venus

optaget mig hele dagen lige siden jeg afregnede for tre miljøtillæg og halve flasker rødvin og gik en tur for at høre mennesker og medier mens jeg ventede på bussen, og pludselig mødte venus og fik en oplysning som vendte om på alting, idet det viser sig at hun drejer den modsatte vej af alle andre, hvilket betyder at et venusår er kortere end en venusdag, og hvis den insisteren på at gøre tingene omvendt går igen hos hendes veninder, så tror da fanden at man ikke fatter en flækket franskmand af noget som helst, og jeg blev selvfølgelig både svimmel og tissetrængende lige på stedet og tumlede tilbage til solen ved busholdepladsen og kørte retur til hendes by, hvor jeg lynede oscar op til halsen, hankede op i muleposerne og gik ned til inger og holger med det aftenoplyste gule træ på fjordbredden, for at spørge om jeg kan gå tilbage i tiden ved at dreje omvendt rundt om mig selv og på den måde alligevel få hende, eller ta’ hende, som min distingverede ældre kollega siger man skal, men det er jo leth for ham at sige, han filmer jo bare og lader sig falde hele tiden, det er usportsligt, synes jeg, og i øvrigt havde inger og holger gæster og sad og spiste i køkkenet, og de kender mig jo slet heller ikke, men det er et pænt træ, det er det

3 kommentarer til “venus

  1. Den ekshibitionistiske og eksorbitant selvcentrerende Leth blev bl.a. eksponeret på at lyne ned i forbindelse med et intimt samvær med en Venus i form af en mindreårig og formodet gennemstegt kokkedatter fra Haiti.
    Klimaet var anderledes på BEOs sidste c/o adresse, hvor miljøtillæg ofte ses som en bæredygtig (for hotellets regnskab) faktor, når fakturaen skal i intim berøring med dankortet.
    Samme “nationalkort” bør helt sikkert medbringes på næste (flydende) tur, medens Oscar lynes (ikke ned, men) op af hensyn til årstidens kuldegrader.

  2. Ehu…på den ene side synes jeg at Leth er en fremragende filmmager og en god lyriker. Og jeg forstår uden videre og deler hans betagelse af smukke kvinder. At han så får en masse tæsk for den måde han administrerer den betagelse på, kan jeg virkelig også godt forstå.
    Jeg kom af med miljøtillægget på Års Hotel, men ved afregningen spurgte receptionisten om jeg havde været der i to nætter og fået hhv et glas og en halv flaske vin? Gulp…øåhh….næh, nej (tvang jeg ud)…jeg har da været her i TRE nætter og har fået et glas plus TO halve flasker vin.
    Man må sgu ikke friste mig på den måde. Jeg har lisså svært ved at stå for den slags fristelser, som kollega Leth har det med omgangen med lige lovlig unge kvinder fra lande, hvor kontakten mellem bofaste og tilflyttere kan enden med at være problematiske.
    Snart skal jeg ud at sejle. Oscar glæder sig. Der findes jo en Oslo-klub ved navn ‘Lyn’ 🙂

  3. Tillad mig en præcision i forlængelse af min (og din) kommentar.
    Jeg er faktisk fuldstændig tempereret i alle legemsdele over, hvorvidt samme hr. Leth er let(h) på tråden overfor quinder i forskellige årgange, brystmål og folkeregisteradresser. Herre+gud! Cykelløb og lyrik er ikke just på min kontante dagsorden. Om hans film er det formentlig en smagsag.
    Men, menne, men det er mandens selvcentrerede og non-selvironiske performance i forskellige sammenhænge, der tricker min indre (veludviklede) djævel. En slags Final call for en artistisk superegoist, hvis mange kommentarer er emballeret i tøvende, hakkende og selvsmagende statements. 😉
    Og så mere behageligt: Oscar bliver glad for udfordringen, når han ser Kristiania og senere byens seværdigheder, herunder slottet, der blandt beboernes aner rummer en køn norsk kvinde Märtha Louise, der blandt sine kompetencer både fortæller erotiske eventyr og snakker med de døde (formentlig ikke samtidigt ;-)).
    Der bliver meget for Oscar at se på…..

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s