hun havde skæve men pæne tænder

og varmede mig med ryggen mod varmeapparatet i køkkenet, kunne jeg ikke lade være med at tænke tilbage på i morges, da jeg stod og ventede på bussen og blev passeret af en spinkel ung kvinde som tydeligvis var på udebane med sin skramlende lille rejsekuffert, hvis hjul klagede sig højlydt over at skulle danse hip-hop på fortovets ispletter, et stykke hvidt papir i den hånd og en fin buket blomster i den anden, tænk engang, bare hænder i frostvejret og kun en tynd vindjakke, så jeg tænkte på om hun måske bare var kommet et par måneder for sent, men så spurgte hun om vej og pegede på papirets lille vejkort med kryds ud for en lokal kirke, og selvom jeg hader at skulle sige noget og tale med nogen inden mit mundtlige job begynder, så viste hun mig så meget tillid at jeg ikke kunne være andet bekendt end at hjælpe hende, jeg mener, hun rystede af kulde og skulle sikkert op og se en grav som betyder meget for hende, og vi fulgtes ad op forbi uglen, som fik hende til at glemme et øjeblik at hun rystede af kulde, og så pegede jeg på indgangen til kirkegården og hun sagde tak som om jeg havde reddet hendes liv, for pokker da også, og nu fortryder jeg at jeg ikke gav hende de varme skihandsker jeg havde på og som jeg engang fandt i et s-tog

9 kommentarer til “hun havde skæve men pæne tænder

  1. Hallie…det glæder mig.
    OM jeg fatter hvorfor hun havde så lidt tøj på. Hun var på en mission, ku’ jeg fornemme. Der var en slags livsglæde i hende, som var meget opmuntrende. Jeg var ikke så glad for at hun skulle gå rundt og spørge alt for mange her i mit hood, hvor man godt liiiiiiige må se sig lidt for, inden man ruller for meget rundt med en kuffert og virker måske liiiiige en anelse for naiv og ukendt med storbyens koder.
    Hun var max 25 år.

  2. Hun lyder som mig for rundt regnet 10 år siden (give or take a few ;o)) – jeg har nemlig også skæve tænder *g* Og så kan jeg se helt ubeskriveligt bondsk ud, når jeg bevæger mig rundt i en storby :oD

  3. Hihi, Hallie…jeg har bevidst undgået ordet ‘provinsiel’ i den lange linje og i kommentarerne, men hun var alt, alt, alt for…uræd? Og så det tynde tøj. Og kufferten. Og den pæne buket. Nej, fanme om jeg kunne leve med at hun kom noget til, altså. så jeg fulgte hende hen til uglen, og fik hende endda til at tage bussen et enkelt stoppested, så hun ikke skulle gå 50 meter hen til kirkegården. Det, som gjorde hende, nå ja, smuk – selv om hun ikke var nogen fotomodel – var den indre styrke hun bar rundt på, fordi det for hende var meget, meget vigtigt at komme hen til bestemmelsesstedet med den buket…uanset om hun så skulle få lungebetændelse af det.
    Hun var en oplevelse.

  4. Som du dog kan skrive det :oD
    Og så er der for øvrigt intet forgjort i at bruge ordet provinsiel… Jeg er snothamrende provinsiel – og stolt af det!! :oD

  5. London-Tina…hehe, lidt gammeldags må man vel have lov til at være…tihi. Ingen vil kalde mig sød, når jeg er på vej til arbejde og ikke har til sinds at sige et muk til nogen…men hende her KUNNE jeg ikke bare lade gå rundt og demonstrere sin tillid til omverdenen. Lige præcis den boligblok vi stod op ad, er indehaver af den lidt kedelige danmarksrekord som bebyggelsen med flest kriminelle. Men okay…klokken 10 om formiddagen i frostvejr skal der meget til at blive overfaldet. Men hun var alt, alt for…tydelig.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s