årsunge

nu af skal bollen så væk i landets næststørste by, og det optager mig så meget at jeg er nødt til at gøre noget, men jeg er i tvivl om hvad der er rigtigt, for jeg er jo ingen årsunge længere, og lige præcis det udsagn, som kunne gøre mig til forfatter lige som ham jesusnordmanden med de seks gange seks hundrede kampklare sider om hvad han fik til middag som ung og hvem han giftede sig med i fredags, skurrer så fælt i mit hoved at jeg ikke kan sidde stille, for så bliver jeg mølædt, og selv om det i givet fald og set udefra ville være rasende underholdende i de to-tre år den slags vel tager, så er det ikke den rune jeg vil riste på issen, og udover at det vel ville gøre nas at blive spist af møllarver, så skal der ganske andre boller på min indre suppedas, for ikke siden jeg i firserne var på vildsvinetur tæt på bloksbjerg sammen med en flok dobbelte halvstik fra asaa, har jeg spekuleret over hvorfor disse jyder kom lige netop derfra og hvorfor de så ikke brugte bollevarianten, men det gør jeg nu, altså spekulerer, og det er jeg langtfra færdig med, tværtimod, så vær beredt