dirt track

Der står vi så. Der er højst halvanden meter imellem os.

Vi står udenfor det rum, hvor en ung kvinde har tilkæmpet sig en position, hvorfra hun vil kunne falde lige ned i armene på en knarvorn og halstarrig gammel ungkarl. Faktisk svævede hun højt oppe i luften af lykke, da pausen satte ind.

Men det hele er kun for sjov, selvom det er alvor for hende som spiller den unge kvinde. Det er hendes job at lade som om hun er det unge menneske, så jeg og hende som befinder sig i min nærhed kan identificere os og lege med herude i virkeligheden.

Jeg er forundret over den måde hun kan lade som om jeg ikke er her på. Altså ikke hende på scenen, men hende som står så tæt på mig. Hende på scenen talte til mig, appellerede til mig, sang til mig og så direkte på mig. Den anden sad lige bag mig, så hende kunne jeg ikke holde øje med.

Når jeg her i pausen stjæler mig til at se på hende – det krøllede lyse hår som altid og hele tiden lander så smukt på hendes skuldre, så får jeg ondt i maven. Jeg flytter mig lidt længere væk, så jeg ikke risikerer at få flere sanser involveret. Synet er rigeligt til at ødelægge resten af dagen.

På vej tilbage ind i legestuen spørger jeg mig selv om hun mon virkelig er så dum en kælling, som jeg gerne vil have at hun er. Om det ikke bare er min måde at efterrationalisere. Har jeg måske ikke engang været parat til at gå hele vejen med hende? Vist er det længe siden, men alligevel.

Jeg føler mig som en bil, der ikke kan klare et syn. Et øjeblik frygter jeg at styretøj og bremser vil svigte, så jeg kommer til at støde ind i hende. Selvom hun er et år ældre end mig, er der sikkert masser af ungdommelig dørtræk i hende. Det udrykningsblå blink i blikket. Spøgelsesbilist.  

Tæppet er gået. Op og ned. Og der er ingen, der klapper for alvor. Kun for sjov. Det gør vi så til gengæld sammen, og mens det sker ser jeg hendes hænder for mig, Ingen har så smukke hænder som hende.

Stykket ender lykkeligt. Er det ikke bare typisk?

4 kommentarer til “dirt track

  1. Erik…meget skarpmyndig kommentar. Tak for den 🙂
    Jeg ved godt at der er grænser for hvad man kan skrive om, hvis ellers man gerne vil have at nogen i fremtiden tør så meget som sige god morgen til een i bussen eller smile tilbage i en bagerbutik.
    Jeg prøver på at holde en afstand mellem virkelighed og tekst. Det gør jeg faktisk. Es gibt Metoden. Men jeg indrømmer, at dette indlæg står med begge platfødder plantet solidt på stregen.
    Virkeligheden har stadig snor i mig, og jeg har endnu ikke måttet vende spejlene om herhjemme. Og jeg har ikke noget imod at indrømme at jeg har de samme følelser som mange andre. De skriver så ikke om det, men mon ikke de er mere end glade for at jeg gør det, i stedet for at forsøge mig udi mere reelt håndværksmæssige gebeter?

  2. @Beologen#270211-2041:
    Som Oscar og de andre tænker i nat i Kodiak Theater i L.A., medens klaptræet lyder: “Klar til optagelse!”
    Ingen – absolut ingen – regelmæssige læsere på Instituttet vil drømme om at bebrejde C.E.Oen, at han i sædvanlig håndhøvlet og fintskåret prosa fortæller om en af livets vigtigste kapitler.
    Dettte mangeårige institutmedlem kunne blot ønske sig, at Oscar-afsnittet blev eksponeret med den mere vigtige fortsættelse: “Klar….a-c-t-i-o-n!” 😉

  3. Erik…at filme er jo noget af det værste som findes, hvis man ellers hylder de gode gamle engelske dyder. Men okay, så kan man filme lissom Jørgen Leth gør det – men det taler jeg vist ikke århusiansk nok til. Jeg driller ham faktisk i min nye bog med, at han lader sig falde, at han let falder. Det er faktisk noget han selv har sagt. Jeg driller ham jo kun fordi jeg har stor sympati for ham, og jeg synes vældig godt om meget af hans arbejde.
    Men mht at både instruere og spille hovedrolle min egen 1:1 film, så er jeg glad for din din lille opsang fra de varme lande. Hvis der skulle komme noget action, så ville jeg ikke uden videre skrive om det. Det går ikke at rapportere direkte fra den slags kamppladser. Der skal filtrering og forarbejdning til. Eftertanke. Bagklogskab.
    Men tak 🙂
    PS. I øvrigt vil der optræde en Oscar i min kommende bog. Om det er en bronzestatuette eller en tilbuds-vinterfrakke fra Aars vil vise sig 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s