jordforbindelse

først nu går op for mig, og den indsigt gør at jeg godt kunne sætte punktum og begynde på en ny sætning, for der er jo en grund til at jeg i lang tid har været forsigtig med den lille sorte prik, som fylder mindst blandt skrifttegn og bogstaver og har den største effekt på betydningen af ordene før og efter, men hvis man ikke selv sætter det kan det komme bag på én, og man bruger uforholdsmæssig lang tid på at lære at leve efter tiden hvor det blev sat, som om man stadig er i tiden hvor det sættes, som om det samme punktum hver dag bliver sat med en lidt for spids fyldepen, så der åbnes et friskt lille hul, hvorfra det siver næsten umærkeligt, og man forledes til at tro at man er nødt til at leve med det på den måde man ellers kun ville forholde sig hvis det gav et uventet jag, et stik, som hverken er farligt eller hårdt, men lige præcis nok til at man ikke kan lade være med at bøje sig, stå og gå en anelse foroverbøjet uden at lægge mærke til det, og til sidst er man så vant til smerten at man ubevidst overføres til faldefasen, som ikke kan siges at være attraktiv, snarere noget som begynder med ynk og ender på lig

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s