Nostalgi er ikke hvad det har været

Jeg er et ordmenneske, men her i anden halvdel af mit liv tænker jeg ofte på at der er to emneområder, der interesserer mig så meget at de burde få mig til at overvinde min talskræk.

Det er fysik, især astrofysik, og arkitektur.

Fysikken, fordi jeg synes at stjernehimlen og universets gåde er noget af det mest tankevækkende overhovedet (højt over hovedet, faktisk).

Og arkitektur: der er jo næsten ikke noget mere vigtigt end de huse vi bor, arbejder og morer os i? De byer, vi bor i og de landskaber, vi bevæger os rundt i.

Rammerne.

Den fødeklinik jeg kom til verden i er nu et ældrecenter. Min folkeskole er omdannet til ældreboliger. Mit gymnasium er nedlagt. Kirken, jeg blev konfirmeret i er revet ned. Og nu lukker den dejlige højskole i det gamle badehotel i Ærøskøbing, hvor jeg havde fire fantastiske måneder i 1979.

Min yndlingsfodboldklub i London vil flytte fra The Lane, af økonomiske årsager. For at få flere betalende gæster. Jeg flipper tit ud over, at der ikke er et eneste menneske tilbage i klubben, hverken på eller uden for banen, i forhold til dengang jeg faldt for dem i 1975.

Rammerne er de samme. Adressen er det i hvert fald. Man har ombygget en del. Men er det egentlig samme klub, hvis det er helt nye mennesker på hver eneste post? Og hvis man flytter til en anden bydel…er det så samme indhold?

Jeg ved godt at mange mennesker hader ændringer. At man trives med det, man kender. Men i 2011 skal man værsgo være mindst verdensmester til det modsatte.

Forandringsparathed = sammenhængskraft?

Gi’ mig en rejse til Hawaii… 

13 kommentarer til “Nostalgi er ikke hvad det har været

  1. Min 1ste fru-ex anbefalede altid Hawaii efter nogler ugers ophold på Kauoi som eet af de ultimativt bedste steder på Kloden (hun har set og opholdt sig adskillige steder på samme klode). – Så jeg kan sagtens forstå, at du gerne vil rejse til Hawaii!!!
    Der er afgjort sammenhængskraft og bæredygtighed i de bastskørtomkransende quinder, der med vuggende hofter byder velkommen (vistnok stadigvæk i nogle områder ;-)) Disse naturfolks fødder er mindst lige så stærke som en Gareth Bale-fodboldstøvle i (Hotten-)tottenham i en nordlondonsk forstad med meget anderledes klima, hvor den sportslige indkøbsfunktion sørger for full-time forandringsparathed hos spillere og tilskuere.
    Selv har du nyligt udvist forandringsparathed ved at flytte til lejligheden ovenover, så den matrikulære sammenhængskraft fortsat bevares såvel arkitektonisk som klimatisk.
    Den oprindelige “Hulegaarden” lå ca. 13 km vest for din elskede Ærøskøbing højskole. Samme gård befinder sig nu i Den Fynske Landsby. Vi skal alle sammen på museum en dag.
    Indtil da gælder det om at udvise individuel forandringsparathed….. 😉

  2. til gengæld flytter man vist billederne af Ardiles og Villa med. Fra den der finale mod Manchester City. Det er ikke Hawaii, men næsten …

  3. @penpal# 020211-1324:
    Også en anden Spurs-lover fandt dengang i 70erne Argentina-konceptet for nytænkning og spændende. Såvel “Ossie” som “Ricky” er begge i The Spurs Hall of Fame. Her deler de rammer med spillere fra storhedstiden slut 1950erne/start 1960erne, blandt mange een af verdens absolut bedste målmænd nogensinde, nordireren Pat Jennings.

  4. Penpal…åh ja. Man har billeder med sig. Det er sandt.
    Jeg mindes f.eks. Gazza’s vanvittige indsats i FA Cup semifinalen mod kanondrengene i 1991, hvor han scorede et drømmemål på frispark.
    I finalen var han så hysterisk tændt at han smadrede sit ben i en sindssygt oversatset tackling på Gary Charles fra Notts Forest.
    Men hov…det var jo begge kampe på Wembley…det gamle Wembley…ak ja 🙂
    (for slet ikke at tale om Allan NIelsens sejrsmål i Liga Cup finalen 1999)

  5. Jeg har hørt at kroppens celler udskiftes i cykler af syv år, således at man ved det halvfjerdsenstyvende år faktisk er i gang med den tiende version af sig selv. Dér kan ethvert barn følge med. Man skal bare kunne syv-tabellen.

  6. Jeg undskylder, at der sneg sig et ‘Fru’ ind foran mit navn øverst. Det er altså herren, som skriver… Altså ham med lille h… Ikke Ham den anden med sønnen, selvom jeg også har en søn, men det er der jo mange herrer som har og altså også Herren, og –

  7. Kjeldsen…god pointe, den dér med cellerne.
    Ja, det er da egentlig nærmest mirakuløst.
    Man kan aldrig mere kalde sig ‘go’e gamle’…for man er ny, eller ihf en vellignende replikant 🙂

  8. BONUS-INFO: Udtrykket “Gi’ mig en rejse til Hawaii!” er et citat.
    Et af mine børn, og jeg kan simpelthen ikke huske om det er min datter eller stedsøn, kom engang som måske 8-9 årig med dette udbrud, efter at jeg havde sagt et eller andet til dem, som kom helt bag på vedkommende.
    Jeg sagde altså et eller andet spøjst og/eller overraskende. Vedkommende (og det kan sagtens have været begge to)…så dybt forundret på mig. Lang tænkepause. Og så kom det. Totalt ud af det blå.
    Sikkert lisså blåt som himlen og vandet i en bugt derovre…eller derude, som nogen også siger.

  9. Jeg kan slet ikke få den P3-vært ud af hovedet, som den første halve time i en eller anden udsendelse udtalte ordet “nostalagi” – indtil der var 20.000 venlige lyttere, som sendte sms’er ind og gjorde ham opmærksom på, at det hed det altså ikke :o/

  10. På Hawaii er der et meget spændende dobbelt-observatorium, Keck, som man kan få lov til at besøge, hvis man er artig. Det er nok det, børnene har tænkt på, fordi de vidste at du havde talskræk og lige nu kunne kureres med et ordentligt skud humor.
    Tallene eksisterer jo ikke, det er derfor at der er så mange børn, som bliver kede af det, når de skal lære regning. Tal er en menneskelig måde at repræsentere ligheder eller noget, begynd med at tælle får eller ænder. Der er måske fire, men den ene and hedder Joakim, den anden Anders, den tredie Andersine og den fjerde Rap-rapperap-rap-rirum-rat. Men de er jo ikke éns? Det er kun kokken, som har brug for at tælle ænder og gæster. Forhåbentlig blander han dem ikke sammen, når han tager kødøksen i brug.
    Et af de mest berømte og udbredte exempler er computeren, beregneren, som repræsenterer tal og logiske regler som elektriske signaler og ladninger, og de kan styre prikkerne på en skærm så det bliver til billeder. Mennesker med empati og en smule jagtinstinkt eller hvad det er kan genkende formerne på skærmen og synes at de ligner mennesker eller ænder eller noget … men det *er* ikke ænder. Det specielle ved astronomien er, at vi slet ikke kan fatte tal, der er større end fem uden at bruge vores kombinationsevne til at sammenligne med andre ting. Således fx. en “planetsti” i Lemvig http://www.planetstien.dk/ hvor solen er som en sømine, og Jorden er som en ært – 50 meter væk (ca.) Man skal flere kilometer ud for at nå til de sidste planeter. Eller som når man siger at hvis solen er på størrelse med en fodbold (8 tommer?) så er jorden på størrelse med et peberkorn.
    Jeg ville ønske at jeg i kunne skabe mig en pensionist-karriere som den, der afslører at tallene et fupnummer, (nummer?) som er meget praktisk, men som ikke har sin gang på jorden …

  11. Donald…sikke en skøn kommentar. Jeg besøgte jo for nylig Aars/Års i Himmerland, og der er der også en planetsti – med en fin solskulptur på Busholdepladsen – og så ellers derudad på den nedlagte jernbane, som nu er en sti. Der fandt jeg jo ud af at en Venus-dag varer længere end et Venus-år, fordi den planet drejer modsat de andre planeter (mener jeg det var).
    Din teori om observatoriet på Hawaii er nok lige Keck nok til at holde Stillehavsvand. Udbruddet kom totalt ud af det blå, og jeg glemmer det aldrig.
    Dine øvrige betragtninger om tal er overraskende og dybt interessante. Jeg gad godt være tilstede hvis du holdt foredrag om emnet på en finanssektor-konference 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s