19:30 go’aften

kommet ud på landet når en nedbryder ikke alene kan blive interviewet i regionalnyhederne, men også både smile og se ud til at have det godt med det, og jeg tænker på om det er det, de mener, når de taler om at fremtiden er faglært, for jeg har jo ingen uddannelse andet end svømmeprøven og den teoretiske del af fodbolddommereksamen, som var den eneste del man kunne tage dengang, og måske mangler de en nedbryder eller to hjemme på bjerget, uanset om det så i øvrigt er muligt at uddanne sig på det område, hvem ved, det kunne let vise sig at være et totalt nederen arbejde, næh du, så hellere være om sig og tage ud i livet og blive opbryder, ja, bryde op, sige hej til verden på samme måde som de siger hej på her hos kimbrerne, når man når frem til kassen i supermarkedet med sin brandvarme leverpostej som det vil tage timer at bryde ned, for det gør de ikke i hovedstaden, stol på det, de siger højst op

2 kommentarer til “19:30 go’aften

  1. De sproglige vitaminer vælter frem. Klart, når man har midlertidig base i Aars-(tiderne).
    Tonen og syntaksen er forskellig mellem land og by. Det ved enhver dansker, der har boet i og ikke mindst udenfor Hovedstaden. Himmerland og Bispebjerg er milevidt forskellige, selv i et lille skandinavisk land.
    Da Beologen blev født, var det store danske atletiknavn Gunnar Nielsen. Han løb relativt ubesværet og nærmede sig europæisk klasse. Det samme er næppe tilfældet, når Beologen i morgen tidlig slår sine uskyldige (?) øjne op til larmen af en anden Gunnar Nielsen A/S.
    PS. De glemte effekter, herunder “score-jakken” ligger sikkert i kufferten til den snarlige og næste (skandinaviske) rejse 🙂

  2. Erik…jeg takker for endnu en positiv og kammeratlig kommentar, og glæder mig til Milan mod Madrid om to minutter. der er tilbud på en sort vinterjakke henne i herrebutikken…500 kr (normalt 800) – og den er der scorepotentiale i.
    Vi må se ad. I dag blev jeg på værelset bortset fra en enkelt gåtur på hovedgaden og op til vandtårnet.
    Jeg har det g-o-d-t 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s