har du talt med din termokande i dag

heller ikke den dybere filosofi i at en hel hovedstad trækker en iskold dyne hen over sig selv og tror, at hvis bare man lukker øjnene og forholder sig helt stille så sker der ikke noget, men der er jeg nødt til at sige at den taktik er livsfarlig, simpelthen, og beviserne tårner sig da også op og maser sig frem på en lang rådden række, jeg mener, hvordan skal man ellers tolke nyheden om at de københavnske søer lider af vandpest, jeg mener, vandpest, bvadr, og hvilke andre erfaringer kan man trække ud af mødet med to i øvrigt sunde og raske unge mennesker, hvor den ene siger at nu er hun simpelthen så ensom at hun kunne skrige og den anden påstår at han har myrdet en pantelånerske og hendes søster, bare sådan lige, jamen hvordan skal jeg så reagere, ærlig talt, er vi ved at nå dertil hvor jeg skal til at komme med bagkloge besværgelser oveni de sædvanlige mentale vejrudsigter, stille mig an i en dramatisk digterisk positur med den ene hånd placeret foran brystet, idet jeg misser med øjnene og kun lige akkurat hørbart hvisker at nu er jeg simpelthen så ensom at jeg kunne skrive, og at der snart ikke er andre jeg kan tale med end mit brummende køleskab og den utætte termokande, som med små uregelmæssige mellemrum slipper varm luft ud som om den småjamrende kommenterer mine tanker, jo tak, for kold kaffe, siger jeg bare, ja, det er nydeligt, er det

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s