tante montalcino sælger ud

billig brunello på hylderne, men jeg kan forstå på smukke søren at det ikke ser alt for godt ud for den region som tramper rundt i druerne og det kan hverken sidekast med hans sexede pandekrølle eller nok så mange luftindslubrende trutmundfulde ændre på, så det er kun lige at vinen ifølge den smækre smagsdommer kravler op på fire stjerner, og hvis det får læseren til at holde vejret mens garvesyren fordeler sig jævnt på tændernes bagside i overmunden er det vel ikke så mærkeligt, men nu får jeg et akut anfald af klasebevidsthed, tror jeg, nej, det er forkert, vent lige lidt mens jeg leder efter det manglende bogstav og søren smiler til mig iført ternet skjorte og lurendrejersmilet som jeg altid har været lidt svag for, også selvom jeg udmærket ved at han måske nok er mere interesseret i indholdet af det tulipanglas han holder med sine solbrændte fingre i nederste venstre hjørne af billedet, og på en måde mister jeg appetitten ved at læse at en eller anden vin balancerer mellem tre og fire stjerner, når der på modsatte side i det selvsamme lørdagstantemagasin står at hver tredje gravide sydafrikanske kvinde er hiv-positiv, men det påvirker nok ikke vurderingen fra den fri og franke søren, heller ikke af sydafrikanske vine, det er jeg ret sikker på, så skål på det, eller 

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s