finanslov med ekstra ost

have ekstra ost på, men ikke engang hvis jeg dropper den er prisen så meget som borderline rimelig eller bare i nærheden af hvad jeg synes den bør være, for der er trods alt en øvre grænse, nej, en naturlig grænse for hvor meget en pizzasandwich kan koste, synes jeg, så den tomatbiks burde simpelthen have en dumflad og må i hvert fald klare sig uden mig, med mindre jeg ikke kan nære mig eller bliver fristet over evne, for det er jo desværre sådan at der kun er én ting jeg ikke rigtigt kan stå for, vel, fristelser, og så skal det jo gøre ondt at modtage sådan en ny og brutalt opdateret prisliste, men tænk så på hvordan det er at være politiker og skulle fordele de tusind milliarder som finansloven indeholder, altså prøv lige at omregne et sådant beløb til ekstra ost, jeg mener, det kan man eddermame få meget mad for, og der gik selvfølgelig heller ikke mere end ti sekunder efter at den tanke havde bredt sig fra pandelapperne til krybdyrhjernen før jeg havde afsikret muleposen og styrede direkte ned i den nærmeste tyske lavprisbutik for at købe en allerhelvedes masse flødeis, det skulle lige mangle, og så kan finanskrisen ellers indeholde lisså meget fedtskat den vil, jeg overgiver mig aldrig

2 kommentarer til “finanslov med ekstra ost

  1. Den sidste sætning forpligter, når slaget en dag skal slås med indbindingen af de punktumløse guldkorn hos forlaget PUNKTUM.
    En underskrevet kopi af kontrakten vil forhåbentlig hvile trygt i den afsikrede mulepose, medens ostevallen med tusind milliarder bakterier samtidig passerer borderline i Snapstinget.

  2. Erik….hahahahahahaah, hvor herligt. Jeg HAR faktisk spurgt de kloge og friske kvinder på punktum-forlaget, og de slog syv semikolon for sig. Men den skulle jo prøves. Der er andre høtyve på den bondegård.
    Tak for en skøøøøn kommentar 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s