Mandagstrøje

Jeg kom i tvivl, da jeg stod med den stadig varme trøje i tørrekælderen. Der var bogstaver på forsiden, men det lukkede sig sammen på midten bag to folder, så man ikke kunne se dem. 

Måske havde trøjen limet sig sammen med sig selv, tænkte jeg. Men da det var en beige pigemodel, blev jeg usikker. Kvindetøj har fald og flæser og folder de mærkeligste steder. Jeg kunne ikke finde ud af det.

Så trak jeg trøjens forside og teksten fri. Alt kunne nu ses i ét hele. Det var forkert. Den skulle være sådan, fik jeg besked på. At den med vilje var syet ind bag sig selv. Forvent det uventede.

Derfor skal nu jeg ud i den ulovlige kæmpebutik i ørefladen for at lede efter en replikant, der hænger sammen med sig selv. Jeg synes ellers at  trøjen er pæn, når den er foldet ud.

Jeg trækker alting fra sig selv i øjeblikket og folder bogstaver ud. Det går bare ikke. Deri ligger snittet, og det gør mig så vred, så vred. Snart er jeg så sammenspændt at andre kan komme på den idé at hive i mig, så jeg bliver foldet helt ud og alt kommer for en dag.

Gør det ikke.

Ikke nu.

2 kommentarer til “Mandagstrøje

  1. Kan man da ikke få en replikant af dig i omtalte butik ? Hvis du nu bliver hevet helt til ukendelighed ?

  2. Hallie…hehe, vist er der mange hyldemeter ude i den ulovlige Bilka i Fields, men jeg tvivler på at de vil masseproducere mig. Købmandsskab er mange ting. I øvrigt havde de stadig trøjen derude. Den hed ‘MILLA’ og forsideteksten lød ‘Expect the unexpected’. 129 kr. Min datter siger at han sagtens kan sy den første sammen. “Hvorfor sagde du ikke det inden vi tog afsted?”, spurgte jeg i metroen på vej tilbage. “Jamen, nu har jeg jo to trøjer!”. Ja, det er ganske vist :-/

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s