Fejlfrie kommentatorer på 3+HD

I aftes optog jeg Champions League-kampene Chelsea-FCK og Real Madrid-Lyon, så jeg kunne se dem efter endt arbejdstid i Operaen.

FCK-kampen blev kommenteret af det fodboldkyndige og kompetente komikerpar Werge & Frimann. TV2 Sport sendte Madrid-kampen direkte, men jeg optog 3+HD’s forskudte udgave.

3+HD’s kommentatorpar var Jonas Alexander Larsen og den gamle målmand Peter Kjær, som er en dygtig fodboldanalytiker. I min tid som tv-kommentator havde jeg selv fornøjelsen af Kjær som medkommentator i 1996, da Silkeborg gæstede Spartak Moskva i UEFA-cup’en og tabte 3-2.

Larsen og Kjær var også sat til at kommentere for en uge siden, da jeg fra 3+HD optog Schalke 04-Valencia, og lissom dengang lavede de i aftes ikke en eneste fejl.

Det er en sjælden oplevelse.

Man kan jo nå at sige en utrolig bunke sludder på 90 minutter, men i samfulde 180 minutter + optakt og tillægstid fangede jeg ikke Jonas Alexander i en eneste unøjagtighed eller upassende bemærkning.

Peter Kjærs analyse i de to kampe var også lydefri. Faktisk så fri for lyd at man godt kan påstå at den var mangelfuld.

Kritiske tv-seere har i årenes løb sukket efter at kunne skrue ned for kommentatorlyden, og her blev deres ønsker opfyldt helt automatisk.

Det er meget specielt at se en hel kamp på tv, hvor man kun hører spark, tacklinger, smerteråb, brok, jubelbrøl, tilskuersange, dommerfløjt og info fra stadionhøjttalerne.

D’herrer Larsen og Kjær sagde ikke noget i begge kampe. Der kom skilte op med deres navne før og under og imens, men de sagde ikke et muk.

Intet.

Fik de mon løn for de to fejlfrie præstationer?

2 kommentarer til “Fejlfrie kommentatorer på 3+HD

  1. Kommentatoren har altid fundet Peter Kjær uhyre tiltalende; ganske meget mere end sin let brovtende og absolut bedre målmandskollega (og samtidige) Peter Schmeichel.
    Det er klart for en “tilskuer”, at blogejeren drager sammenligninger i en manege, som han selv i 1990erne var en del af.
    Der har gennem mange år været en fast dumpeprocent på den svære handelshøjskole HD-uddannelse. Blogejerens kommentarer sætter den båndede TV-HD i perspektiv. 😉

  2. Haha, Erik.
    Ja, Peter Kjær er en nydelse som ekspert på tv, og jeg må ogå sige at Schmeichel bliver bedre og bedre som studievært. Det emmer af erfaring og integritet mellem ham og de andre gamle landsholdsstjerner, og så har de en forbilledlig reporter i Luna Christofi. Hun er indbegrebet af en tv-reporter.
    Jeg ved ikke om kommentatorlyden også manglede på 3+’s almindelige kanal, hvor de to kampe også blev sendt forskudt i fuld længde.
    Resten er tavshed 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s