Derfor?

Søndag aften på den sunde burgerrestaurant på Hovedbanen. Min datter og jeg hygger ved et rundt bord indenfor i varmen, inden hun skal tlbage til efterskolen.

Hen til bordet kommer en mand med mørkt hår og stærkt blik. Han har sort tøj på og og kører rundt med nogle mønter i den ene hånd med den anden hånds pegefinger. Måske er han af østeuropæisk herkomst.

Min tiggeralarm er gået, men jeg sidder ned. Han står op. Ret tæt på mig. Jeg nåede ikke at trække min mobiltelefon og lade som om jeg taler med nogen. Det plejer at virke afskrækkende.

Han spørger på engelsk om jeg lige har fem kroner til ham. Idéen er åbenbart, at han lige mangler det lille beløb for at kunne købe et eller andet. Han er altså ikke helt uden midler. Det skal måske virke formildende.

Jeg ryster stille på hovedet uden at sige noget. Han bliver stående. Så sker der noget ganske usædvanligt. Han forlanger en begrundelse for mit afslag. “Why?” siger han, en anelse forurettet, subsidiært desperat.

Min reaktion er at slå beklagende ud med armene. Jeg siger stadig ikke noget. Så går han med uforrettet sag. Oprevet. Jeg bemærker at der står hus forbi med små indvævede bogstaver på hans overtræksbukser.

Det er første gang nogensinde at jeg er blevet afæsket en grund til ikke at ville give en tigger penge. Min datter syntes han burde pakke sig bort i det hele taget, og at han burde søge ganske andre veje til at skaffe sig en indkomst.

Jo, det burde han måske nok. Vi snakker lidt frem og tilbage om det. Tiggeri er jo forbudt, skulle jeg mene. Men man kan jo komme så langt ud at det er nødvendigt at ydmyge sig. Jeg mærker altid angsten for at ende i samme situation, når jeg konfronteres med nogen som er midt i den.

Jeg foreslår for mig selv, at en grund til at give ham de fem kroner, kunne være at jeg havde sørget for at vi kunne drikke medbragte drikkevarer i stedet for at købe restaurantens sukkerfri sodavand til 20-30-40 kroner for et bæger.

Jeg sparede de penge, vel vidende at man nok ikke må drikke medbragte drikkevarer til maden, når man sidder ved restaurantens bord. Måske skulle jeg have givet ham fem kroner af de proppenge?

12 kommentarer til “Derfor?

  1. “Get a f****** job”, kunne have været et godt svar…
    Af princip, så giver jeg aldrig til tiggere. Sultne og forkomne hjemløse er en anden sag. Ja, jeg er barsk – ved det godt.

  2. DF…din ‘gut reaction’ deler du med min datter. Jeg ved ikke hvorfor jeg altid bare stivner og måber. Måske for at respektere hans ønske, på samme måde som jeg håber han vil respektere min holdning om ikke at give ham noget. De beder jo altid om så lidt, at det kan virke umenneskeligt at sige nej til det. Og 99 ud af hundrede tiggere går jo bare videre. Mange med et smil og et høfligt farvel.
    Grunden til at man bliver vred, er at man ikke føler sig sikker på at vedkommende taler sandt om vedkommendes nød, At det “bare” er for at fortsætte et misbrug, som man som giver SLET ikke ønsker at holde i gang. Så bliver man jo medskyldig. Medafhængig?
    Jeg er ikke tough nok til at bjæffe af den slags. Vil ikke risikere at udløse en endnu vredere reaktion.

  3. Jeg er målløs over hans reaktion. Det har jeg aldrig oplevet før. Men det bekræfter mig bare i, at han er en svindler, som du gjorde ret i ikke at give noget. Folk, der virkelig er på røven plejer at indtage en mere ydmyg holdning.
    Du stivner og måber, fordi du bliver bragt i forlegenhed. Du har alt og han har intet – den sandhed bliver pludselig stillet til skue. Jeg reagerer også normalt med at stivne og forsøge at se travl ud. Tror det er ganske normal menneskelig reaktion. Men indeni tænker jeg som i mit først indlæg :o)

  4. Jeg gjorde præcis det samme i går, Beo – da var det bare på et dating-site… og jeg har endda været forbeholdende nok til at skrive i min profil, at jeg forbeholder mig 100% ret til at afvise folk ved første øjekast, fordi jeg stoler ubetinget på min mavefornemmelse i sådanne sager.
    Da jeg så i går tog ovennævnte forbehold i brug, blev jeg både kaldt snæversynet og en snob.
    Oh well – så er jeg det…. Det kan jeg godt leve med, så længe jeg selv må have lov til at bestemme, hvem jeg gider kommunikere med *g*

  5. DF…forlegenheden, ja. Den ønsker jeg ikke skal opstå, hverken hos spørgeren eller hos mig. Det er derfor jeg altid trækker mobiltelefonen, og håber at ingen ringer mens jeg lader som om…

  6. Hallie…tak for fortællingen fra et parallel-univers, hvori der sandelig også kan økonomiseres, investeres og kapitaliseres. Hvor forskellen mellem indlåns- og udlånsrente kan være dramatisk. Og hvor man også meget hurtigt kan bringes i forlegenhed ved og under den første kontakt. Og den næste. Og efter syv år :-/

  7. Det hører efterhånden mere til reglen end undtagelsen, at møde en tigger i det københavnske gadebillede eller offentlige trafikmidler.
    De åbne (EU-) grænser har medvirket til denne trafik. Jeg afviser altid stenhårdt, dog med den berømte undtagelse.
    For en del år siden blev jeg kontaktet ved Søerne af en mand og hans schæfferhund. Jeg fik ondt af hunden og fortalte ham, at jeg gerne ville betale til den. “Ja tak”, svarede lettere smilende.
    “Godt – så går vi over i de nærmeste supermarked og køber hundefoder!” var mit svar! Det gjorde vi så til stor forundring for tiggeren!!!
    Jeg er en stor dyre (og bamse-)elsker, som blogejeren sikkert ved! :-)))))

  8. Jeg har i dag købt “Hus Forbi” af en forholdsvist ung mand, og brugte den første time efterfølgende på at overveje, om han havde taget røven på mig.
    Jeg synes det er pisseirriterende med min skepsis og mistro. Alle flosklerne blev taget i brug for at lukke munden på mig selv : “Tyv tror hver mand stjæler” “Ville du være gadesælger for sjov?” “Tror du din moral er bedre end dine medmenneskers?” und so weiter.
    Jeg tænker stadig.
    Men bladet var godt, velskrevet og fuld valuta for den sølle skide tyver, som muligvis har givet sælgeren tilskud til sit daglige misbrug. Måske bare en ti-styks pakke smøger eller et pølsehorn i Føtex?
    Jeg ved det ikke, men jeg arbejder ihærdigt på at bevare blot en anelse naivitet og muligvis ignorant tro på det bedste i mennesket.
    Call me stupid, but I´m proud to be!
    (Det kan så i værste fald have som konsekvens, at jeg selv må gå tiggergang engang med tiden… 😉 )

  9. Hej LouLou…hvis man bliver tilbudt ‘Hus Forbi’, så er der efter min mening ikke tale om tiggeri. Såvidt jeg ved, er alle sælgere af bladet registreret, og bærer på et id-kort. De får procenter af salget.
    At den mand som henvendte sig til mig havde bukser på med ‘hus forbi’ på bukserne, kan skyldes at han er eller har været sælger af bladet. Jeg nævner det i indlægget, fordi jeg synes han på en måde svigter det som man forbinder med det koncept, som netop betyder at man som hjemløs ikke behøver at tigge – men kan tjene penge på at sælge bladet, som jeg synes er pengene værd.

  10. Det har faktisk desværre lige været fremme i medierne, at Hus Forbi-sælgerne skulle have nye ID-kort, fordi der havde været adskillige eksempler på, at de var blevet forfalsket. så dem kan man ikke engang stole 100% på :o(

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s