden).
    På tilbagevejen opdagede jeg Boldklubben Fix (fantastisk navn) og ventede på grøn mand, mens…nej hov vent…måske var det på udvejen at jeg så hende. Nej, det VAR sgu på hjemvejen, fordi jeg også dér så Mosehuset, som er opsamlingssted for en udflytterbørnehave, som trues af lukning.
    Jeg så hende i måske 7 sekunder.
    Ak ja.
    🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s