Pil grimhedens rute af

Mens jeg skriver disse linjer er tv-værten Mikael Bertelsen stukket af fra det filmhold, som følger ham på pilgrimsruten i Spanien til Santiago di Compostela. Turen er DR2’s julekalender.

Jeg ser det 19. afsnit, og inden jeg nu kritiserer programmet vil jeg lige nævne, at jeg gennemgående elsker DR2 og at jeg stort set aldrig har oplevet Mikael Bertelsen lave noget arbejde på radio og tv, som ikke har været interessant og underholdende.

Det her synes jeg dog ikke om. Det er ikke et program om et menneske, der går pilgrimsruten. Det er et program om et tv-program om en mand, der har sagt ja til et stykke tv-arbejde. Mennesker, geografi og historien om pilgrimsvandringen er reduceret til kulisser for tv-programmets skyld.

Jeg får det næsten dårligt med den stemning, der gennemsyrer programmet. Det er som om kameraet og mikrofonen trygler ham om at reagere og føle, men han er ikke god til det, og jeg synes det er dejligt at han flygter fra tv-holdet.

I et interview har jeg læst at Bertelsen sagde ja til tilbuddet om at medvirke i programmet, fordi han ikke lige havde andet at lave. Han havde altså ikke på forhånd noget ønske om at gå den lange tur.

Han gør det så alligevel, fordi han er på arbejde, og bliver filmet konstant. Det er et typisk eksempel på at mediet er vigtigere end indholdet. Det er en ikke-begivenhed. En uvirkelig hændelse i et virkeligt miljø.

Ifølge Bertelsen i interviewet, har turen ikke haft nogen synderlig indvirken på ham. Det forstår man jo godt når det var for at medvirke i et program, og ikke for at gøre det. 

Jeg har i øvrigt selv lyst til at gå Caminoen, men kvier mig på grund af den religiøse ramme. Måske skulle jeg gå en pilskaldet grimhedsrute fra Frankrigsgade til Sandholm de Kompostbunke.

Vi må se ad. 

Reklamer

16 kommentarer til “Pil grimhedens rute af

  1. Pilgrimsruten i Spanien til Santiago di Compostela er EU-kendt. Flere i EU kender nogle, der enten har gået eller vil gå ruten, herunder kommentatoren.
    Samme kommentator har altid haft inderligt svært ved at få øje på arkitekt-sønnen Mikaels talent. Samme arkitekt, der i en fortid initierede bl.a. Café Victor i det københavnske jetset-restaurationsmiljø. Samme arkitekt, der blev svigerfar til en absolut velskabt, veluddannet kendt (senere) partiskiftende svigerdatter,hvis ungdommelige fortid i en kort periode var flettet sammen i en særdeles forkælet og ansvarsløs attitude med kongehuset.
    Der er langt fra den amagerkanske gade Frankrigsgade til Sandholm. Kommentatoren er bekendt med begge destinationer og postnumre.
    Måske skulle blogejeren abstrahere fra sin agnostiske indstilling og gøre forsøget. Enhver religiøs iagttager, herunder kommentatoren, har grund til at tro, at det kunne blive en ganske glimrende fusion af fysisk udfoldelse og religiøs refleksion.

  2. Der er andre vandrestier, nogle af dem måske skønnere end Caminoen. Jeg tror vejret og traditionen gør at Caminoen er noget særligt. Bunuel har lavet en film om to vagabonder, som beslutter at gå Caminoen. På et tidspunkt møder de djævelen og det syntes jeg var meget naturligt indtil min kæreste gjorde mig opmærksom på at han kom med et lille fyrværkeriknald og forsvandt som en streg i luften. Det gav mig noget at tænke over – er det sådanne oplevelser, jeg har haft, er det sådan, mennesker er kommet og gået i mit liv?
    Af andre vandrestier er Kungsleden, Skåneleden og en Alsace-sti som ikke hedder Alsace-sti, men E-et-eller-andet som går fra Bretagne til Schweiz og måske videre til Middelhavet, hvis grænserne er åbne.

  3. Kunne ikke lade være med at klippe fra:
    http://www.grfive.com/general/Gr5_description.htm
    The GR5, also designated as Europe 2 (E2), is perhaps the premier long distance hiking trail of Western Europe. GR stands for “Grande Randonnée”, which in French means a very long distance hike, or hiking trail.
    The GR5 begins at Hoek van Holland on the North Sea, and ends in Southern France at the Mediterranean. It joins together many existing hiking trails, and a few new sections. It is laid out to traverse along, or to cross as many mountain ridges and highlands as possible—in Belgium, the Ardienne mountains; in Luxembourg, the hills by the rivers; in France, the Lorraine plateau, the Vosges Mountains of Alsace, the hills and gorges of the Jura, and, as the icing on the cake, the central spine of the Alps along the border between France and Switzerland, and further south , France and Italy..

  4. @Donald#201210-0125#
    “Grande Randonnée” kunne også blandt nederlænderne føre til, at kondiskoene vendte mod vest i færgebyen Hoek van Holland. Også Storbritannien har mange interessante gå-ruter, hvis plateuer er anderledes end Ardennernes og Pyrenæernes mere iltfattige udfordringer! 😉

  5. Min storesøster har haft få vane at gå én af de Spanske ture hvert år. Jeg må med skam melde, at jeg ikke ved om hun endnu har gået caminoen. Men det lader til at være ret hipt – også for folk uden det store religiøse liv.
    Jeg har valgt Bertelsens julekalender fra, da jeg erfaringsmæssigt ved, at det ikke er muligt for mig at holde den disciplin det kræver, at se en serie på 24 afsnit. Mit liv er ganske enkelt for aktivt og i øvrigt for usammenhængende til, at det vil være muligt for mig at sætte mig ned på samme tidspunkt hver dag og følge med i noget.
    Desuden finder jeg hans stil påtvungen og enormt kedelig.
    Jeg går regelmæssigt de 400 meter fra min hoveddør til Tarup Center for hér at gøre indkøb, gå på posthuset, ose (primært elektronik og herrebeklædning) og en sjælden gang nyde en kop kaffe i Centerpubben.

  6. Donald, Ehu og Kjeldsen…tusind tak for fine reflektioner og reaktioner.
    Mit indlæg handler mere om en stigende irritiation, jeg føler over for tv-udsendelser, hvor udsendelsen er vigtigere end udsendelsens indhold – og hvor man/jeg kan mærke det.
    Måske virker det dobbeltprovokerende på mig, fordi det sker på DR2, eller også handler det bare om at Bertelsens måde at spille “bertelsen på caminoen” på, rammer mig stærkt. Det burde IKKE have været en tv-vært, og grunden til at det er det, er udelukkende for at få seere til at gide se et program om at gå på caminoen. Deri ligger det fatale: at hans kendthed er en betingelse.
    Jeg er meget glad for jeres tips til andre ikke-katolske ruter. De svenske dér lyder meget, meget lokkende, efterdi jeg jo både taler og forstår de lokales sprog og har stor tolerance ift deres mærkelige riter, rutiner, vaner og besynderligheder.
    Hehe.
    PS. Kjeldsen…jeg mærker at der snarest vil udvikles de senere hen så berømte tarupske læresætninger á la: gå ikke ind hvis der er lukket – eller: selv om du er i centeret, er du ikke ikke nødvendigvis midt i noget.
    Osv.

  7. Enig Beo. Modsætningen mellem den enkeltes personlige pilgrimsrejse – et spirituelt projekt – og ophøjelsen til tv-“virkelighedens” overfladiskhed SKRIGER TIL HIMLEN. Et tv-kændis forfulgt af tre kameraer (+ den i helikopteren) får muligvis vabler, ømme ben og noget at tænke over – men det virker fra starten af som et helt igennem utroværdigt postulat. Bertelsen har ikke skudt sig selv i foden. Han har skudt helt og aldeles ved siden af.

  8. Jeg følger med i julekalenderen på Caminoen (På pod-cast -et par afsnit af gangen og når jeg har tiden) og nyder egentlig Bertelsen der – men jeg savner bestemt også noget geografi og historie. Beo, du kan godt gå turen – det er ikke så meget religion som det er “spirit” og den har du i den grad -Hep!
    Off topic: Jeg nyder (afklædt) din behagelige røst i disse dage . . . Ej det kom til at lyde forkert. *fnis* Det er Lupo-manden og jeg, der har installeret Ipod i saunaen og lytter til din oplæsning af lydbogen “Skaknovelle” Tak for den luxus.

  9. Lupo…jeg ville også gerne gå den tur. jeg vil gerne gå den tur. Jeg skal bare lige…du ved…alt muligt. Først.
    Bertelsen er jeg, som sagt, normalt meget glad for. Men her virker han aldeles umotiveret, uengageret og malplaceret. Hans mimik er simpelthen for botox-agtig til det emne.
    Jeg synes at det lyder som 100% superluksus med en tur i saunaen sammen med sin ægtemage, og med en god historie som underholdning. Total respekt fra Bjerget til dig og husbond. Skaknovelle er en forrygende fortælling, som jeg nød meget at lave.
    Jeg kan stærkt anbefale den nyeste, jeg har lavet for Viatone: ‘Faldet’ af Albert Camus…den tror jeg du ville synes rigtig godt om.
    At gå i sauna er den helt rigtige modreaktion mod det her latterlige fimbulhelvede. Grrrrhhh…!
    🙂

  10. På et givent postnummer i Jylland er der en Garage…Lupos Garage, der – når garageporten åbnes – signalerer såvel ægte jysk soliditet – nu og da opvarmet i en sauna med beologiske tekster samt international orientering.
    Skaknovellen udsat for BEOs hestehviskestemme animerer til at blive mat…på et tidspunkt.
    En saunakvast behøver ikke ubetinget være lavet af birkegrene, man kan også anvende andre træsorter, sågar grene med nåle…ja måske i virkeligheden BEOs verbale sentenser…..;-)

  11. Ehu…jeg drager til Dronninglund mellem jul og nytår sammen med min skøre og festlige datter. Ved du hvad de har på hotellet i den by? En sauna..! Tro mig: jeg skal varmes igennem i DEN grad. De har også en swimmingpool, og mon ikke jeg lige skal have mig en lille rundtur, efter at have spillet bordtennis med frk. Hansen? Det tror jeg nok lige.
    Soliditet…er nøgleordet 🙂

  12. @BEO – Du synes at have en vis forkærlighed for området nord for Klisterkanalen. Såvidt erindres er det med IC(L)-tog til Aalborg og så med bus nr.xx. Du må endelig nyde det, herunder saunaen. Det varer nok ikke så længe, før Beologine ikke gider rejse mere med sin gamle (bedste-)far. 😉
    Men så vil jeg ønske Instituttets CEO en glædelig og nissevenlig jul såvel i Benthouse som senere i juledagene. Disse ønsker deles med Hulegaardens københavnske pensionær, der flittigt med sin nissehue følger med i det pulserende liv, herunder matrikelejerens lejlighedsvise sneskovling, på alle tider af døgnet.

  13. I Tarup (og betydelig omegn) er vi eksperter i center-coutume. Vi ved, at det er okay at rømme sig, hoste og trampe sne og mudder af støvlerne i og omkring Indgang C, vi ved at rygning bør foregå på parkeringspladsen eller i Center Pubbens kabiner (mellem rygere kaldet “Fixe-rum”) og sidst men ikke mindst ved vi, at kvinder og børn altid har førsteret men i øvrigt bedes holde sig i baggrunden.

  14. Ehu…jeg takker for de gode ønsker, som jeg sender retur i gavepapir med rødt bånd omkring og med hilsner til den gamle viise bjørn, som gynger fredsommeligt i vinduet.
    Kjeldsen…det lyder som om der er opstået en høflig omgangsform i Tarup. Det bliver det nye centersorte. Mindst! 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s