Nu’ det jul igen…

Der kom jo ingen bus lidt over fem i aftes, hvor min datter og jeg skulle fra Bjerget til Havnen og til juleaftensmiddag hos min nevø.

Efter at have ventet alt for længe, hastede vi ned for foden af bjerget og op igen til Bispebjerg station. Nu var klokken 17.53 og på sms bad jeg værten og det øvrige selskab om ikke at vente på os. Jeg ser efter en taxi, men der er jo ingen ledige netop nu. Slet ikke.

17 minutter til næste s-tog i retning mod metroen på Flintholm. Suk. 1 minut til toget den modsatte vej. Den ta’r vi. Syv minutter senere skift på Hellerup til et tog mod Nørreport.

På Havnen går fadet rundt første gang. På Nørreport iler vi ned i Metroen. Fem minutter senere står vi på Christianshavns Torv, og nu skal vi så “bare” ned til Bodenhoffs Plads. Glem bussen. Den findes ikke.

I min lomme har jeg 50 kr. Pludselig ser jeg en ledig taxi, og råber til chaufføren at hvis han vil køre os de få hundrede meter, så kan han få alle pengene. Et flot tilbud! Jeg vifter med pengesedlen.

For 41 år siden var jeg til juleaften i den selvsamme lejlighed, da min nevø var syv år og jeg var tolv. Dengang kørte min far og mor og jeg hjem i taxi fra Chr.havn til Gentofte. Pris i alt: 29 kroner og 80 øre.

Nu redder en 2010-taxi aftenen. Jeg måber ved synet af startbeløbet på taksameteret: 41 kroner. Da vi når frem efter tyve sekunder er prisen 64 kroner. Jeg kører vist ikke ret meget i taxi nu om stunder.

Jeg fik den første mundfuld and klokken 18.22 og det blev en meget, meget dejlig aften. Vi tog bussen hjem.

Reklamer

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s